Et helt særligt syn mødte tirsdag morgen Steffen Schreiner Henriksen, da han kiggede ud over Valsgaard ved Hobro. Foto: Steffen Schreiner Henriksen

Halo-fænomen: Et imponerende syn over Valsgaard

Mange nordjyder vågnede tirsdag op til et imponerende syn på himlen, nemlig såkaldte haloer, og der ligger en hel naturlig forklaring bag deres dannelse.

I samarbejde med tv2.dk

De seneste dage har der været en ekstra god grund til i de tidlige morgentimer og sene aftentimer at bruge tid på lige at kigge op på himlen, flere steder har man nemlig kunnet se et vaskeægte naturfænomen i form af såkaldte haloer. 
Haloer er imponerende syn, når de optræder på himlen, og der ligger en hel naturlig forklaring bag deres dannelse. Haloer forekommer nemlig ikke i en atmosfære, hvor der ikke forefindes iskrystaller med en bestemt form.

For at haloer skal dannes, kræves det, at der findes et relativt stort antal sekskantede iskrystaller med form som en blyant.

Disse vil almindeligvis arrangere sig således, at "bunden", ­den flade side,­ vender nedad. Denne orientering af iskrystallerne bevirker, at lys der passerer gennem dem, bliver afbøjet i en vinkel på 22 grader rundt om lyskilden ­- man taler derfor om en "22 graders halo".
Mindre hyppigt forekommer en anden type haloer, hvor afbøjningsvinklen er større, nemlig på 46 grader.

En halo er kort sagt en ring af lys omkring et objekt. 

Og det er lige nøjagtig det, som Steffen Schreiner Henriksen fra Valsgaard ved Hobro tirsdag morgen oplevede. Han var hurtigt til at finde kameraet frem og forevige dette naturlige fænomen.

Dannelsen af haloer sker i den øverste del af troposfæreen i 5 til 10 kilometers højde.

Haloer ses ifølge Wikipedia også i religiøs kunst over hovedet på hellige personer. De har været anvendt i ikonografi i mange religioner, hellenistisk, romersk, hinduistiske, buddhistiske og i kristen hellig kunst, kan hellige personer afbildet med en glorie i form af en gylden, gul eller hvid cirkulær glød omkring hovedet, eller rundt om hele kroppen.

Desuden menes en halo på himmelen sammen med Cirrostratus og Cirrusskyer at være et tegn på forværring af vejret, idet fugtige luftmasser stiger op i den øvre troposfære.

 

Optiske fænomener

Optiske fænomener som regnbuer, omvendte regnbuer (zenitbuer), haloer og iriserende skyer skyldes alle solens brydning i vandråber eller iskrystaller.
Lyset kan brydes på forskellige måder:
Refraktion
Her afbøjes lyset inde i en vanddråbe eller iskrystal som i prismerne i en lysekrone. Når sollys rammer en regndråbe så brydes lyset i dråben som i prismet. Dernæst reflekteres det brudte lys ved dråbens bagvæg, inden det igen forlader dråben og ses som regnbuen, tågebuen eller haloen fra iagttageren.
Diffraktion
Her afbøjes lyset på overfladen af bittesmå vanddråber eller iskrystaller. Det spredte lys danner et særligt interferensmønster, hvor nogle lysbølger forstærker hinanden, mens andre udligner hinanden. Resultatet er iriserende skyer med et vandrende og farverigt mønster tæt på solen.

I samarbejde med tv2.dk