Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er massive tilbud på mange af danskernes favoritvarer – men eksperter kommer med advarsel

Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

For otte ud af ti af danskernes favoritprodukter er tilbuddene større end sidste år, viser tal fra Pricerunner.

Når klokken slår 00.00 natten til fredag, lyder startskuddet til årets største shoppingdag black friday.

Men selvom blandt andre Dansk Erhverv allerede har varslet endnu bedre tilbud end normalt, lader det i det store billede ikke til at blive tilfældet.

I hvert fald ikke hvis man ser på data fra prissammenligningstjenesten Pricerunner, som overvåger flere end 35.000 varer i webhandlen.

Man risikerer at bruge nogle penge lidt fjollet

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea

Torsdag er 12 procent af alle varerne blevet sat på tilbud inden for den seneste uge, hvilket kun er 1 procentpoint mere end samme tidspunkt sidste år. Samtidig er tilbuddene overordnet set præcis lige så store som sidste år – nemlig 21 procent i gennemsnit.

Men for nogle af danskernes favoritvarer er der stadig udsigt til klækkelige rabatter.

Og ifølge Katrine Barslev, der er forbrugeranalytiker hos Pricerunner, er interessen stor.

- Vi har set stigning i trafikken hos os på cirka 30 procent, så enten er danskerne blevet bedre til at prissammenligne, eller også har de ventet på de her tilbud, siger hun til TV 2.

Større tilbud på danskernes favoritprodukter

Egentlig startede black friday som en enkelt dags udsalgsbonanza.

Men gennem de seneste år er tilbuddene blevet spredt mere og mere ud over hele ugen under navnet black week – og i nogle tilfælde endda en black month.

- En af de store årsager er, at butikkerne gerne vil have fat i kunderne før konkurrenterne. Så de vil hellere være først på bolden og sende tilbuddene ud inden fredag, vurderer Katrine Barslev.

Derfor tegner torsdagens tal også ”en klar tendens” for, hvad man som tilbudsjæger kan vente sig i slutspurten fredag.

Ser man her de ti typer varer, danskerne oftest søger efter på Pricerunner, er der for fem af kategorierne kommet flere tilbud, mens der for lige så mange er kommet færre.

Så stor en andel af danskernes favoritvarer er på tilbud

Grafen viser, hvor stor en andel af hver varekategori, der er blevet sat på tilbud de seneste syv dage.

Til gengæld er tilbuddene for otte af kategorierne blevet større end sidste år.

For eksempel er udsalgsprisen på legetøj i gennemsnit 23 procent i år mod 19 procent sidste år.

Og for mobiltelefonerne er tilbuddene steget fra 17 til 20 procent.

Her skal man stadig holde sig for øje, at inflationen helt generelt også har gjort mange varer dyrere, inden de blev sat på tilbud.

Så stor er rabatten på danskernes favoritvarer

Grafen viser den gennemsnitlige rabat for varer sat på udsalg den seneste uge.

Man skal være opmærksom, advarer forbrugerøkonom

Ifølge forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby tyder tallene på, at de danske butikker og webshops er pressede af inflationen.

Efterhånden som danskerne er blevet mere pressede på pengepungen, har de nemlig også skruet ned for deres forbrug. Og samtidig har virksomhederne selv større udgifter.

Derfor bliver de også nødt til at skrue bissen på for at trække kunderne væk fra konkurrenterne og ind i deres egen butik.

- For butikkerne er det virkelig vigtigt at lokke folk indenfor, men de kan ikke bare lave gode tilbud. Så vil de give nogle rigtig gode og skarpe tilbud på nogle varer, må de give nogle mindre skarpe priser på andre, siger hun.

Derfor giver det også god mening, at det er på de mest populære varer, at tilbuddene vokser. Det er nemlig her, at virksomhederne for alvor kan trække kunder i butikken.

Men selvom der er ekstra store tilbud på nogle varer, skal man ifølge forbrugerøkonomen stadig træde varsomt.

- Forhåbentlig køber man de varer, man i forvejen har planlagt. For køber man noget, man ikke har brug for, risikerer man at bruge nogle penge lidt fjollet, selvom det er et godt tilbud, siger Ida Marie Moesby.

- De er desværre rigtig gode til at snyde os forbrugere

I en tid, hvor økonomien strammer til, skal man samtidig være særligt opmærksom på de såkaldte ”fake deals”, advarer Ida Marie Moesby.

Her sættes prisen på en vare op nogle uger for så at blive sat ned igen markeret som et tilbud. Og for de fleste varer er det kun et lovkrav, at prisen skal holdes oppe i seks uger, inden den sænkes igen.

- Både de lødige butikker og egentlige svindlere kan mærke, at handlen er faldet generelt. Så jeg tror også, at de sidder klar ved tasterne, og de er desværre rigtig gode til at snyde os forbrugere, siger forbrugerøkonomen.

Hos Pricerunner lyder den samme advarsel fra Katrine Barslev.

Her har man nemlig set mange priser blive sat op i løbet af efteråret, hvilket både kan skyldes inflationen og et tilløb til at få et black friday-tilbud til at se ekstra godt ud.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men det betyder altså, at danskerne skal have øjnene åbne og selv tage ansvar for at tjekke prisen, inden de handler.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.