Thisted Bryghus udvider: Millioninvestering skal sikre fremtiden

Nye lokaler og et nyt brygværk er noget af det, der skal fremtidssikre Thisted Bryghus.

Årets Bryghus i Danmark i 2015, 2016 og 2017 ligger ikke på den lade side. Thisted Bryghus, der står bag Thy Pilsneren og Pose Guld-øllen udvider nemlig på adressen i Thisted. 

En investering på 30 millioner kroner skal være med til at sikre, at bryghuset fortsat kan levere kvalitetsøl i fremtiden. 

- Det nuværende brygværk er over 60 år gammelt, og har gennem årene brygget noget fantastisk øl. Men det har udtjent sin værnepligt, og nu er tiden inde til at skifte det ud. Det handler om at fremtidssikre bryghuset, og så handler det om at sikre en ensartet kvalitet på vores produkter også i fremtiden, fortæller Bryggeridirektør Aage Svenningsen i en pressemeddelelse. 

Thisted Bryghus kommer til at bygge en ny hal på cirka 500 kvadratmeter. Her skal det nye brygværk sættes op, der bliver etableret et nyt maltlager og på sigt skal hele bryggeriet procesområde også flyttes ind i de nye lokaler. 

Illustration: En ny hal på 500 kvadratmeter skal indeholde nyt brygværk og maltlager. 
Illustration: En ny hal på 500 kvadratmeter skal indeholde nyt brygværk og maltlager. 
Foto: Thisted Bryghus

Hele projektet er lige nu i offentligt høring, hvorefter Thisteds kommunalbestyrelse endeligt skal godkende planerne. 

- Går alt i gennem starter vi med at bygge så snart, at vi har tilladelserne på plads fra kommunen, siger Aage Svenningsen.

Aage Sveninngsen regner med, at de nye bygninger står klar ved årsskiftet 2019-2020. 

 En investering på godt 30 millioner kroner i en helt ny bygning og udskiftning af det nuværende bryggeri skal derfor være med til at klæde Thisted Bryghus på til fremtiden

Seneste nyt

fra Nordjylland