63 procent af danskerne har haft sex inden for de seneste fire uger. Især de midaldrende er aktive på lagenerne.
For nogle er sex noget, der sker på ugentlig basis, mens det for andre er noget, der sker hvert 20. år.
For første gang nogensinde skal danskernes seksuelle liv kortlægges i en stor befolkningsundersøgelse.
Op mod 200.000 danskere vil i den kommende tid modtage et spørgeskema i deres e-Boks. Et spørgeskema om sex, der kommer fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. De er nemlig i gang med at lave det, der betegnes som verdens første og største befolkningsundersøgelse om danskernes seksuelle viden, holdninger, lyster, oplevelser og adfærd.
- Vi har forbløffende lidt indsigt i den danske befolknings viden, holdninger og adfærd på seksualitetens område. Vi har også meget begrænset viden om, hvordan seksualitet spiller sammen med sundhed og sygdom, siger Christian Graugaard, der står bag projektet og er professor i sexologi ved Aalborg Universitet.
TV 2 sætter fokus på danskernes sexliv
Vi ved, at sex og sundhed hænger tæt sammen, men for lidt om hvordan. Vores viden om danskernes sexliv er begrænset, men det skal et nyt projekt fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut lave om på.
Projekt Sexus skal kortlægge danskernes seksuelle adfærd fra nu af og til de dør. Op mod 200.000 tilfældigt udvalgte danskere inviteres, men allerede nu har TV 2 fået adgang til en mindre pilotundersøgelse. De næste dage sætter vi fokus på, hvor ofte vi har sex, forskellen på mænd og kvinder, de mest almindelige dysfunktioner, og hvilket forhold børn og ældre har til deres seksualitet.
Et gennemsnitligt sexliv
Allerede nu er der dog lavet en såkaldt pilotundersøgelse med et udsnit af spørgsmålene, som TV 2 har fået lov at bringe. I alt har 585 danskere deltaget.
Undersøgelsen viser, at 63 procent af danskerne har haft sex inden for de seneste fire uger. Det mest normale er at have sex cirka en gang om ugen.
For folk i parforhold er det 76 procent, der har haft sex de seneste fire uger, mens det for folk uden for parforhold er 25 procent.
Projektet bliver kaldt Sexus. Her vil danskere mellem 15 og 89 år løbende blive spurgt til deres seksuelle vaner fra nu af og til de dør.
Projektets formål er ikke at snage i danskernes sexliv, men derimod at finde ud af, hvordan vores seksuelle liv hænger sammen med vores fysiske- og mentale sundhed på sigt.- Sex er nemmere tilgængeligt i et parforhold, men der er også par, der ikke har sex. Det kan der være mange forklaringer på - travlhed på arbejdet, logistik omkring børnene og lange pendlerafstande. Folk er dygtige til at prioritere hverdagens praktik, men ikke sex - alt skal være vinget af, inden man har sex, siger Astrid Højgaard, ledende overlæge ved Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.
Ifølge hende kan et parforhold uden sex give problemer.
- For nogle mennesker er det helt uproblematisk at leve sådan, mens der for andre er risiko for, at det bliver for besværligt for dem at genoptage sexlivet, fordi det bliver akavet og underligt. Sex fungerer også på den måde, at det reparerer på ting i parforholdet, så for nogle kan det øge konflikter ikke at have sex, siger hun.
Sex og sundhed hænger sammen
Forskerne bag undersøgelsen mener, det er vigtigt at undersøge danskernes sexliv, fordi et godt helbred også hænger sammen med, hvor ofte man har sex.
- Vi synes, det er på høje tid, at vi får et lidt mere kvalificeret indblik i, hvad der foregår derude. Vi tager temperaturen på den danske befolknings seksuelle sundhed med det formål at fremme trivsel og forebygge problemer, siger Christian Graugaard, professor i sexologi.
Et af pilotundersøgelsens resultater viser, at otte ud af 10 vurderer, at et godt sexliv er vigtigt for dem.
Alligevel er det kun halvdelen af de adspurgte, der mener, at de har et godt sexliv. 15 procent mener, de har et decideret dårligt sexliv, og endelig er der 15 procent, der ikke har haft et sexliv det seneste år.
- En stor gruppe af dem, der ikke har sex, er fint tilfredse med det. Men så er der også nogle, der ikke er tilfredse, fordi de har forskellige dysfunktioner, siger ledende overlæge Astrid Højgaard og fortæller, at dysfunktioner for eksempel kan være problemer med rejsning.
