Klar til endnu en omgang sne?

Igen er det Nordjylland, som står for skud, når en linje med snebyger rammer Danmark.

Mens sneen er smeltet mange steder i landet, er Nordjylland stadig i vinterklæder. Og nu er der nye forsyninger af snebyger på vej til landsdelen.

Prognose af snefald i løbet af torsdag 9. marts 2023
Prognose af snefald i løbet af torsdag 9. marts 2023
Foto: TV2 Vejret

Det er en linje af snebyger, som rammer med forskellig intensitet. Ovenstående grafik er prognosens bud på, hvor meget sne der kommer.

Igen en kold morgen med under 10 graders frost

Termometrene torsdag morgen viser generelt mellem 3 og 8 graders frost, men lokalt er vi under 10 frostgrader. Forrige nat nåede Nordjylland ned under -15 grader.

Og de første snebyger allerede ved at indfinde sig. Du kan selv følge snebygerne på radar.

Formiddagen byder på meget sol i store dele af landet, men generelt er det mere skyet i nord og syd, end vi oplevede det onsdag.

Prognose klokken 10.
Prognose klokken 10.
Foto: TV2 Vejret

I eftermiddag vil bygelinjen trække længere mod syd og svækkes. Der kommer lidt mere sne, men den bliver mere våd, og stedvis vil nedbøren falde som slud.

Prognose klokken 15.
Prognose klokken 15.
Foto: TV2 Vejret

Temperaturerne når op mellem 1 og 5 grader, og nær bygelinjen frisker vinden op.

I aften ventes stort set tørt vejr, og termometrene vil igen dykke langt ned under frysepunktet. Efter midnat kan vi igen lokalt komme ned under 10 graders frost.

Sne 6
Foto: TV2 Vejret

Seneste nyt

fra Nordjylland