strand skred. Foto: Søren Sandberg-Hedelund
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter to jordskred på en dag: Politiet advarer

Foto: Søren Sandberg-Hedelund

Skredet skete på stranden.

To separate ulykker, der begge har involveret børn, får nu Nordjyllands Politi til at komme med advarsel.

Du skal være forsigtig, hvis du færdes ved skrænter, da de seneste dages voldsomme vejr har betydet, at underlaget kan løsne sig og skride ned.

Sådan lyder advarslen fra Nordjyllands Politi efter der søndag har været to separate ulykker med jordskred, hvor der har været børn involveret.

Den første ulykke fandt sted på Mors, hvor en 10-årig dreng blev fastklemt i forbindelse med et jordskred ved en molergrav. 

Heldigvis kunne drengen, der er tysk turist, efter kort tid hjælpes fri, og han blev fløjet med lægehelikopter til Aalborg Universitetshospital til tjek.

Umiddelbart ser det ud som om, han klarer frisag.

I den anden ulykke blev to børn overrasket af et pludseligt opstået sandskred, og de blev begravet under sandet. Efter 40 minutter lykkedes det at grave de to drenge, der var henholdsvis 9 og 12 år, fri af sandet, men de var livløse og fik derfor livreddende førstehjælp, inden de blev fløjet med lægehelikopter til Skejby. Deres tilstand kendes endnu ikke.

- Begge steder løsner underlaget sig pludseligt og kommer i skred. Der er naturligvis spærret af de pågældende steder nu, men det er umuligt for os at forudsige hvor dette ellers kunne ske. Vi ved, at der findes mange høje klitter og skrænter, særligt i Jammerbugt Kommune, men hele vejen op langs vestkysten, og ved diverse grusgrave med videre, kan dette være aktuelt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Ole Buus i en pressemeddelelse.

- Vi er i dialog med Nordjyllands Beredskab og vil også række ud til kommunerne for at sikre os, at de er opmærksomme på problematikken i deres lokalområde. Det bedste, man som borger kan gøre, er at være opmærksom, når man færdes i naturen og holde et vågent øje med hvor børnene færdes, siger vagtchefen.


Ny opgørelse: Disse fornavne er mest almindelige i Nordjylland

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Anne er det mest udbredte kvindenavn i alle regioner, men blandt mandsnavne er der regionale forskelle.

Hedder du Anne eller Peter til fornavn, er der ret stor sandsynlighed for, at der er mindst en i din omgangskreds, der hedder det samme som dig.

De to navne er nemlig de mest udbredte fornavne i den danske befolkning, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Opgørelsen er baseret på tal fra 1. januar 2026, og her var der 45.727 personer i Danmark, der hed Peter, mens 43.004 hed Anne.

I Region Nordjylland er Anne også topscorer blandt kvinder, hvor 4419 personer bærer dette navn. Blandt mænd er navnet Jens mest udbredt. 5619 nordjyder hedder Jens, hvilket svarer til hele 19 ud af 1000.

Deler man befolkningen ind i aldersgrupper, er det andre grupper, der i årenes løb har været mest brugt.

Vil du se, hvor mange du deler navn med? Så kan du prøve Danmarks Statistiks værktøj 'Hvor mange hedder...?' her.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.