Morten Larsen blev tung i kroppen, da kæresten ringede: - Jeg har skåret halsen over på Bell

af Marie Holm Mathiesen (TV 2) - Video: Kasper Søby Jensen

Alt var egentlig, som det plejede, da Morten Larsen lukkede døren ind til det røde parcelhus, der siden 2012 havde dannet rammerne for familiens liv.

Indenfor sad hans kæreste og så en film med Jennifer Lopez, mens deres to børn på knap tre og ni år sov på husets førstesal.

Morten Larsen skulle på den sædvanlige gåtur med familiens to sorte hunde.

Men denne gåtur blev ikke som nogen af de andre. For bag den dør, han lukkede, begik hans kæreste en utilgivelig forbrydelse.

Morten Larsen var kun nået 3-400 meter væk fra huset i den lille nordjyske provinsby, før hans telefon ringede.

- Jeg har skåret halsen over på Bell. Pas godt på vores søn, hvis Bell og jeg ikke klarer den, lød det fra kæresten i den anden ende af røret.

Det sortnede inden i Morten, og han blev helt tung.

- Det har du ikke, fik han fremstammet.

- Jo, svarede hun.

Morten smed hundesnorene og løb tilbage mod huset. Et uvirkeligt og uhyggeligt syn ventede ham.

15. juni 2016 knivdræbte Morten Larsens kæreste deres niårige datter, Bell.

Blot tre dagen inden havde Bells mor via vagtlægen søgt om indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Men her vurderede man få timer senere, at hun hverken var til fare for sig selv eller andre.

Bells mor blev derfor udskrevet næste morgen med en pose piller og beskeden om at søge egen læge, når pillerne var sluppet op.

Den vurdering har den i dag 35-årige Morten Larsen lige siden haft svært ved at acceptere.

Sammen med sin toårige søn stod han tilbage med en stor sorg og en masse ubesvarede spørgsmål.

For hvorfor vurderede de hende til at være rask, når hun tre dage senere slog deres datter ihjel?

Hun blev idømt en anbringelsesdom på ubestemt tid, fordi man vurderede, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket. Men havde hun virkelig været det eller havde hun nøje planlagt sin handling?

Sammen med Lisbeth Zornig forsøger han i TV 2-dokumentaren ’Det utilgivelige’ at forstå, hvad der skete den aften. Og måske kan svarene hjælpe ham til at tilgive det utilgivelige.

Morten og hans kæreste mødte hinanden på en skiferie i 2005, hvor de var afsted med den produktionsskole, som de gik på. Cirka et år efter blev Mortens kæreste gravid med Bell.

Tidligt i forholdet fandt Morten ud af, at hans kæreste kæmpede med angst. Hun havde også svært ved at være sammen med mange mennesker.

Men det var ikke noget, der fyldte meget i hverdagen, og han oplevede generelt, at hun var en god og kærlig mor over for deres børn.

I februar 2016 døde kærestens mormor. Hun havde altid været meget tæt med sin mormor, og det tog derfor meget hårdt på hende.

En måned senere blev hun indlagt på en psykiatrisk afdeling, fordi hun havde det psykisk dårligt.

Da hun blev udskrevet, oplevede Morten, at hun var indelukket. Det var svært for ham at nå ind til hende og forstå, hvad hun gennemgik.

Mortens kæreste begyndte at sove meget efter mormorens død.

"Nu går det galt"

Hun begyndte også at se skygger og høre stemmer, fortalte hun senere i retten. Skyggerne havde mest været nedenunder, men nu var de begyndt at bevæge sig op på førstesal. Her havde begge børnene værelse.

Mortens kæreste var bange for skyggerne.

Men hun sagde det ikke til nogen. Ikke engang Morten vidste, hvad det var for nogle problemer, hans kæreste kæmpede med.

Søndag morgen – tre dage før drabet - vækkede hun dog Morten og sagde, at hun havde ”grimme tanker”.

Morten husker, at hun i løbet af dagen gik rundt i huset i vildelse og sagde: "Nu går det galt".

Hvad hun mente, vidste Morten ikke. For Mortens kæreste ville ikke uddybe de "grimme tanker".

Han undersøgte i løbet af formiddagen, hvad mulighederne var for en akut indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

Men i første omgang var det ikke noget, hans kæreste ville være med til.

Hun ombestemte sig dog senere på dagen.

Så skygger og hørte stemmer

Af journalnotaterne fremgår det, at Mortens kæreste havde sin første indlæggelsessamtale klokken 20.05 søndag aften. Hun fortalte personalet, at hun så skygger og hørte stemmer. Hun fortalte også, at hun havde selvmordstanker.

På trods af det besluttede personalet, at hun ikke var farlig for sig selv eller andre, og derfor skulle udskrives.

Hendes beskrivelser og personalets vurderinger fremgår af sagens papirer.

Med nogle piller og beskeden om, at hun skulle søge egen læge, vendte hun tilbage til familiens hjem mandag over middag. Morten fik ingenting at vide om, hvad hun havde fortalt personalet, da han hentede hende.

Medicinen gjorde, at Mortens kæreste blev meget træt. Hun sov meget i løbet af dagen og gik typisk også i seng, når børnene var puttet ved 19.30-tiden.

Men ikke onsdag aften den 15. juni 2016.

"Jeg har lige slået min datter ihjel"

2 minutter og 46 sekunder.

Så kort tid nåede Morten at gå med hundene, før hans kæreste ringede med den uhyggelige og uvirkelige besked om, at hun havde slået deres datter ihjel.

Da Morten kom tilbage til huset, mødte han hende i bryggerset. Hun havde blod på sine hænder og sit tøj. Først her gik det op for Morten, at det var sandt.

Han løb forbi hende og fulgte blodsporene op ad trapperne til førstesalen, hvor Bells værelse var.

Her så han sin niårige datter ligge i sengen med en pude over hovedet.

Morten Larsen skyndte sig at ringe til alarmcentralen. Men fordi han var i chok kom han i første forsøg til at ringe 1-2-2 i stedet for 1-1-2.

Da han kom igennem til alarmcentralen, kunne han høre sin kæreste tale med nogen nedenunder. Hvad han ikke vidste var, at hun også ringede til alarmcentralen.

”Ja, goddag, du taler med (navn), jeg bor i Bindslev. Øh, og jeg har lige slået min datter ihjel.”

Sådan sagde Mortens kæreste ifølge alarmcentralens optagelser. Det fremgår af udskriften af domsbogen.

Mortens samtale blev også optaget:

- Jeg skal bruge en ambulance nu... Min kæreste har lige…

Og så brød Morten Larsen sammen. Mens han talte med alarmcentralen, kom han til at tænke på sin toårige søn, som lå på værelset inde var siden af.

Han løb derfor ind til ham. I sengen lå sønnen. Han var vågen og uskadt.

Forbindelsen til alarmcentralen blev ved en fejl afbrudt. I samme øjeblik kunne Morten Larsen høre kæresten komme op ad trappen.

- Undskyld, sagde hun.

Morten havde taget sin søn op og holdt om ham, så han ikke kunne se sin mor.

- Gå nedenunder og bliv der, sagde han Morten.

Men hun ville ind i soveværelset og ligge ned. Morten gik med sønnen på armen ud af huset og stod i indkørslen. Han forklarede sin søn, at hans mor og Bell var blevet syge, så der ville komme nogle ambulancer.

Da flere patruljevogne, en lægeambulance og en almindelig ambulancekort efter ankom til huset, gik Morten med sin søn på armen om bag huset. Det var for at skåne sønnen for synet.

Søvnløse nætter og mareridtstanker om dagen

Bell blev kørt til det nærmeste sygehus. Både i huset i Bindslev, i ambulancen og på hospitalet forsøgte man at genoplive hende. Men det lykkedes ikke.

Tilbage stod Morten Larsen med sin toårige søn.

Han havde oplevet enhver forælders værste mareridt.

Han fortsatte med at bo i huset i et halvt års tid, før han fandt noget andet, hvor man blandt andet måtte have hund. For overhovedet at kunne holde ud at bo der, flyttede han rundt på de fleste ting. Soveværelset blev ryddet og lavet til sofastue.

På den måde kunne Morten sidde og forsøge at holde tankerne ude ved at spille playstation, indtil han blev træt nok til at sove. Og når han gjorde det, gik han ind i værelset ved siden af, hvor hans søn lå.

Men det første lange stykke tid var det ikke meget søvn, Morten Larsen fik. Søvnen blev afbrudt af mareridt fra dén aften. Selv i vågen tilstand så han små klip.

Samtidig hobede spørgsmålene og ikke mindst vreden sig op i ham.

Der var så mange ting i forløbet, som han ikke forstod. Han havde brug for svar, der kunne give mening for ham.

Og da kommunen en dag henvendte sig med en mystisk tegning, som Bell havde tegnet, cirka 14 dage før hun blev dræbt, blev han kun endnu mere forvirret.

Ifølge Morten og hans familie tegnede Bell altid glade børnetegninger. Hjerter, blomster og andre glade ting. Men tre uger efter drabet kom to fra kommunen med en tegning, der var alt andet end glad.

Tegningen var blevet indberettet gennem skolen og var tegnet af Bell til en klassekammerat i forbindelse med en børnefødselsdag.

På tegningen var der en kirke, et skilt hvor der stod helvede og fire gravsteder. Det ene gravsted lå afsides fra de andre, hvor der var en tankeboble. I tankeboblen var der tegnet to personer. Den ene skar hovedet over på den anden.

Ved første øjekast troede Morten Larsen ikke på, at hans datter havde tegnet sådan en tegning. Men da han fik kigget lidt mere, kunne han genkende hendes skrift.

Tegningen styrkede kun Mortens mistanke om, at hans daværende kæreste vidste, hvad der skulle ske den aften. Og måske havde delt tankerne med Bell.

Måske havde tegningen endda været et råb om hjælp, har Morten Larsen efterfølgende tænkt.

Det var svært for ham at tro på, at hun havde været sindssyg i gerningsøjeblikket. For Morten virkede det mere som en planlagt mord.

Ville slå en farlig skygge ihjel

I retten erkendte Mortens kæreste sig skyldig i manddrab og forklarede, at hun i tiden op til den onsdag aften i juni 2016 kunne mærke, at der var noget galt.

Da hun omkring klokken 21 blev alene i huset med de to sovende børn, så hun en skygge bevæge sig op på førstesalen og hen mod Bells værelse. Det forklarede hun efterfølgende i retten.

Her fortalte hun også, at hun ikke tænkte over, hvad skyggen ville. Hun følte sig tom i kroppen og fulgte bare efter den.

Inden da havde hun hentet en køkkenkniv.

Hun havde to stemmer i hovedet. En god og en ond. Denne aften var der kun den onde stemme. Den hed ifølge Mortens kæreste Malsi.

Malsi sagde til hende, at skyggen var farlig, og at hun var nødt til at slå den ihjel, forklarede hun i retten.

Men det var ikke skyggen, hun dræbte. Det var Bell.

Vreden overskygger savnet

Morten rakte en buket med blomster i lyserøde nuancer til sin søn.

- Kan du ikke putte dem hen i den grønne vase? sagde han.

Sidste sommer var det tre år siden, Bell blev slået ihjel. Derfor var de taget på kirkegården.

På gravstenen stod der Bell skrevet med skråskrift, og under datoerne for hendes fødsel og død stod ordene: Elsket og savnet.

Men når Morten besøgte gravstedet, var det som om vreden overdøvede savnet. Han var vred på Bells mor.

For det var hendes skyld, at hans datter lå begravet der.

Vreden var værst på årsdagene, men fyldte også meget i Mortens hverdag.

Det var især den manglende viden om, hvad der skete i tiden op til drabet, der gjorde, at det var svært for at ham forstå, hvorfor hun fik en anbringelsesdom og ikke en fængselsdom.

For selvom hans kæreste havde været kortvarigt indlagt på psykiatrisk afdeling tre dage inden, så han ingen tegn på, at hun var psykotisk.

Derfor føltes det også umuligt at acceptere, at hun var sindssyg og psykotisk. Og endnu sværere at ændre oplevelsen af, at det var planlagt.

I forbindelse med tv-programmet 'Det utilgivelige' gav han Lisbeth Zornig lov til at få aktindsigt i sagens dokumenter. Og det, hun fandt ud af, overraskede ham.

For ifølge dokumenterne havde vagtlægen sendt Mortens kæreste til den psykiatriske afdeling med en psykosediagnose.

Men efter at have læst sagens papirer stod det klart, at personalet, der modtog hende på afdelingen, efterfølgende ikke vurderede Mortens kæreste til at være psykotisk.

Man mistænkte i stedet en personlighedsforstyrrelse og angst, selvom hun fortalte, at hun havde selvmordstanker, hørte stemmer og så en mørk skygge i huset.

Hun havde også givet udtryk for, at hun gik med en altopædende frygt for, at der skulle ske Bell noget. Hun fortalte, at hun troede, det var bedst, hvis Bell døde, for så kunne hun komme op til hendes mormor og blive passet på.

De informationer kendte Morten Larsen slet ikke til.

Og det var både forvirrende og mærkeligt at høre, hvordan kæresten havde haft det i tiden op til drabet.

For han havde ikke kunnet mærke på sin kæreste, at hun var psykotisk eller sindssyg.

Han husker, at hun virkede lidt forvirret. Men ikke på sådan en måde, hvor hun gik rundt og sagde ting, der ikke hang sammen.

Med den nye viden om hendes psykiske tilstand var det stadig svært for Morten Larsen at forstå, hvordan hun både kunne være i en psykose og samtidig virke normal.

Var det en overlagt handling? Og kan man bevæge sig ind og ud af en psykose? Det havde han brug for at få svar på.

Derfor besøgte han retpsykiateren Hans Henrik Ockelmann.

Her fik Morten forklaret, at det ikke er unormalt, at mennesker i perioder er psykotiske og i perioder ikke er det. Og personen kan ikke selv styre, hvornår han eller hun er i psykose.

- Man har sin egen oplevelse af, hvordan tingene er skruet sammen. Og man holder det ofte skjult, fordi man godt ved, at andre vil kigge skævt til en, forklarede Hans Henrik Ockelmann.

Man kan altså godt være sindssyg og planlægge noget.

Den information var afgørende. Nu gav det lidt mere mening i Mortens hoved.

Men var det nok til, at han kunne tilgive og komme videre?

I månederne efter besøget hos retspsykiateren skulle Morten Larsen lige vænne sig til at have fået flere brikker til puslespillet.

For han havde længe haft en nagende tvivl om, hvorvidt hun var sindssyg i gerningsøjeblikket. Og han havde været fuld af had til sin ekskæreste.

Hun havde gjort noget ondt, fordi hun var sindssyg. Men diagnosen ændrede ikke på, at hun stadig havde slået Bell ihjel.

Og derfor kommer Morten aldrig til at tilgive, hvad der er sket.

Særligt mødet med retspsykiateren har givet ham mere klarhed over, hvordan det hele hang sammen.

Men selvom flere brikker er faldet på plads hos Morten, er vreden der stadig i dag. Og den forsvinder nok aldrig.

Han oplever også stadig, at der dukker ubehagelig små klip op på nethinden – både i hans søvn, og når han er vågen.

Men der går længere imellem dem. Og det går i den rigtige retning.

Mortens ekskæreste blev idømt en anbringelsesdom på ubestemt tid, som hun stadig afsoner.

TV 2 har i forbindelse med tv-programmet været i kontakt med Morten Larsens ekskæreste. Hun har ikke ønsket at medvirke i dokumentaren.

Du kan se 'Det utilgivelige' torsdag aften på TV 2 klokken 20.40 eller på TV 2 PLAY.