LIGE NU:

Kommune beklager: Det var ok at Anita bagte julekager

Aalborg Kommune erkender, at det var forkert, da en sagsbehandler bedømte Anita Bang Degns arbejdsevne ud fra et Facebook-billede af hjemmebag.

Aalborg Kommunes sagsbehandler kontaktede den sygemeldte Anita Bang Degn, da hun havde slået et billede op på Facebook af sine hjemmelavede småkager og chokolade.

Hendes sagsbehandler mente, at hvis hun havde kræfter og overskud til at bage kager, så havde hun også overskud til at arbejde fire timer mere ugentlig i praktik på sit ressourceforløb - på trods af hendes rygsmerter.

Nu har Aalborg Kommune kommenteret på den principielle sag efter massiv kritik af kommunens sagsbehandling fra både et byrådsmedlem, fagforeningen 3F og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). 

- Sagen her er givet - vi kan ikke andet end beklage, siger jobcenterchef i Aalborg Kommune, Jesper Dahlgaard, som er Anita Bang Degns sagsbehandlers overordnede.

Facebook kan ikke stå alene

Jesper Dahlgaard erkender, at det går imod Aalborg Kommunes generelle procedure, når en sagsbehandler har vurderet Anitas arbejdsevne ud fra Facebook-opslaget med hjemmebag.   

- Vi skal ikke være opsøgende på Facebook på den måde. Selvfølgelig er det i orden at bage lidt kager i sin fritid, siger han.

Kommunen ser dog som hovedregel intet problem i, at sagsbehandlerne anvender Facebook til at få oplysninger om borgerne. 

- Vi kan bruge Facebook på opfordring. Hvis vi for eksempel får henvendelser fra naboer eller lignende, som undrer sig over, hvad borgeren kan eller ikke kan, så tager sagsbehandleren en snak med den pågældende borger for at få afklaret den undren, men et Facebook-iopslag kan bestemt ikke stå alene i vores vurdering, siger han. 

Vil gennemgå regler i kommunen

Efter sagen om Anita Bang Degns Facebook-billeder er kommet frem, har Jesper Dahlgaard modtaget en henvendelse fra byrådsmedlemmet Lene Krabbe Dahl (S), som ikke mener, at Anita Bang Degn er blevet behandlet rimeligt - og derfor vil have svar på, om det er kommunens standard i ressourceforløbene.

Jesper Dahlgaard vil derfor straks sørge for, at der ikke er tvivl om procedurerne fremover.       

- Jeg skal have snakket med ledergruppen, så der ikke er nogen tvivl hos vores medarbejdere om, hvordan de skal håndtere oplysninger om borgerne, siger han.

Han vil særligt sende en undskyldning til hende, som det hele handler om. Anita Bang Degn vil blive kontaktet snarligt med en undskyldning fra kommunen. 

Sagen om sygemeldte Anita Bang Degn begyndte, da hun bagte julesmåkager og delte et billede på facebook. Ud fra det opslag vurderede hendes sagsbehandler, at hendes arbejdstid skulle øges. Den metode får i dag kritik af både fagforeningen 3F og af beskæftigelsesminsteren. Anita Bang Degn selv har også meget svært ved at se fornuften.

 

310721 Knivstik Vejgaard Kroen

36-årig stukket i mave og ben efter slagsmål

310721 Regn

DMI: Risiko for lokale skybrud og torden i Himmerland

p-bøder

play Lasse blev bombarderet med p-bøder, efter han havde købt en nummerplade med teksten ´ukendt´: Nu har han vundet sag over parkeringsselskab

310721 FO Danmarks første vandsøgshund

Walther er Danmarks første vandsøgshund

310721 Knivstik Vejgaard Kroen

36-årig stukket i mave og ben efter slagsmål

310721 Regn

DMI: Risiko for lokale skybrud og torden i Himmerland

Til forsiden

Til forsiden