Værtshusejer sigtet for uagtsomt manddrab

Den 47-årige ejer af værtshuset Savannen i Nykøbing er blevet sigtet for uagtsomt manddrab, efter en 19-årig gæst i sommer døde efter et fald på en bagtrappe.

Den 19-årige mand fra Nykøbing afgik ved døden, efter han en tidlig morgen i juni faldt gennem en ulåst dør og ned ad en stejl kældertrappe på værtshuset Savannen i byen

Nu er den ene af værtshusets ejere sigtet for uagtsomt manddrab, skriver tvmidtvest.dk.

- Grundlaget er, at vi mener ud fra vores efterforskning at kunne bevise, at man har været vidende om, at den her dør, hvor faldulykke sker, har været farlig. Ud fra den betragtning, at man har været vidende om det og ikke har ageret og sikret den her dør, så har vi valgt at sigte en af ejerne for uagtsomt manddrab, siger Christian Toftemark fra politiet i Thisted til tvmidtvest.dk.

Værtshuset har været lukket siden ulykken, og der er ikke fastlagt nogen genåbningsdato.


Seneste nyt

fra Nordjylland