454 danskere sigtet for at overtræde coronaregler

Siden der 17. marts blev indført forsamlingsforbud på over 10 personer og andre coronarelaterede forbud, er i alt 454 danskere blevet sigtet for coronaovertrædelser. Nordjyllands Politi har sigtet otte.

Det viser de seneste tal fra Rigspolitiet.

Af tallene fremgår det, at det især er i hovedstadsområdet, at mange danskere er blevet sigtet.

I Københavns Politikreds er 142 personer blevet sigtet for overtrædelse af coronareglerne, mens Københavns Vestegns Politi har sigtet 126, og tallet for Nordjylland viser, at der her er sigtet otte personer for overtrædelse af reglerne. Udover overtrædelser af forsamlingsforbuddet er der blandt andet også rejst sigtelser for overtrædelser af politiets opholdsforbud.

 
 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland