Ukrainer stukket af landsmand i asyllejr i Thisted

Midt- og Vestjyllands Politi har i dag modtaget et 112-opkaldt om et knivstikkeri i teltlejren ved Simons Bakke i Thisted.

Flere patruljebiler var hurtigt fremme i asyllejren i Thisted, og betjentene kunne konstatere, at to berusede ukrainske asylansøgere var kommet op at diskutere.

Diskussionen endte med, at den ene ukrainer trak en kniv, hvorefter han angreb og sårede den anden ukrainer.

Den forurettede er nu kørt på sygehuset i Thisted. Han har blandt andet snitsår i siden af kroppen, og han er stukket i den ene arm – begge steder af overfladisk karakter, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Gerningsmanden er anholdt. Gerningsvåbnet blev fundet mellem nogle skraldespande i teltlejren. Hverken personalet eller de andre asylansøgere har umiddelbart været i fare i forbindelse med knivstikkeriet.


Seneste nyt

fra Nordjylland