En skilsmisse, en drøm og utroskab har formet landmanden Stines liv

Fem vendepunkter i den karismatiske landmands liv har lært hende, at man ikke skal lade sig slå ud af modgang.

Vækkeuret hos 27-årige Stine Marthine Pedersen ringer hver morgen klokken 2.00, og mens de fleste andre ligger i deres seng, står hun op, sætter det rødblonde hår i en knold og trækker i gummistøvlerne.

For hende er det livsglæde at se solen stå op blandt 300 mætte køer i en stald. Og hun får tit at vide, at hun er god til sit job.

Den lattermilde landmand, hvis søgen efter en kæreste lige nu kan følges i ‘Landmand søger kærlighed’, har dog først for få år siden fundet ud af, at hun skulle være landmand.

Modsat hvad man måske kunne tro, er hun ikke vokset op med mejetærskere i baghaven. I stedet har særligt fem vendepunkter præget hendes liv i den retning. Og haft stor indflydelse på den person, hun er i dag.

Det gælder både hendes forældres svære skilsmisse, da hun kunne sætte flueben ved sit største mål, og da hun for bare få år siden valgte at gå fra sin daværende kæreste.

Her er Stine Marthine Pedersens historie:

6 år: Ponyen, der drev interessen

Hesten havde hverken saddel eller seletøj på, alligevel løftede Klaus Pedersen sin datter op på ryggen af den.

Stine Marthine Pedersen, som lige var fyldt seks år, følte sig helt tryg og hendes ansigt lyste op i et smil. Det var hendes hest. Hendes helt egen Bella.

Stine havde dyr, allerede fra hun var spæd. Hendes familie husker, hvordan hun allerede som 1-årig løftede rundt på hønsene for at tjekke, om der var æg. Foto: (Privatfoto)

Når hun i dag tænker tilbage på den hvide og brune pony, så fremkalder det det samme smil. Gaven fra hendes forældre var det første store dyr, som hun fik ansvaret for, og det var første gang, hun mærkede det samarbejde, der kan opstå mellem mennesker og dyr.

I parcelhuset i Aars by havde den dyreglade pige i barndommen både hamstre, dværgpapegøjer og sumpskildpadder, samt hund, høns og kaniner. De kunne bare ikke måle sig med hesten.

Stine og hendes storebror i hjemmet i Aars. Helt fra hun var lille elskede hun naturen. Foto: (Privatfoto)

Da hun i konfirmationsgave fik fjordhesten Simon og begyndte at gå til ridning, fik hun pludselig den ros, som kun sjældent faldt i skolen.

- Min ridelærer sagde tit, at jeg var god med hesten. Det var virkelig dejligt at føle, at jeg var god til noget, siger hun.

Stine Marthine Pedersen ville helt sikkert lave “noget med dyr”, når hun blev stor.

14 år: Alene med far og bror

Næsten halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, og da Stine Marthine Pedersen var 14 år, blev hendes egne forældre en del af statistikken.

Stine Marthine Pedersen så beslutningen som en ende på talrige skænderier og konflikter i hjemmet, men hun havde langt fra forudset efterspillet.

Jeg får et julekort en gang imellem, så jeg kan følge lidt med. Det er fint sådan

Stine Marthine Pedersen

Mens teenagepigen og hendes tre år ældre bror ønskede at blive boede i det samme område i Aars tæt ved venner, deres dyr og far, så husker hun følelsen af, at hendes mor “havde travlt med at komme videre”.

Kort efter skilsmissen bosatte moren sig i Hjørring - næsten 100 kilometer fra børnene. Og det tillod mor-datter forholdet at ebbe ud, forklarer Stine Marthine Pedersen.

I dag har de ikke kontakt.

- Jeg får et julekort en gang imellem, så jeg kan følge lidt med. Det er fint sådan, siger Stine Marthine Pedersen, som ikke ønsker at “rive op i de gamle sår”.

Klaus Pedersen var selv vild med dyr og havde et lille hobbylandbrug udenfor Aars. Her havde Stine sin pony, som fik flere føl i løbet af sit liv. Foto: (Privatfoto)

Hun har svært ved at forestille sig, hvordan hendes liv havde set ud, hvis hendes mor havde været der i teenageårene og starten på voksenlivet.

En ting ved hun dog: Bruddet har betydet, at hendes far har haft en enorm indflydelse på hende.

- Min far har altid støttet mig og min bror. Jeg ved, at jeg altid kan komme til ham, siger Stine Marthine Pedersen.

Klaus Pedersen har været katalysatoren for datterens kærlighed til dyr. Og så har han lært sin datter, at man ikke skal lade sig slå ud af modgang.

Den egenskab kom blandt andet til udtryk hos datteren, da hun valgte at blive mønsterbryder.

19 år: Første i familien med en studentereksamen

For Stine Marthine Pedersen var der ingen tvivl med hensyn til uddannelse efter folkeskolen: Hun skulle dygtiggøre sig - mindst med en studentereksamen.

En ungdomsuddannelse kan for mange unge virke som det åbenlyse valg. Men med en ufaglært far og en mor, hvis højeste uddannelse var en 2-årig erhvervsuddannelse i handel, vidste Stine Marthine Pedersen godt, at det akademiske talent ikke flød i hendes årer.

Derfor husker hun med stolthed tilbage på den sommerdag i 2012, hvor hendes far troppede op på Vesthimmerlands Gymnasium for at give hende den lyseblå HF-studenterhue på.

En glad Stine havde lige fået sin studenterhue. Foto: (Privatfoto)

Han løftede den for at sætte den på hendes hoved, men nej. Hun stoppede ham.

- Jeg ville selv tage den på. Jeg følte, at det var min fortjeneste, siger Stine Marthine Pedersen med et grin.

Der stod karakteren 02 i huen. Lige meget, tænkte hun. Hun havde holdt ud og gennemført, som hun lovede sig selv.

Afslutningen var dog også en erkendelse.

Ingen af fagene havde interesseret hende. Og hendes fraværsprocent lå lige på grænsen til de “ulovlige” 10 procent, fordi en tur i hestestalden ofte havde været mere fristende end timerne på skolebænken.

Stine sørgede for hele tiden at holde sin fraværsprocent under 10, så hun var sikker på at kunne gå til eksamen i HF. Hun mærkede dog, at hestene trak langt mere end fagene i skolen. Foto: (Privatfoto)

Så det mindst fem år lange dyrlæge-studie, hun havde overvejet, var udelukket. Hun var færdig med den slags læsning.

Så hvad var det egentlig, hun kunne lide? tænkte hun. Det var dyrene, det var stalden, det var naturen. Det fik hendes tanker hen på en uddannelse, som hun ellers også havde udelukket.

Efter et års tænkepause startede hun på Landbrugsskolen i Nibe - og her faldt alting på plads.

21 år: En chance, der ændrede alt

Det var udsigten til 18 måneder i praktik, som blandt andet havde fået Stine Marthine Pedersen til at vælge landmandsuddannelsen. Alt, der ikke var at sidde på skolebænken, virkede tillokkende.

“Hvorfor fanden valgte du mig?” spurgte jeg ham nogle år senere

Stine Pedersen til landmanden, som tog hende i lære

 

Men når man som hende ikke havde nogen reel erfaring fra landbrugsarbejde, så oplevede hun at ende nederst på gårdejernes ønskelister over elever.

- Jeg var jo fuldstændig grøn, så jeg forstod godt, at der var nogen, som ikke turde satse på mig, siger hun.

Stine Marthine Pedersen prøvede ikke at tage afslagene personligt. Men da hun fik lov at komme til samtale hos gårdejeren Willy lidt udenfor Aars, ville hun i hvert fald ikke komme uforberedt.

Hun spurgte sin far, som havde vikarieret på flere gårde i området, om han måske kendte gårdejeren.

“Jamen, han er jo kendt for at have en af Danmarks flotteste besætninger af rødbrogede”, husker hun, at han udbrød.

Og den kommentar var Stine Marthine Pedersen ikke bleg for at fyre af, da hun stod overfor Willy til den afgørende samtale.

- Elevpladsen er din, lød beskeden, da han var færdig med rundvisningen.

- Hvis du vil have den.

Besætningen af rødbrogede, som Stine havde hørt om. Foto: (Privatfoto)

I lang tid troede hun, at det var den smigrende kommentar, der havde gjort udslaget.

- “Hvorfor fanden valgte du mig?” spurgte jeg ham nogle år senere. Jeg havde jo ingen erfaring, siger Stine Marthine Pedersen.

- Han sagde, at han ikke havde været i tvivl om, at jeg var god til dyr. Fra det første sekund han så mig i stalden med køerne.

På de 18 måneder blev det klart, at hun var landet på den helt rigtige hylde. Hun var hårdtarbejdende, dedikeret og dygtig, fik hun at vide.

Først et par år senere, fandt hun dog den rette balance i sit arbejde.

 

24 år: Arbejdet kostede Stine en kæreste

At være landmand kan nemt opsluge alt din tid - og gå ud over kærligheden. Det lærte Stine Marthine Pedersen tidligt i sin karriere.

Med den sædvanlige ja-hat på, tog hun lige efter sin færdige uddannelse et job i et konkursbo - en gård, hvor hun skulle sørge for, at de over 200 køer blev passet, inden landbruget kunne lukkes ned.

Det var et stort ansvar, det vidste hun godt, men en spændende udfordring. Arbejdsugerne sneg sig oftest op over 50 timer - det endda foruden den to timers køretur til gården - og fritiden blev opslugt af akutte opkald, når traktoren strejkede, eller strømmen gik i laden.

Stines hund Ella holdt hende med selskab under de lange dage på konkursboet Foto: (Privatfoto)

Uden tid og nærvær sammen, var det naturligt, at hendes daværende forhold gennem knap to år gik i stykker, mener hun.

Efter mere end to måneder med weekendarbejde kunne parret endelig arrangere noget hyggeligt sammen: De havde aftalt at tage til traktortræk i Aars, men fredag eftermiddag var den gal på gården, og Stine Marthine Pedersen måtte aflyse deres date.

- Min kæreste tog afsted alligevel. Han var ikke hjemme, da jeg kom tilbage til vores bolig. Han var der stadig ikke, da jeg tog på arbejde morgenen efter, eller da jeg kom hjem om eftermiddagen, siger hun.

Det viste sig, at han havde overnattet hos en anden kvinde.

Utroskaben blev forholdets endeligt. Og det fik Stine Marthine Pedersen til at indse, at arbejde ikke er alt.

Da konkursboet var solgt, og hun skulle finde et nyt job, var hun derfor sikker på, at hun ville være en almindelig ansat. Et job, hvor hun ikke stod med ansvaret alene.

Stine Marthine Pedersen håber at finde en sød kæreste i 'Landmand søger kærlighed' Foto: TV 2

Lige nu er hun glad for sit arbejde som fodermester for 300 køer, og hvis ambitionen om at blive selvstændig landmand kommer igen, så må hun forholde sig til det der.

Og så er hun glad for, at der igen er plads til dating og et forhold i hendes liv.

Mød Stine Marthine Pedersen i 'Landmand søger kærlighed' på TV 2 tirsdag klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY