Foto: Flemming Jensen / Seerfoto

Imponerende skypumpe kunne tirsdag ses ved Skagen

Kraftige byger gav tirsdag morgen skypumper over Danmark.

I samarbejde med tv2.dk

Der går efterhånden ikke en dag, uden det danske vejr skaber lidt ekstra opmærksomhed omkring sig selv.

Tirsdag morgen var det en skypumpe, man på flotteste vis kunne se ved Skagen Nordstrand, hvor Flemming Jensen klokken 8.30 var på pletten og fangede skypumpen.

Den opstod i forbindelse med det område med regn og byger, der tidligt tirsdag bevægede sig ned over Danmark fra nord.

Selvom der har været flere imponerende skypumper i den seneste måneds tid, var tirsdagens skypumpe ved Skagen sjældent flot.

Også i weekenden var der flere skypumper over landet, og senest i forbindelse med stormen sidste onsdag kunne der i Nordvestsjælland ses en større skypumpe, som anrettede skader på en campingplads.