Voldsomme mængder regn: Her har de fået mest
Oven på to-tre gode dage med sol, sommer og høje temperaturer, ramte virkeligheden igen danskerne søndag aften.
Her begyndte regnen nemlig at sile ned, og det gør den stadig mandag morgen og formiddag, før det dog klarer op.
Natten og morgenens regn kan også mærkes i Nordjylland, og det er faktisk et punkt i det nordjyske, der har fået mest nedbør de seneste 24 timer.
I den nordvestjyske by Silstrup ved Thisted har de oplevet skybrud, hvor de fik 22,9 millimeter på 30 minutter ifølge tv2.dk.
Den totale nedbørsmængde de seneste 24 timer i Silstrup er 43 millimeter, hvilket er det meste i landet.