Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forbandet ministerium splittet itu - ministrene faldt som fluer

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Miljø- og Fødevareministeriet var et ministerium, hvor alle forudsætninger for, at det skal gå galt, var til stede, siger kommentator.

Det ministerium, statsminister Mette Frederiksen netop har besluttet at splitte op, har en imponerende ministerhistorik:

I løbet af Miljø- og Fødevareministeriets fem års levetid har tre ud af fire ministre mistet posten før tid - kun Venstres Jakob Ellemann-Jensen har forladt posten uden at blive ramt af en skandalesag.

Mogens Jensen, der trådte tilbage onsdag, var den niende fødevareminister på ti år. Hans afløser, Rasmus Prehn, er altså den tiende på lige så mange år. Til sammenligning er der kun en eneste ministertaburet, der er skiftet ligeså ofte i samme periode. Nemlig i Skatteministeriet, som under de tidligere regeringer blev berygtet som lidt af en svingdør.

Marianne Jelved undrede sig tirsdag over for Politiken: Hvorfor er det altid fødevareministeren, der ryger først?

Så på dagen, hvor ministeriet blev splittet i to, har TV 2 stillet samme spørgsmål til fire politiske kommentatorer. Er det tilfældigt, at Miljø- og Fødevareministeriet var særligt svært at holde fast i for ministrene?

Ikke helt, lyder det korte svar. For ministeriet bestod af alt det, der gør det svært at være minister.

Men først et overblik over de tre ministerafgange:

Eva Kjer Hansen (V)

Miljø- og fødevareminister, 28. juni 2015 – 29. februar 2016

Det var en række kvælstofsberegninger, der endte med at koste Eva Kjer Hansen (V) posten som fødevareminister i 2016. For beregningerne vildledte både Folketinget og offentligheden til at tro, at en ny landbrugspakke ville gavne miljøet, selvom det reelt forringede vandmiljøet, og at der var anvendt kreative regnemetoder.

Sagen blev kendt som "kvælstofssagen" og "gyllegate"

Esben Lunde Larsen (V)

Miljø-, fiskeri og fødevareminister, 29. februar 2016 – 2. maj 2018

Manden, der efterfulgte Eva Kjer Hansen, måtte ikke træde tilbage før tid, men han blev frataget en del af sit ministerium.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fratog fiskeriområdet fra Esben Lunde Larsen som kulminationen på en konflikt med de såkaldte kvotekonger. Det kom frem, at Esben Lunde Larsen havde undladt at videregive centrale oplysninger til Folketinget.

Tidligere var Esben Lunde Larsen indblandet i skandaler, hvor han blev anklaget for at lægge pres på Trafikstyrelsen i en sag, hvor hans bror og far havde interesser. Senere mødte han kritik for at tilbageholde et centralt notat i forbindelse med en pesticidsstrategi.

Mogens Jensen (S)

Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, 27. juni 2019 til 18. november 2020. 

Mogens Jensens exit var kulminationen på to turbulente uger, hvor regeringen udstedte en ulovlig ordre om, at alle landets mink skulle slås ned, fordi det kunne være skadeligt for en kommende vaccine mod coronavirus.

Den manglende hjemmel fik både støttepartier og oppositionen til at melde, at de ikke havde tillid til Mogens Jensen, der trak sig. Kort efter kom en ventet redegørelse for forløbet, hvor det blev tydeligt, at ikke blot fødevareministeren, men også seks andre ministre, blev advaret om manglende lovgrundlag mere end en måned før, beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.

Her giver fire kommentatorer forklaringen på, at ministeriet var et sted, hvor "alle forudsætninger for, at det skulle gå galt, var til stede", som Noa Redington formulerer det.

1) Komplekst

Flere kommentatorer peger på, at miljø- og fødevareområdet er indviklet, teknisk og komplekst. Man skal både forholde sig til fagligt komplicerede sager, hårde reguleringer og EU-ret.

- Det er blevet mere og mere komplekst – og derfor er det naturligt, at det er øretævernes holdeplads, siger Noa Redington.

Den tunge faglighed er i flere år blevet underkendt, lyder det fra Søs Marie Serup. Og det er en fejl.

- Det er en perfekt storm af ting, der kræver et usædvanligt godt politisk håndelag. Men i nogle år har man indsat ministre, man helst ikke ville høre så meget andet fra, så længe de blev fotograferet i gummistøvler, siger hun.

2) Modsatrettede interesser

Miljø- og Fødevareministeriet lå i et krydsfelt mellem modsatrettede interesser. En del af dem er økonomiske, nogle er ideologiske, og de gør det alle sammen vanskeligt at navigere i for en minister.

- Det er dér, ministrene er blevet fanget. For man er let udsat for kritik, spændt ud mellem meget stærke modpoler, og man skal hurtigt kunne gennemskue noget meget kompliceret, siger Peter Lautrup-Larsen.

De mange interesser skal krydres med manges passion og det, at det vedrører stort set alle danskere på den ene eller anden måde. Noa Redington giver et eksempel:

- Det kan godt være, at mange danskere ikke har direkte kontakt til landbruget længere, men hver gang vi har en rullepølse, der overskrider salgsdatoen, så lander den her, siger han.

4) For stort

Det har også været problematisk, at ministeriet har dækket over for mange områder, mener kommentatorerne.

- Den røde tråd i de sager, hvor ministrene er trådt tilbage, er, at det er et kæmpestort ministerium, siger Noa Redington.

Kombinationen af miljø, fødevarer, fiskeri – og de seneste år også ligestilling og nordisk samarbejde – kan på nogle punkter give mening internationalt, men først og fremmest er det problematisk, siger Søs Marie Serup.

- Det har altid været lidt et misfoster at klistre dem sammen, siger hun.

Selv om Miljø- og Fødevareministeriet var ét samlet ministerium med ét departement og én departementschef, havde ministeriet to ministre. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger Noa Redington, der kalder konstruktionen for "noget rod".

- En minister har krav på fuld opmærksomhed og skal ikke have en skilsmissedepartementschef, som han skal banke på døren hos for ikke at forstyrre, siger Noa Redington.

5) Mangelfuldt embedsværk

Flere af eksperterne peger på, at der ikke har været et velfungerende embedsværk i ministeriet.

Hans Engell er særligt skarp i sin kritik. Han mener, at embedsværkets "faglighed kan diskuteres", og at forløbet op til Mogens Jensens afgang afslører, at både departementschef og ministeriet "har begået store fejl".

- De er ikke dygtige nok. I mange ministerier kan embedsværket samle ministeren op, selvom han eller hun ikke er et geni. Men her har ministeren ikke kunnet regne med, at systemet har kunnet fange det, siger han.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.