Coop, Lidl, Aldi, Salling Group og Dagrofa varsler snarlige prisstigninger i butikkerne landet over.
Eksperter vurderer, at der vil gå flere år, før danskerne har råd til at smide det samme i indkøbskurven som før prisstigningerne.
Hvis danskerne går og håber på, at priserne på varerne i deres indkøbskurv har toppet, bliver de skuffet. En stribe af de største butikskæder melder nemlig ud, at der er yderligere prisstigninger på vej.
- Det samlede billede er, at priserne stiger indenfor de næste tre måneder. Det er mindre stigninger fra vores leverandører, end det vi har oplevet tidligere i år, men der er mange af dem, siger informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen til TV 2.
En rundringning TV 2 har foretaget blandt landets supermarkeder viser, at Coop, Lidl, Aldi, Salling Group og Dagrofa, som blandt andet driver Meny, forventer flere prisstigninger de kommende tre måneder.
Allerede nu er priserne på himmelflugt. Og selvom det kan være svært at forestille sig, har prisstigningerne endnu ikke nået sit højeste, lyder det fra kommunikationschefen i Aldi.
- Vi har desværre ikke set toppen af prisstigningerne endnu. Lige nu ser vi som noget nyt markante stigninger på sukker. Prisen på mel stiger også fortsat. Det er to vigtige råvarer, som har betydelig indvirkning på indkøbspriserne på en række varegrupper, og dermed også den pris, som kunderne vil møde, siger Louise Wendelbo, som er kommunikationschef hos Aldi.
I kædens 190 butikker landet over er nogle af prisstigningerne allerede slået igennem, mens andre vil komme løbende over de kommende måneder, fortæller hun.
Stigning på 20-30 procent
Brødproducenten Kohberg er en af dem, der er årsag til, at supermarkederne varsler prisstigninger.
- Vi er nødt til at hæve priserne grundet prisstigninger på blandt andet energi, mel og øvrige råvarer. Det er kæderne, der sætter prisen, men vi kigger nok ind i tre kroners stigning for boller og større brød – måske mere, siger Kohbergs administrerende direktør, René Normann Christensen.
Forbrugerne har selv sat loft på, hvor meget de kan og vil betale
Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU
Og det er der mange andre leverandører, der også gør, og det kommer kunderne i landets supermarkeder snart til at mærke.
- Inden for de næste tre måneder forventer vi, at priserne stadigvæk er stigende over en bred kam. Det vil sige alle slags produkter, siger Rasmus Pape, som er indkøbsdirektør i Lidl.
Salling Group, som blandt andet omfatter Føtex, Bilka og Netto, påpeger, at det reelt er leverandørerne, der kan svare præcist på, hvordan priserne udvikler sig.
- Helt generelt oplever vi dog, at prisstigningerne er løjet af, men samtidig kan vi også se, at der fortsat er enkelte varegrupper, hvor vi også ind i det nye år forventer højere priser fra nogle leverandører, lyder det fra Henrik Vinther Olesen, som er kommunikationsdirektør i koncernen.
Ubalance i økonomien
Ifølge Martin Kristian Brauer, som er cheføkonom i brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer, er det producenternes omkostninger til råvarer og energi, der smitter af på indkøbskurven.
- Det enorme skub på omkostningssiden for råvarer- og energipriser har ført til en ubalance i producenternes økonomi. Det eneste, der igen kan skabe balance, er at sætte priserne op på fødevarerne, så deres indtjening stiger, siger han.
Sådan er priserne allerede steget på udvalgte varer
Smør: 34,7 procent
Mælk: 27,9 procent
Pasta, couscous: 27,4 procent
Okse- og kalvekød: 24,8 procent
Æg: 19,2 procent
Mel, gryn: 17,1 procent
Kilde: Tal fra Danmarks Statistik over stigningen i forbrugerpriser fra oktober 2021 til oktober 2022
Og dette er også, selvom energipriserne den seneste tid har været faldende.
- Prisniveauet er stadig højt, når man sammenligner med 2019 - altså før coronaepidemien og krigen i Ukraine, som har startet inflationsbølgen, fastslår Martin Kristian Brauer.
Men ifølge Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, kan prisstigningerne også skyldes, hvad han kalder en forsinkelse i værdikæden.
- Der er tit en forskydning mellem dyrere fødevarer hos landmændene og dyrere fødevarer hos detailkæderne. Det tager typisk et halvt til et helt år, før stigningerne når ud i selve kølediskene. Så det, vi oplever nu, er en forsinkelse på prisstigninger for producenterne, siger Henning Otte Hansen.
Tilbudsjægere
Vil man drible uden om prisstigningerne, er det tilbuddene, man skal ty til. Og det er der flere og flere danskere, der gør.
Det viser nye tal fra Økologisk Landsforening baseret på 7000 forbrugeres indkøbsvaner. Sidste år blev 14 procent af de økologiske æg købt på tilbud. Nu gælder det hele 30 procent.
Samme tendens ses på smør, hvor 36 procent af det økologiske smør bliver købt på tilbud – altså mere end hver tredje pakke. Sidste år var det kun 23 procent af pakkerne, der blev købt på tilbud.
Ifølge seniorrådgiver Henning Otte Hansen går forbrugerne efter ”mere tilbud og mere discount”.
- Forbrugerne har selv sat loft på, hvor meget de kan og vil betale. De går fra at købe lidt dyrere æg til at købe lidt billigere æg. De går også fra at købe oksekød til at købe kyllingekød.
Bedre tider i møde
Det er især fødevarer, som banker forbrugerpriserne – også kaldet inflation – i vejret. Ifølge Danmarks Statistik er "fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer" steget med hele 15,7 procent siden oktober sidste år.
Så hvis man ikke er tilbudsjæger, er der kun at håbe på bedre tider.
Cheføkonomen Martin Kristian Brauer vurderer, at der vil gå to-tre år, før man som dansker igen har den købekraft, man havde, før prisstigningerne begyndte i 2019 – og at en dansker har råd til at putte det samme i indkøbskurven.
- Det kommer, i takt med at vores lønninger vil stige – ikke at fødevarepriserne vil falde tilbage til niveauet i 2019, lyder det.
Både Martin Kristian Brauer og Henning Otte Hansen forventer, at man efter årsskiftet vil se en stabilisering i priserne i supermarkederne. Og ifølge Kohberg forventer man, at priserne på deres varer først vil falde tidligst i 2024.
