Det er en søndag nat i november for 15 år siden, da Hans-Kurt Kaul vågner af larm fra sønnens værelse i det murstensgule parcelhus i den nordsjællandske by Hundested.

Kort efter hører han et skrig. Og et skrig mere.

- Der er noget galt, tænker han og går derned for at se efter.

Hans-Kurt Kaul forventer at finde sine to børn i en slåskamp for sjov, men det syn, der venter ham, er i stedet enhver mors og fars mareridt.

Da han åbner døren, ser han sin 14-årige datter i gang med at stikke storebroren Jess ihjel.

- Jess er trukket halvt ned af sin seng, og hun sidder overskrævs på ham i blå kedeldragt og elefanthue med en kniv, siger Hans Kurt Kaul.

Ditte har allerede stukket ham 37 gange, men Jess er stadig i live.

- Ring efter en ambulance, far

Den skrækslagne far flår sin datter af sønnen. I kampens hede angriber hun ham i stedet, og kniven borer sig ind i farens overarm og sidder fast.

"Jeg er okay, far, jeg er okay", siger Ditte, mens han slæber hende ud i køkkenet.

Hans-Kurt undrer sig over det. Det er, som om hun er i en rus. Ditte løber ud af huset, mens han skynder sig tilbage til Jess' værelse.

- Der er blod overalt, siger Hans-Kurt Kaul.

"Ring efter en ambulance, far", siger 18-årige Jess, som hans far husker det.

- Jeg prøver at standse hans blødninger og lægger ham med benene opad, så han får blod ned i kroppen. Hvis jeg kan holde liv i Jess, til ambulanceredderne kommer frem, kan de tage over. Og det kan jeg faktisk, siger Hans-Kurt Kaul om den nat, han husker hvert sekund af.

Far og søn køres til hvert deres sygehus for akut behandling.

- Da vi når Frederikssund Sygehus, mærker jeg sådan et 'shuuuu', og der tænker jeg, "der døde Jess". Og det passede, siger Hans-Kurt med blanke øjne.

Torsdag aften er det første gang, at han og hustruen står frem på tv og fortæller deres historie. Det sker i programmet 'Station 2: Søskendedrab', som kan ses på TV 2 klokken 20.50.

Boede sammen, kort før det gik galt

Også et andet sted i Danmark prøver en familie at komme sig over et søskendedrab, der endte med at koste dem mere end ét barn.

En uge efter sankthans for 13 år siden blev verden for altid forandret for en familie i den lille by Ullits mellem Farsø og Hvalpsund i Nordjylland, da to betjente bankede på døren.

- De siger, "Martin er død", og så siger de, "og det ser ud, som om det er Kasper, der har gjort det", og jeg kunne ikke forstå, hvad de sagde, siger Eva Laustsen.

Det var natten efter onsdag den 29. juni, og de to brødre var efter en dag med druk og hash kommet op at slås nede foran Kaspers lejlighed i Hobro.

De to drenge var meget forskellige, men voksede op som gode venner og flyttede endda sammen i en gammel landejendom, da de fløj fra reden.

De kom dog ofte op at slås, og Kasper valgte derfor at flytte i sit eget.

Men de snakkede stadig sammen, og den skæbnesvangre aften, der endte med et søskendedrab, havde 20-årige Kasper inviteret 21-årige Martin ned i sin nye lejlighed.

Skænderierne var glemt, og de havde savnet hinanden.

Men Martin havde problemer med sit temperament, når han drak.

- Så blev han hidsig, og så slog han, siger Eva Laustsen.

Den nat var de uvenner over, om Martin skulle køre hjem på sin scooter, selvom han var fuld. Efter flere slag i ansigtet, der gjorde ham svimmel, løb Kasper op i lejligheden og låste døren.

Men Martin sparkede døren ind, og Kasper greb en kniv i køkkenet - angiveligt for at forsvare sig, som han forklarede i retten, og for at true sin storebror til at gå.

Selv med kniven som forsvar røg de i totterne på hinanden, og mens Martin fortsat slog og slog, stak Kasper ham med kniven foran, i siden og i ryggen.

Da Martin rejste sig, stavrede han foroverbøjet hen til hoveddøren og faldt sammen. "Du har slået mig ihjel", sagde han ifølge Kaspers forklaring i retten.

Mor tilgav drabsmand: - Det var jo min dreng

Drabet blev beskrevet i kuldegysende detaljer i pressen.

- Jeg kan ikke lide deres overskrift, siger Eva Laustsen og ser på den stort opsatte artikel i et ugeblad, som hun har gemt fra dengang.

"Kasper dræbte sin storebror: Fulgte sit offer til graven", står der.

Over spalterne er et billede fra begravelsen, hvor Eva holder Kasper i hånden, mens han som en slagen mand og med et blåt øje fra den skæbnesvangre nat tager afsked med sin storebror.

- Det var jo min dreng, siger Eva Laustens om det varme, faste greb i sin søn.

- Og det var slet ikke meningen. Det kan du jo se på Kasper. Han var ødelagt, den dreng. Det var vi allesammen, men det var værst for ham, siger hun.

Kasper fik syv års fængsel for drabet på sin storebror. Om han tilgav sig selv, ved Eva Laustsen ikke, men som Kaspers mor var det aldrig til debat for hende.

- Der er ikke noget med tilgivelse. Der er noget med overlevelse. Martin overlevede ikke, men det skulle Kasper, forklarer drengenes mor.

Men kort efter at Kasper kom ud efter endt afsoning, døde han, da der en nat udbrød brand i den campingvogn, han boede i. Årsagen til branden kendes ikke, men Kasper var død, da branden tog fat i ham.

- Der er ingen i verden, der ved, hvordan jeg har det, siger Eva Laustsen og ser sig om i den stue, som hun har indrettet med sine afdøde sønners møbler og minder.

Op ad væggen står en tremmestol, som engang havde plads ved spisebordet.

- Det bliver ikke det samme liv, det gør det ikke.

Den knugende tomhed

Det gør det heller ikke for forældrene i den nordsjællandske by Hundested, efter deres datter Ditte slog sin storebror Jess ihjel.

- Det fylder meget mere, end man tror. Så skal de lige til håndbold, så skal de lige til tennis, så... Der er pludselig mange timer, man får tilovers, siger Hans-Kurt Kaul.

- Der er en stor tomhed i lang tid, hvor man bare tænker og tænker: "Hvad gør vi nu?"

For Hans-Kurt kom drabet som en stor overraskelse. Jess var vild med sport og computerspil, og Ditte elskede at lege udenfor, men selvom de var forskellige, havde de det sjovt sammen.

Jess og Ditte boede stadig sammen i det murstensgule parcelhus, hvor de begge var vokset op. Men de to teenagere var i høj grad overladt til dem selv.

Deres far Hans-Kurt rejste meget, og deres mor havde psykiske problemer at slås med.

Som teenager isolerede Ditte sig mere og mere, trak sig bort fra veninderne og så gyserfilm. Især én var hun grebet af; den amerikanske gyser 'Halloween'.

Drabet på hendes storebror er som taget ud af starten på den film.

Men på trods af den drabelige inspiration og hendes fars beskrivelser af sin datter under drabet blev Ditte ikke erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket.

Men som et barn under den kriminelle lavalder blev hun straks anbragt på en lukket institution, og der gik flere uger, før Hans-Kurt Kaul og hans kone fik lov at se deres datter.

Da hun kom ud, købte de et hus, hvor hun kunne starte sit eget liv, men efter drabet blev Ditte aldrig den samme.

- Jeg lever i en konstant smerte

En forårsdag i maj 2017 valgte hun at standse den smerte, hun levede med.

14 år efter drabet ville hun op for at sige undskyld til Jess, skrev hun i afskedsbrevene til sin mor og far.

- Der gik livet i nul. Nu er vi fuldstændig alene, siger Hans-Kurt med blanke øjne og tunge skuldre.

I begge familier har de mistet det barn, der tog livet af en søskende. Men i begge familier har man også tilgivet. For hvad skal man ellers gøre?

- Selvfølgelig har man vrede i sig, men det er jo stadig vores datter, forklarer Hans-Kurt Kaul.

'Station 2: Søskendedrab' bliver sendt på TV 2 torsdag klokken 20.50.