Efter halvandet års arbejde fremlægger den såkaldte bilkommission mandag sine forslag til, hvordan der kan komme flere elbiler på de danske veje.

Dilemmaet er dette:

På den ene side har den danske statskasse indtægter fra såkaldte bilrelaterede afgifter for cirka 50 milliarder kroner om året.

På den anden side er det blevet udråbt som tvingende nødvendigt at reducere CO2-udslippet fra bilerne i Danmark, hvis man skal få styr på klimakrisen.

I halvandet år har den såkaldte Bilkommissionen arbejdet for at finde ud af, hvordan man kan få de to ting til at gå hånd i hånd.

Under ledelse af tidligere topchef i Dong Anders Eldrup fremlægger kommissionen mandag fire modeller, men advarer samtidig mod, at man ikke har kunnet indfri hele målsætningen:

- Kommissionens arbejde viser, at det ikke er muligt at opfylde alle disse hensyn på samme tid, og at der derfor er brug for balancerede løsninger. I lyset heraf har kommissionen udviklet forskellige afgiftsmodeller for grøn bilbeskatning, som i varierende grad tilgodeser de forskellige hensyn, står der i pressemeddelelsen fra Bilkommissionen.

Herunder kan du læse nærmere om de fire modeller.

Model 1: 500.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030

• En stigning på 100.000 nul- og lavemissionsbiler sammenlignet med, hvis man intet gør.
• Vil udgøre 39 procent af salget af nye biler i 2030. Uden ændringer vil elbiler udgøre 38 procent af nysalget i 2030.
• Mængden af CO2 vil, ifølge beregningerne, falde med 0,2 millioner ton sammenlignet med scenariet, hvor man intet gør.
• Pris for statskassen: 2,7 milliarder kroner.
• Betydning for samfundsøkonomien: Ingen.
• Pris per ton CO2 sparet: 200 kroner.
• Afgiftsstigning for gennemsnitlig konventionel bil: 400 kroner om året.
• Afgiftsbesparelse for gennemsnitlig elbil: 2000 kroner om året.

Model 2: 600.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030

• En stigning på 200.000 nul- og lavemissionsbiler sammenlignet med, hvis man intet gør.
• Vil udgøre 41 procent af salget af nye biler i 2030. Uden ændringer vil elbiler udgøre 38 procent af nysalget i 2030.
• Mængden af CO2 vil, ifølge beregningerne, falde med 0,3 millioner ton sammenlignet med scenariet, hvor man intet gør.
• Pris for statskassen: 2,3 milliarder kroner.
• Betydning for samfundsøkonomien: Minus 300 millioner kroner.
• Pris per ton CO2 sparet: 2000 kroner.
• Afgiftsstigning for gennemsnitlig konventionel bil: 400 kroner om året.
• Afgiftsbesparelse for gennemsnitlig elbil: 2300 kroner om året.

Model 3: 750.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030

• En stigning på 350.000 nul- og lavemissionsbiler sammenlignet med, hvis man intet gør.
• Vil udgøre 50 procent af salget af nye biler i 2030. Uden ændringer vil elbiler udgøre 38 procent af nysalget i 2030.
• Mængden af CO2 vil, ifølge beregningerne, falde med 0,9 millioner ton sammenlignet med scenariet, hvor man intet gør.
• Pris for statskassen: 2,9 milliarder kroner.
• Betydning for samfundsøkonomien: Minus 2,4 milliarder kroner.
• Pris per ton CO2 sparet: 3400 kroner.
• Afgiftsstigning for gennemsnitlig konventionel bil: 2300 kroner om året.
• Afgiftsbesparelse for gennemsnitlig elbil: 2000 kroner om året.

Model 4: 1.000.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030

• En stigning på 600.000 nul- og lavemissionsbiler sammenlignet med, hvis man intet gør.
• Vil udgøre 62 procent af salget af nye biler i 2030. Uden ændringer vil elbiler udgøre 38 procent af nysalget i 2030.
• Mængden af CO2 vil, ifølge beregningerne, falde med 1,5 millioner ton sammenlignet med scenariet, hvor man intet gør.
• Pris for statskassen: 4 milliarder kroner.
• Betydning for samfundsøkonomien: Minus 5,7 milliarder kroner.
• Pris per ton CO2 sparet: 3800 kroner.
• Afgiftsstigning for gennemsnitlig konventionel bil: 5900 kroner om året.
• Afgiftsbesparelse for gennemsnitlig elbil: 1500 kroner om året.

Hvad anbefaler kommissionen?

I sin sammenfatning skriver Bilkommissionen følgende:

- Kommissionen vurderer, at afgiftsmodellen, der skønnes at resultere i en halv million nul- og lavemissionsbiler i 2030, ikke opfylder kommissoriets målsætning om en væsentlig forøgelse af antallet af nul- og lavemissionsbiler og en deraf følgende reduktion af CO2-udledningerne.

- Omvendt vurderer kommissionen, at modellen, der skønnes at resultere i en million nul- og lavemissionsbiler i 2030, har så store samfundsøkonomiske omkostninger hidrørende fra den øgede afgiftsforskel mellem konventionelle biler og nul- og lavemissionsbiler, at den heller ikke kan anbefales.

- Det er imidlertid en politisk vurdering, i hvor høj grad omstillingen af personbiltrafikken skal understøttes, hvordan omkostningerne skal fordeles mellem stat og forbrugere, hvorvidt omstillingen må påvirke fordelingsprofilen i bilafgifterne, og hvorvidt de samfundsøkonomiske omkostninger ved omlægningen opvejes af de klimamæssige gevinster med videre.