Coronakrisen kan koste dansk velfærd i ti år: - Vi bliver fattigere

Professor tror ikke på et hurtigt comeback til dansk økonomi.

Danskerne kommer til at mærke effekterne af coronakrisen i de næste ti år.

Sådan lyder det fra den tidligere vismand Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Det er blandt andet børn i daginstitutioner, ældre med behov for hjælp og syge mennesker, som kommer til at føle konsekvenserne er coronakrisen på sigt, siger hun til A4 Arbejdsliv:

- Prisen for coronakrisen er, at der bliver mindre råd til velfærd i den offentlige sektor i de næste ti år. Regningen sendes ikke kun til de ufaglærte, men lige så meget til dem, der har brug for offentlige ydelser.

Udmeldingen kommer stort set samtidig med, at finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag kunne fremlægge en rapport, der viser, at regeringen forventer et enormt offentligt underskud i 2020.

Så stort et underskud er ikke set siden begyndelsen af 1980’erne, hvor det danske samfund var præget af lav vækst, høj arbejdsløshed, høj inflation samt underskud på betalingsbalancen og på de offentlige finanser.

- Vi bliver fattigere

Rapporten fra Finansministeriet opridser tre mulige scenarier for det offentlige underskud:

I det mest optimistiske scenarie vil underskuddet blive på 165 milliarder kroner

I mellem-scenariet vil underskuddet blive på 185 milliarder kroner

I det mest pessimistiske scenarie vil underskuddet bliver på 197 milliarder kroner

- Situationen for dansk og international økonomi er dybt alvorlig, lød det tirsdag fra finansminister Nicolai Wammen.

Den analyse er Nina Smith enig i.

- Vi bliver fattigere af det her, og vi får i mindre grad råd til for eksempel at købe nye kræftbehandlinger og ny medicin, siger Nina Smith til A4 Arbejdsliv.

Danmark i U-scenariet

Der har tidligere været talt om V, U og L-scenarier for den danske økonomi. De tre bogstaver er valgt, fordi de minder om den kurve, som økonomien vil tage i det enkelte scenarie. Så et V-scenarie betyder brat nedgang i økonomien, men også hurtig vækst igen, mens et U-scenarie vil være udtryk for, at krisen trækker ud. L-scenariet dækker over, at krisen bliver endnu mere langtrukken efter faldet i økonomien.

Nina Smith mener, at tiden allerede er løbet fra et hurtigt comeback til dansk økonomi. Det siger hun til Børsen.

I stedet peger hun på, at Danmark nu er i U-scenariet, og at vi nok ikke får positiv vækst igen, før vi er fremme ved omkring 2022.

- Eksportsektoren er kommet i problemer, og der er så mange erhverv, der trækker på hinanden, at de negative multiplikatoreffekter ikke vil stoppe, før folk virkelig ændrer adfærd og begynder at forbruge og rejse igen, siger Nina Smith.

Siden Danmark blev ramt af coronakrisen, har der været en stigning i ledigheden på 50.502 personer. Samtidig er flere virksomheder gået konkurs, blandt andre boghandler-kæden Arnold Busck, mens mange virksomheder har sendt medarbejdere hjem på lønkompensation.


Seneste nyt

fra Nordjylland