37-årige Karina Juul Sundvall lå og svømmede baner i Gigantiums svømmehal, da hun gennem sine ørepropper og badehætte hørte brandalarmen gå omkring klokken 12 onsdag middag.

Kort efter blev der sagt over højtalerne, at det bare var en øvelse.

Karina Juul Sundvall kiggede på livredderne i de røde trøjer, men da de så 'fuldstændig rolige ud', svømmede hun videre.

- Jeg når at svømme nogle baner, men da jeg kommer over til bassinkanten, fortæller en livredder mig pludselig, at det alligevel ikke er en øvelse, fortæller Karina Juul Sundvall til TV 2.

- Vi får at vide, at vi allesammen skal gå ind i omklædningsrummet. Mænd, kvinder, børn og ældre, siger hun.

På det tidspunkt ved hverken livreddere eller svømmegæster, at håndboldhallen få meter derfra står i flammer, og at en kæmpe røgsky har lagt sig over Gigantium.

Men da Karina Juul Sundvall kommer ind i omklædningsrummet, får hun en fornemmelse af, at den er helt gal.

- Vi kan lugte, at det brænder, og der er helt røget og tåget derinde. Jeg tager fat i livredderne og siger, at det ikke kan passe, at vi skal derind. Man skal jo ikke lukkes inde, når det brænder - man skal ud. Men livredderne virkede lidt lamslåede over situationen, siger Karina Juul Sundvall.

Efter nogle minutter går alvoren også op for livredderne, og de gelejder i stedet badegæsterne ud af nødudgangen, der ligger ved siden af hovedindgangen til Gigantium.

Karina Sundvall vurderer, at de var 50 til 60 gæster, der flygtede ud af svømmehallen.

Ingen nåede at klæde om, så de stod i badetøj, da de kom udenfor, og blev samlet under røgskyen.

- Da vi kommer ud, vælter sort aske ned over os. Dér tænkte jeg; 'hvor er det godt, vi kom ud', men jeg begriber ikke, hvorfor vi skulle stå dér. Så tæt på branden. Man stiller sig ikke klos op af en bygning, der brænder. Det var først efter nogle minutter, at vi fik at vide, at vi skulle tage vores ting og skynde os væk derfra, siger hun.

Karina Sundvall vurderer, at de var 50 til 60 gæster, der flygtede ud af svømmehallen.

Ingen nåede at klæde om, så de stod i badetøj, da de kom udenfor, og blev samlet under røgskyen.

- Da vi kommer ud, vælter sort aske ned over os. Dér tænkte jeg; 'hvor er det godt, vi kom ud', men jeg begriber ikke, hvorfor vi skulle stå dér. Så tæt på branden. Man stiller sig ikke klos op af en bygning, der brænder. Det var først efter nogle minutter, at vi fik at vide, at vi skulle tage vores ting og skynde os væk derfra, siger hun.