De næste tre dage byder på mere vintervejr end de seneste tre måneder

I nat kan vi få vinterens hårdeste frost, og der er også sne på vej.

Regn, slud og mildt vejr - sådan har vejrudsigten lydt hele denne vinter. Netop som kalendervinteren går på hæld, er der vintervejr på vej.

I nat får det meste af landet mellem en og fem graders frost, og lokalt kan man komme ned på minus syv grader. De laveste temperaturer ventes i Nord- og Østjylland.

Prognose af temperatur torsdag morgen. Generelt mellem 1 og 5 graders frost. Lokalt kan man med snedække komme ned på -7 grader.
Prognose af temperatur torsdag morgen. Generelt mellem 1 og 5 graders frost. Lokalt kan man med snedække komme ned på -7 grader.
Foto: Grafik - TV 2 Vejret

Foreløbig er vinterens laveste temperatur målt i Karup, Midtjylland. Her nåede termometret natten til 27. december ned på -5,8 grader. Vi kan også forvente frost de sidste to morgener i februar, men temperaturen når ikke lige så langt ned som torsdag morgen.

Femdøgnsskema gældende for 27. februar til 2. marts.
Femdøgnsskema gældende for 27. februar til 2. marts.
Foto: Grafik - TV 2 Vejret

I skrivende stund har vi denne vinter en middeltemperatur på 5,1 grader. Når måneden er omme får vi ny varmerekord, da den hidtidige rekord er på 4,7 grader og fra vinteren 2006-2007. Normalt er middeltemperauren i december 1,6 grader og 0 grader i januar og februar.

Vinterlige byger afslutter februar

Som det fremgår af femdøgnskemaet, får vi både frost og tø i de sidste tre dage af februar. Torsdag og fredag byder på byger, som kan have forskellig karakter. Nogle byger vil være med sne, mens andre vil være med slud og regn.

Prognose torsdag formiddag.
Prognose torsdag formiddag.
Foto: Grafik - TV 2 Vejret

Efter en kold nat med stort set tørt vejr, byder torsdag på byger flere steder i landet. De fleste byger vil til at begynde med være snebyger, men da lidt lunere luft er på vej fra vest, bliver bygerne efterhånden mere våde. Snebygerne giver glatte veje, og helt lokalt kan der måske også komme isslag. Isslag er underafkølet regn, som øjeblikkeligt fryser til is når regnen rammer overflader.

Prognose torsdag eftermiddag.
Prognose torsdag eftermiddag.
Foto: Grafik - TV 2 Vejret

I eftermiddagstimerne vil mange vestlige byger være regnbyger, mens der stadig kan komme tøsne imod nord og øst.

Prognose torsdag aften.
Prognose torsdag aften.
Foto: Grafik - TV 2 Vejret

I aftentimerne ventes der snebyger flere steder i landet.

Blandingsnedbør fredag og lørdag

Fredag vil de fleste byger være regnbyger, men lokalt kan der være slud eller sne. Bedst mulighed for snebyger er der i de østlige egne.

Lørdag vil en front med cirka ti millimeter nedbør løbe ind over hele landet. Til at begynde med vil nedbøren falde som tøsne, men senere går nedbøren over i regn. Det betyder, at selvom der stedvis kommer et snedække, så smelter sneen hurtigt væk igen.

Prognose lørdag morgen.
Prognose lørdag morgen.
Foto: Grafik - TV 2 Vejret

Det kan i øvrigt skabe nye problemer nær de jyske åer, som i forvejen er overfyldte. Og det våde vejr fortsætter i begyndelsen af marts. Inden weekenden er omme, kan der nogle steder være faldet over 20 millimeter regn.

Februar har foreløbig budt på 123 millimeter nedbør, hvilket er 14 millimeter mere end rekorden fra 2002. Normalt falder der 38 millimeter nedbør i februar måned.


Seneste nyt

fra Nordjylland