Mere end 35.000 danskere får hvert år stillet en kræftdiagnose. Det er 97 om dagen. Hver dag dør 42 af deres kræftdiagnose. Men hvad sker der egentligt i kroppen, når kræften tager fat?

Det uddyber Kræftens Bekæmpelse, som sammen med TV 2 indsamler til Knæk Cancer i uge 43, her.

Celler muterer

Kræftsygdomme navngives efter det sted i kroppen, sygdommen opstår. Er det i prostata, får man diagnosen prostatakræft, og udvikler cellerne sig i lungerne, diagnosticeres man med lungekræft.

- Kræftceller vokser hurtigere end almindelige celler, de ændrer arvemateriale, og de spreder sig, mens en almindelig celle er den samme hele tiden, forklarer Nils Brünner, der er professor ved Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitet.

Kræftceller ignorerer kroppens signaler

Kræftceller deler sig ifølge Nils Brünner uden kontrol eller formål. De er asociale og lytter ikke – modsat normale celler – efter kroppens signaler. Hvis der opstår fejl i cellerne, dør de ikke, men deler sig, så der til sidst kan dannes en kræftsvulst.

- Kræftceller udgår fra almindelige celler og har mange karakteristiske egenskaber fra almindelige celler. Det er derfor, det er så svært at ramme kun kræftceller, når man behandler, siger Nils Brünner.

Forskellige symptomer

Hver kræftsygdom har sine helt specielle kendetegn med hensyn til risikofaktorer, alder, køb, udbredelse, behandling og overlevelse.

- Derfor skal man også holde øje med forskellige symptomer - ved modermærkekræft er det eksempelvis modermærkets udseende, der kan indikere kræft, og ved prostatacancer kan vandladningsproblemer være et symptom, siger professoren og tilføjer: 

- Træthed er dog et typisk symptom for alle kræftformer, da kræftcellen æder af det, kroppen normalt bruger energi på. 

Årsager til kræft

Ifølge Kræftens Bekæmpelse findes flere end 200 forskellige kræftformer, og ofte er årsagen til sygdommen et samspil mellem livsstil, miljø og arvelige forhold.

Kræft kan skyldes livsstil som for eksempel rygning og overvægt. Kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladser har også betydning for udviklingen af kræft. Desuden kan man være arveligt disponeret for at udvikle kræft.

Forskere bliver hver dag klogere på, hvad vi selv kan gøre for at minimere risikoen for kræft. Faktisk kan fire ud af 10 kræfttilfælde forebygges, hvis vi bliver opmærksomme på en række livstilsfaktorer som rygning, kost, overvægt, alkohol og fysisk inaktivitet.