Danmark lukker ned: Her er regeringens nye tiltag

Se listen over tiltagene her.

Regeringen præsenterede onsdag aften en række nye tiltag i forbindelse med udbruddet af coronavirus.

Tiltagene bliver indført for at afbøde og forsinke udbredelsen af coronasmitte i landet. Mette Frederiksen fortalte på pressemødet, at der er 514 smittede i Danmark. Det er mere end en tidobling siden mandag.

Her er alle tiltagene:

  • Elever og studerende på alle offentlige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser sendes hurtigst muligt og senest fredag hjem. Private uddannelsesinstitutioner opfordres til at gøre det samme. Foreløbig to uger fra fredag den 13. marts 2020.
  • Alle indendørs offentlige kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud og lignende lukker nu. Private tilbud af samme karakter opfordres til at gøre det samme. Foreløbig to uger fra fredag den 13. marts 2020. Udbydere af public service er undtaget hvad angår nyhedsformidling og beredskab.
  • Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fra fredag den 13. marts 2020 og foreløbigt to uger frem. De skal for så vidt muligt arbejde hjemmefra. Alle offentligt ansatte får løn. Kritiske funktioner er blandt andet personale i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren, politiet, beredskab.
  • Alle på det private arbejdsmarked opfordres til at arbejde hjemmefra, afspadsere eller holde ferie.
  • Alle skoler og dagtilbud lukkes fra mandag den 16. marts 2020 og i foreløbigt to uger. Kommunerne etablerer nødpasning.
  • Vi skal begrænse anvendelsen af den kollektive trafik.
  • Besøg på plejehjem og hospitaler bør begrænses med øjeblikkelig virkning.
  • Regeringen fremsætter hastelovgivning, der giver mulighed for at gennemtvinge særligt nødvendige foranstaltninger - eksempelvis lukning af skoler og daginstitutioner.
  • Når hastelovgivningen er vedtaget, forbydes indendørs forsamlinger på over 100 personer.
  • Udenrigsministeriet skærper sine rejsevejledninger. Få overblikket her.
  • Regeringen undersøger muligheder for restriktioner ved indrejse i Danmark. Det betyder blandt andet muligheden for at tvinge mennesker til en sundhedsundersøgelse ved ankomst til landet eller tvungen karantæne, hvis nogen er ankommet fra røde områder.

Kilde: Regeringen.dk

 


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland