Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Håber du, at priserne i supermarkedet har toppet? Så har butikkerne dårligt nyt

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Coop, Lidl, Aldi, Salling Group og Dagrofa varsler snarlige prisstigninger i butikkerne landet over.

Eksperter vurderer, at der vil gå flere år, før danskerne har råd til at smide det samme i indkøbskurven som før prisstigningerne.

Hvis danskerne går og håber på, at priserne på varerne i deres indkøbskurv har toppet, bliver de skuffet. En stribe af de største butikskæder melder nemlig ud, at der er yderligere prisstigninger på vej.

- Det samlede billede er, at priserne stiger indenfor de næste tre måneder. Det er mindre stigninger fra vores leverandører, end det vi har oplevet tidligere i år, men der er mange af dem, siger informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen til TV 2.

En rundringning TV 2 har foretaget blandt landets supermarkeder viser, at Coop, Lidl, Aldi, Salling Group og Dagrofa, som blandt andet driver Meny, forventer flere prisstigninger de kommende tre måneder.

Allerede nu er priserne på himmelflugt. Og selvom det kan være svært at forestille sig, har prisstigningerne endnu ikke nået sit højeste, lyder det fra kommunikationschefen i Aldi.

- Vi har desværre ikke set toppen af prisstigningerne endnu. Lige nu ser vi som noget nyt markante stigninger på sukker. Prisen på mel stiger også fortsat. Det er to vigtige råvarer, som har betydelig indvirkning på indkøbspriserne på en række varegrupper, og dermed også den pris, som kunderne vil møde, siger Louise Wendelbo, som er kommunikationschef hos Aldi.

I kædens 190 butikker landet over er nogle af prisstigningerne allerede slået igennem, mens andre vil komme løbende over de kommende måneder, fortæller hun.

Stigning på 20-30 procent

Brødproducenten Kohberg er en af dem, der er årsag til, at supermarkederne varsler prisstigninger.

- Vi er nødt til at hæve priserne grundet prisstigninger på blandt andet energi, mel og øvrige råvarer. Det er kæderne, der sætter prisen, men vi kigger nok ind i tre kroners stigning for boller og større brød – måske mere, siger Kohbergs administrerende direktør, René Normann Christensen.

Forbrugerne har selv sat loft på, hvor meget de kan og vil betale

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU

Og det er der mange andre leverandører, der også gør, og det kommer kunderne i landets supermarkeder snart til at mærke.

- Inden for de næste tre måneder forventer vi, at priserne stadigvæk er stigende over en bred kam. Det vil sige alle slags produkter, siger Rasmus Pape, som er indkøbsdirektør i Lidl.

Salling Group, som blandt andet omfatter Føtex, Bilka og Netto, påpeger, at det reelt er leverandørerne, der kan svare præcist på, hvordan priserne udvikler sig.

- Helt generelt oplever vi dog, at prisstigningerne er løjet af, men samtidig kan vi også se, at der fortsat er enkelte varegrupper, hvor vi også ind i det nye år forventer højere priser fra nogle leverandører, lyder det fra Henrik Vinther Olesen, som er kommunikationsdirektør i koncernen.

Ubalance i økonomien

Ifølge Martin Kristian Brauer, som er cheføkonom i brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer, er det producenternes omkostninger til råvarer og energi, der smitter af på indkøbskurven.

- Det enorme skub på omkostningssiden for råvarer- og energipriser har ført til en ubalance i producenternes økonomi. Det eneste, der igen kan skabe balance, er at sætte priserne op på fødevarerne, så deres indtjening stiger, siger han.

Sådan er priserne allerede steget på udvalgte varer

  • Smør: 34,7 procent

  • Mælk: 27,9 procent

  • Pasta, couscous: 27,4 procent

  • Okse- og kalvekød: 24,8 procent

  • Æg: 19,2 procent

  • Mel, gryn: 17,1 procent

Kilde: Tal fra Danmarks Statistik over stigningen i forbrugerpriser fra oktober 2021 til oktober 2022

Og dette er også, selvom energipriserne den seneste tid har været faldende.

- Prisniveauet er stadig højt, når man sammenligner med 2019 - altså før coronaepidemien og krigen i Ukraine, som har startet inflationsbølgen, fastslår Martin Kristian Brauer.

Men ifølge Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, kan prisstigningerne også skyldes, hvad han kalder en forsinkelse i værdikæden.

- Der er tit en forskydning mellem dyrere fødevarer hos landmændene og dyrere fødevarer hos detailkæderne. Det tager typisk et halvt til et helt år, før stigningerne når ud i selve kølediskene. Så det, vi oplever nu, er en forsinkelse på prisstigninger for producenterne, siger Henning Otte Hansen.

Tilbudsjægere

Vil man drible uden om prisstigningerne, er det tilbuddene, man skal ty til. Og det er der flere og flere danskere, der gør.

Det viser nye tal fra Økologisk Landsforening baseret på 7000 forbrugeres indkøbsvaner. Sidste år blev 14 procent af de økologiske æg købt på tilbud. Nu gælder det hele 30 procent.

Samme tendens ses på smør, hvor 36 procent af det økologiske smør bliver købt på tilbud – altså mere end hver tredje pakke. Sidste år var det kun 23 procent af pakkerne, der blev købt på tilbud.

Ifølge seniorrådgiver Henning Otte Hansen går forbrugerne efter ”mere tilbud og mere discount”.

- Forbrugerne har selv sat loft på, hvor meget de kan og vil betale. De går fra at købe lidt dyrere æg til at købe lidt billigere æg. De går også fra at købe oksekød til at købe kyllingekød.

Bedre tider i møde

Det er især fødevarer, som banker forbrugerpriserne – også kaldet inflation – i vejret. Ifølge Danmarks Statistik er "fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer" steget med hele 15,7 procent siden oktober sidste år.

Så hvis man ikke er tilbudsjæger, er der kun at håbe på bedre tider.

Cheføkonomen Martin Kristian Brauer vurderer, at der vil gå to-tre år, før man som dansker igen har den købekraft, man havde, før prisstigningerne begyndte i 2019 – og at en dansker har råd til at putte det samme i indkøbskurven.

- Det kommer, i takt med at vores lønninger vil stige – ikke at fødevarepriserne vil falde tilbage til niveauet i 2019, lyder det.

Både Martin Kristian Brauer og Henning Otte Hansen forventer, at man efter årsskiftet vil se en stabilisering i priserne i supermarkederne. Og ifølge Kohberg forventer man, at priserne på deres varer først vil falde tidligst i 2024.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”