Trods forbud: Mand måtte bortvises tre gange samme aften
Ikke alle kan finde ud af at blive afvist. Det samme gjorde sig gældende for en 20-årig mand, måtte bortvises hele tre gange i løbet af torsdag aften.
Det fortæller politikommissær Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.
- Manden har et forbud mod at komme på Don Muss Bar i Nykøbing på grund af, at han tidligere har gjort noget strafbart og dermed er bortvist i to år, forklarer vagtchefen og fortsætter.
- Alligevel blev vi ringet op og blev gjort opmærksom på, at han var på stedet klokken 21.57, så vi sendte en patrulje og bortviste ham fra stedet.
Den første bortvisning havde dog ikke den store effekt, for igen klokken 22.20 og klokken 00.10 måtte politiet bortvise manden igen.
- Der er ikke foregået noget andet strafbart, men det er da usædvanligt, konstaterer politikomissæren.
Politikomissæren fortæller, at han mener, at manden får en bøde efter en fast takst for hver gang, han kommer på stedet.