Jens Erik Busses seng har fået en halv sengehest sat på den ene side.

Den fulde sengehest må bostedet SenhjerneskadeCenter Nord i Frederikshavn, hvor den hjerneskadede mand bor, stadig ikke bruge til at forhindre, at beboeren falder ud af sengen.

Sengehesten måtte bostedet stoppe med at bruge efter påbud fra Socialtilsyn Nord sidste år, der mener, at den ifølge lovgivningen er en ulovlig magtanvendelse. I stedet måtte der placeres en madras på gulvet ved hans seng for at tage fra, hvis han skulle falde ud.

Siden er løsningen blevet, at Jens Erik Busses seng med et nyt sengestel køres næsten ned i gulvhøjde, fordi hans søster og værge, Birgitte Kristensen, ikke mener, at den halve sengehest slår til.

- Min bror kan finde på at kravle ud ved bagenden. Og hvis han kommer op at sidde, så falder han dén vej ned, siger hun og markerer med armen et lodret fald:

- For han har ingen faldreflekser. Og så slår han sig.

To madrasser på gulvet

Jens Erik Busse er lam i halvdelen af kroppen, har skader i hjernen og ikke noget sprog. Derfor kan han heller ikke give samtykke om brug af sengehest.

I 2011 var han involveret i en ulykke, hvor han fik kraniebrud, flere blødninger i hjernen og efterfølgende lå i koma. Sidenhen har han haft yderligere to alvorlige hjerneblødninger.

Da TV 2 besøgte SenhjerneskadeCenter Nord i december 2021, havde bostedet i samråd med hans søster lagt to madrasser ved siden af Jens Erik Busses seng, så han landede blødt, hvis han skulle falde ud.

Birgitte Kristensen er værge for sin bror, men når det kommer til brugen af sengehest, har den funktion ingen betydning.

- Jeg er personlig, økonomisk værge for min bror og kan tage stilling til stort set alt om hans liv og ve og vel. Men jeg kan ikke tage stilling til, om han skal have en sengehest sat op og have beskyttelse på den måde. Og det kan jeg ikke forstå, siger hun.

Tidligere på ugen kunne TV 2 fortælle om et andet boaflastningstilbud i Brande, som havde fået påbud om at stoppe brugen af såkaldt kamerakig til at overvåge en svært hjerneskadet beboer, der kan finde på at spise sit sengetøj eller andre genstande, hvis han vågner om natten.

Også her blev den løsning, personale og pårørende mener, der er den mest skånsomme, vurderet til at være en ulovlig magtanvendelse.

Skal være muligt

I forbindelse med sagen fra Brande forklarede socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at der er en evaluering af reglerne for magtanvendelser klar i begyndelsen af 2024.

- Når jeg ser de her eksempler, virker det helt åbenlyst, at selvfølgelig skal det være muligt, så vi skal selvfølgelig forsøge at bevæge os i retning af, at det kan være muligt, sagde ministeren.

TV 2 har forsøgt at få et nyt interview med socialministeren uden held.

Direktør i Hjerneskadeforeningen, Morten Lorenzen, mener, at der i den konkrete sag er tale om omsorgssvigt og efterlyser en mere individuel tilgang til sårbare borgeres behov, når de ikke selv er i stand til at give et samtykke.

- Det er skrivebordslovgivning, når den kun er lavet til flertallet, og der ikke tages hensyn til de særlige situationer, siger han.

Socialministerens løfte om en evaluering af reglerne til næste år ændrer ikke på hans kritik.

- Jeg er dybt frustreret over, at det skal tage så lang tid, siger Morten Lorenzen.

Indtil politikerne måske kommer frem til, at der skal ændres i reglerne, må Birgitte Kristensen leve med, at kun en halv sengehest og en lav seng skal beskytte hendes bror.

- Hvis der sker noget – hvem har så ansvaret? Jeg synes, at det her er lappeløsninger. Vi er nødt til at finde nogle individuelle løsninger, hvor man ser på, hvad borgerens behov faktisk er, siger hun.