Mors-Thy vinder over Skanderborg

På trods af ringe start endte resultatet på 29-22 til Mors-Thy.

Der var egentlig lagt op til en svær kamp for gæsterne fra Mors-Thy, der lørdag mødte Skanderborg Håndbold i 888ligaen.

Det er nemlig over to år siden, Mors-Thy sidst har vundet over holdet. Og fra start så det ikke ud til, at den statistik ville blive ændret.

Gennem de første 29 minutter var gæsterne på intet tidspunkt foran. Først lige før pausen lykkedes det at udligne til 13-13.

Men så gik det også stærkt – og det comeback betød, at Mors-Thy altså nuppede sejren med cifrene 29-22.

Dermed ligger Mors-Thy på ottendepladsen i 888ligaen, mens Skanderborg Håndbold indtager en 13. plads.