En syngende lussing, et knytnæveslag eller et spark i et parforhold gør ikke bare ondt fysisk. Det gør ondt langt inde i sjælen. Det bekræfter Laila Tronsen fra Hjørring, der levede med en voldelig mand i 21 år.

- Jeg kan godt forstå, at folk spørger, hvorfor jeg ikke gik noget før. Men det kunne jeg ikke, siger Laila Tronsen.

Hun er en af hovedpersonerne i Station 2-programmet 'Fra Kærlighed Til Vold', der bliver sendt torsdag aften klokken 20.55. Her fortæller hun, hvordan slag, spark og psykisk nedbrydning kom til at overskygge alt i hendes parforhold.

- Gennem årene formede han mig til en lille, rund kugle, som ingen kunne nå ind til. En som ingen kunne tale fornuftigt til. Han fik det hele tiden til at lyde, som om det var min skyld, at han slog. Og min største fejl var, at jeg troede på det. Til sidst endte jeg der, hvor jeg helt havde mistet mig selv.

Laila Tronsen tøver ikke med at kalde det en slags hjernevask.

Det begyndte ellers så smukt med en dans på et diskotek. Det unge par forelskede sig, og alt var tilsyneladende rosenrødt. Han var en flot, mørkhåret mand, der virkelig kunne charmere og sige de rigtige ord.

Men efter et års tid opstod en episode, hvor Laila Tronsen så en anden side af sin kæreste.

- Vi var på diskotek, og jeg var ude at danse med en anden fyr. Pludselig kommer han farende gennem rummet og trækker mig afsted.

Udenfor skubber han hende op mod en butiksrude og råber og skriger meget voldsomt. Noget der kom fuldstændig bag på hende.

- Usikkerheden rammer mig som en hammer i hovedet lige der. Og jeg tænker, at selvfølgelig skulle jeg ikke have danset med en anden end ham. Og så begynder salget af mig selv derfra.

Parret bliver sammen, og derefter kommer der gradvist værre episoder. Laila vidste aldrig, hvornår det skete, men kunne altid mærke, når det trappede op.

- Vi kunne sidde og have det hyggeligt, og pludselig ændrede han kropssprog, eller også kom han med en bemærkning, der gjorde, at jeg tænkte: "Så, nu begynder det hele forfra".

Men hver gang han havde slået, blev han ked af det og lovede, at det aldrig ville ske igen.

- Og jeg troede på det. Jeg var sikker på, at det var sidste gang. For han mente jo det, han sagde. Hver gang.

Familien betyder alt

Laila mødte sin mand i 1992. Tre år senere kom deres ældste datter, Lise, til verden.

- Pigerne har altid været mit et og alt. Og da de kom, tænkte jeg, at nu blev det bedre, forklarer Laila Tronsen.

Det blev det også i en periode. Der var der "kun” det, Laila selv betegner som sporadisk vold.

- Det var mest flade lussinger og psykisk vold, hvor han konstant holdt mig under opsyn. Men samtidig blev jeg også mere usikker og ensom. Jeg vidste, at volden ville bryde ud igen, men ikke hvornår. Og det er faktisk meget belastende.

I 1998 får parret endnu en datter, Laura. Og de to døtre er en væsentlig årsag til, at hun bliver sammen med sin mand.

- Jeg troede ikke på, at jeg kunne klare mig selv. Det havde han jo fortalt gang på gang. Så jeg blev for børnenes skyld, forklarer Laila Tronsen.

- Jeg ville jo gerne give dem en tryg og sikker hverdag. Et sted de kendte.

I TV 2-programmet går det dog op for hende, at børnene har haft en alt andet end tryg hverdag.

- De har set og vidst langt mere, end jeg var klar over. Det gør virkelig ondt.

Jalousien var brændstof for volden

Igennem alle årene vendte Lailas eksmand ofte tilbage til en ungdomskæreste, hun havde haft halvandet år før, de mødte hinanden. Også til sidst, hvor det var mere end 20 år siden, det var foregået.

- Han stillede meget intime og ledende spørgsmål: "Hvordan havde I sex? Hvem tog initiativet til det? Var han bedre end mig?"

Laila Tronsen er overbevist om, at han ikke følte sig god nok. Og uanset hvad hun sagde og gjorde for at bevise det modsatte, så optrappede det bare situationen.

- Jeg kan huske flere gange, hvor han begyndte at spille en bestemt sang. Så bed han sig fast i en tekst og spillede den igen og igen. Som om han gik i trance, og så vidste jeg, at det ville gå galt.

En af de værste episoder foregik til en nabos 50-årsfødselsdag. Her var det igen en dans, der udløste volden.

- I andres øjne virkede jeg nok kedelig og overlegen. Jeg forsøgte altid at undgå øjenkontakt med andre mænd, for jeg vidste, hvad det kunne føre til, fortæller hun.

Denne aften sagde hun nej til at danse mange gange, men til sidst ville hun ikke være bekendt at gøre det igen. Så for høflighedens skyld siger hun til sidst ja, da hun bliver budt op endnu engang.

- Jeg ved, at den er gal, for min mand skuler hele tiden til mig, og jeg er klar over, jeg må stoppe det her. Men så forsvinder han ud af rummet.

Laila går efter, men finder ham ikke umiddelbart. Da hun i stedet går på toilettet, dukker han pludselig op og smækker døren i efter hende. Denne gang går han amok. Slår og sparker, så Laila skriger så højt, at gæsterne ender med at sparke døren ind og trækker ham væk. Laila stikker af sammen med sine døtre og kører på krisecenter for første gang.

- Dagen efter tager jeg alligevel tilbage. Jeg siger til ham, at hvis han nogensinde gør det igen, så forlader jeg ham. Alligevel blev jeg fem år mere.

Det undrer Laila Tronsen sig meget over i dag. Men hun undrer sig ligeså meget over, at ingen af de naboer og gæster, der var med til festen, nogensinde har spurgt ind til det, der skete.

- De var jo udmærket klar over, hvad det var, der foregik, siger hun. Ikke bare til festen, men også derhjemme.

Mine børn skulle ikke finde mig død

De næste år tager volden gradvist til. Samtidig bliver Laila Tronsens mand psykisk syg. Og det hele kulminerer en aften i 2013.

- Der holder han mig indespærret. Han river store totter hår ud af hovedet på mig. Sparker og slår mig med et bælte. Og så forsøger han at kvæle mig med en nylonstrømpe. Jeg kommer kun fri, fordi jeg bider ham i underarmen.

Den nat tænker Laila Tronsen igen på at stikke af. Men næste morgen er hun og døtrene stadig i huset.

- Jeg kan huske, at jeg giver pigerne morgenmad. Men fordi jeg er så forslået, kan jeg ikke have tøj på. Så de ser, hvilken tilstand jeg er i. Det har jeg aldrig tilgivet mig selv.

Laila Tronsens krop er gul og blå overalt. Hun har brækket et ribben og bøjet et andet. Men hun forsøger at lade som ingenting for at berolige sine børn, der er skrækslagne.

- Om aftenen låser han mig igen inde. Denne gang ude i garagen. Han har hængt et reb op og siger: "Du skal derop og hænge, din luder." Og så begynder han at trække mig hen til rebet.

Laila har ikke andre muligheder end at kæmpe. Og det ender med, at han smider hende hen ad betongulvet.

- Det gjorde simpelthen så ondt, fordi jeg i forvejen var så forslået. Og da jeg ligger der, tager jeg beslutningen: Mine børn skal ikke finde mig død her. Så jeg rejser mig og siger til ham: "Fra nu af må du klare dig selv."

Laila Tronsen mener selv, at den beslutsomhed, der er i hendes stemme og øjne, lammer ham. Han står bare og ser efter hende, da hun stille låser garagedøren op og går sin vej.

Et helt nyt liv

Laila Tronsen tager igen på krisecenter. Og denne gang kommer hun ikke hjem. Hun forlod sin mand den 17. april 2013. Præcis 21 år og én dag efter hun mødte ham første gang.

- Jeg ville ønske, jeg var gået allerede første gang, han kastede mig op ad vinduet uden for diskoteket. Men det kunne jeg ikke. Og jeg har ikke en anden forklaring, end at jeg altid troede på, det ville blive bedre.

I dag, mere end tre år efter, lever Laila et helt andet liv.

- Jeg er blevet mig selv igen efter alle de år. Og nu har jeg opbygget en selvtillid, som jeg aldrig har haft tidligere. Jeg opsøger og tager imod alle udfordringer. Og så har mine piger fået en mor igen. Det er det vigtigste.

Laila Tronsen blev skilt fra sin mand ved dom. Hun valgte også at anmelde ham for de sidste overgreb. Han blev idømt en behandlingsdom, som han har afsonet.

Det har ikke været muligt at få hans kommentar til sagen på grund af sygdom.