Nu fejres Vingegaard i København – se billederne her

Tour De France-vinderen Jonas Vingegaard bliver onsdag fejret i København med paradekørsel, rådhuspandekager, F16-fly og masser af high fives.

Klokken 12 landede Jonas Vingegaard i Kastrup Lufthavn, og foran ham venter en fejring ud over det sædvanlige. På flyveturen fik han selskab af to F-16-fly, hvoraf det ene var det ikoniske Dannebrogs-fly.

- Det var en helt fantastisk flyvetur med privatfly og to F16-fly, der hilste på. En vanvittig oplevelse. Ankomsten i Kastrup har været helt fantastisk og mega rørende, siger en storsmilende Jonas Vingegaard til TV 2 umiddelbart efter flyveturen.

Du kan følge fejringen hele dagen på tv2.dk eller på TV 2 Play.

Se en video fra flyet herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Derefter er turen gået gennem København, hvor tusindvis af danskere er mødt op på gaderne for at flage for cykelrytteren fra Thy.

Første stop er Rådhuspladsen i København, hvor der er så mange mennesker, at politiet har meldt ud, at man ikke længere kan komme op fra metroen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det har været fuldstændig fantastisk at se så mange mennesker bakke op. Jeg vil sige tusinde tak til alle, der er dukket op. Det er virkelig en kæmpe oplevelse for mig, siger han til de fremmødte på Rådhuspladsen.

Stolte forældre

På Rådhuset venter Jonas Vingegaards forældre, Claus og Karina Vingegaard Rasmussen, og de er klar med et stort kram til sønnen:

Forældre Vingegaard
Foto: TV 2 SPORT

Efter rådhuspandekager, taler og hyldest fra balkonen fortsætter fejringen i Tivoli. Her er der plads til 25.000 mennesker.

Herunder kan du se billeder fra fejringen:



Seneste nyt

fra Nordjylland