Flere unge lider af en spiseforstyrrelse: - Alt i min verden handlede om vægt
Laura Børnich Brink Pedersen har lidt af spiseforstyrrelser i størstedelen af sit ungdomsliv. I dag er hun rask.
24-årig kvinde led af spiseforstyrrelser i størstedelen af sine teenageår. Det var usikkerhed på sit udseende, der triggede lidelsen.
Usunde madvaner og et tvangspræget forhold til krop og vægt.
Det er hverdagskost for stadig flere unge, og på bare 15 år er der sket en fordobling i antallet af spiseforstyrrelser, der er så alvorlige, at de skal behandles på hospitalet. Helt bestemt er der sket en stigning fra fra 3053 til 6132.
Det viser en ny analyse baseret på data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.
Jeg var meget undervægtig, og alt i min verden handlede om vægt
Laura Børnich Brink Pedersen, studerende, Aalborg
Samtidig vurderer Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, at der derudover er en lang række unge, der lever med spiseforstyrrelser, som endnu ikke er diagnosticeret og i behandling.
Foreningen modtog sidste år over 4000 henvendelser om spiseforstyrrelser. Det er rekordmange.
Børn ned til ti år henvender sig
På den ene side kalder foreningens direktør, Laila Walther, det godt, at flere bliver opdaget med en spiseforstyrrelse, så det kan behandles. Samtidig er hun også meget bekymret for udviklingen.
- Jeg er overbevist om, at det også er et generelt udtryk for mistrivsel blandt unge i Danmark og det store vægtfokus, vi har, siger Laila Walther til TV 2.
Hun fortæller, at det kan være piger og drenge helt ned til tiårsalderen, der kontakter foreningen med utilfredshed og skam over egen krop og vægt.
Spiseforstyrrelser i Danmark
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et usundt og tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Det kan komme til udtryk ved, at man spiser alt for meget eller undgår at spise.
Sidste år led 17.669 danskere af en så alvorlig spiseforstyrrelse, at de måtte have behandling på hospitalet.
Spiseforstyrrelser dækker over anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning eller anden spiseforstyrrelse.
I aldersgruppen 15-24 år er tallet af diagnoser i den regionale psykiatri fordoblet fra 3053 til 6132 i perioden 2007 til 2022.
Det er en stigning på 22 procent siden 2015, hvor 14.437 danskere blev behandlet for en spiseforstyrrelse.
Psykiatrifonden vurderer, at det samlede antal danskere med en spiseforstyrrelse er 75.000.
Kilder: Momentum, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik og Psykiatrifonden
Ifølge Laila Walther er det ofte andre ting i den unges liv, der kan sætte gang i spiseforstyrrelser såsom mobning, ensomhed, skilsmisse eller misbrug.
- Det, der kendetegner dem, der udvikler en spiseforstyrrelse, er, at det ofte er dem, der har lavt selvværd og svært ved at tale om svære oplevelser og følelser, som alle børn, unge og voksne har, siger direktøren.
Usikkerhed udløste anoreksi
En af dem, der kan genkende at have et lavt selvværd som ung, er Laura Børnich Brink Pedersen fra Aalborg.
Som teenager var hun usikker på sig selv og sit udseende, og hun satte sig for at lave om på det.
- Jeg følte mig ikke tynd nok, og det kunne jeg ændre på ved at lave mine kostvaner om, fortæller den nu 24-årige Laura Børnich Brink Pedersen til TV 2.
Ifølge Laila Walther er det ofte andre ting i den unges liv, der kan sætte gang i spiseforstyrrelser såsom mobning, ensomhed, skilsmisse eller misbrug.
De ændrede kostvaner resulterede i, at hun fik et usundt forhold til mad og tabte sig en hel del. Det endte med, at hun fik diagnosen anoreksi.
- Jeg kunne ikke bevæge mig og var selvskadende. Jeg var meget undervægtig, og alt i min verden handlede om vægt, husker Laura Børnich Brink Pedersen.
Hun blev behandlet for spiseforstyrrelsen på hospitalet og var også indlagt i en periode på fem uger, men det var først, da hun som 19-årig flyttede for sig selv, at spiseforstyrrelsen slap, og at hun den dag i dag er fri for anoreksi.
- I dag føler jeg, at jeg er kureret. Det ligger i baghovedet i svære perioder, men jeg tror ikke, det udvikler sig til en spiseforstyrrelse igen, fortæller Laura Børnich Brink Pedersen, der i dag bor i Aalborg, hvor hun studerer erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet.
Sociale medier spiller ind
Laura Børnich Brink Pedersen fortæller, at noget af det, der triggede hendes spiseforstyrrelse, var sociale medier og netværk på nettet for spiseforstyrrede.
Derfor er hendes råd også til unge, at de generelt bør tænke over, hvad de foretager sig på sociale medier.
- Hvis noget giver en negativ energi, bør man bevidst fravælge det, siger hun.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade genkender også, at sociale medier kan spille ind i udviklingen af en spiseforstyrrelse.
- Der er meget stort fokus på krop, vægt og udseende i samfundet generelt – og især på de sociale medier. Det er med til, at flere og flere unge mistrives, og mange starter med intensiv træning og stor opmærksomhed på, hvad de spiser, siger direktør i foreningen Laila Walther.
Ifølge Laila Walther er noget af det, der skal til for at standse udviklingen, at der skal forebygges mere.
For eksempel nævner hun foreningens eget initiativ Spejlvendt, der sætter fokus på at spise madpakke og gå i fællesbad i 6. klasse for at gøre det til en naturlig del af hverdagen. Initiativet har haft god succes i udlandet, fortæller Laila Walther.
Derudover så hun gerne, at unge med tidlige symptomer hurtigere bliver taget hånd om i kommunen, så de ikke udvikler en spiseforstyrrelse.
Se dokumentaren 'Styret med mad' på TV 2 torsdag klokken 20.00 eller på TV 2 Play.