Nordjyder satte en stopper for statsledernes klimaplan – nu vil regeringen genoplive den

af Emil Ellesøe Ditzel, TV 2

I 2008 sagde verdens ledere, at lagring af CO2 i jorden ville være udbredt i hele verden i år 2020. Sådan er det ikke gået. Nu prøver regeringen igen.

Der sad tre sure landmænd på et cafeteria i Arentsminde i Nordjylland.

De var til 50-års fødselsdag hos en fælles bekendt, middagen var overstået, og nu faldt snakken på dét, som foregik på deres jorde – eller rettere sagt under deres jorde.

En af Nordeuropas største energivirksomheder Vattenfall ville lave et lager til CO2 i undergrunden i området.

- Det var den måde, de gjorde det på. De førte sig frem som konger. Det ville vi ikke have, så vi besluttede at gøre noget, husker Asger Møller Madsen om den aften i marts 2009.

Den beslutning fik en vigtig rolle for Danmarks klimapolitik.

Én af de andre havde taget en brochure med, om hvordan man laver en forening, da de mødtes kort efter fødselsdagen.

Asger Møller Madsen og de andre landmænd havde to afgørende budskaber. En forening var den bedste måde at råbe politikerne op på, blev de enige om.

For det første var de var bange for, at CO2'en fra det underjordiske lager ville slippe op og være til fare for både mennesker og deres landbrug. For det andet mente de også, at det var en uholdbar løsning på klimaproblemerne at gemme affaldet nede i jorden.

I stedet skulle man satse på for eksempel vind- og solenergi for at nå i mål med den grønne omstilling, mente de.

I brochuren, om hvordan man lavede en forening, stod, at man skulle vælge en formand.

- De andre ville ikke stå frem, så de mente, at jeg skulle gøre det, fortæller Asger Møller Madsen.

Han havde aldrig holdt en tale eller svaret på spørgsmål fra journalister.

- Jeg var ret nervøs, da jeg skulle åbne det første borgermøde. Men hvis man bliver provokeret tilpas meget og ser sit eksistensgrundlag blive truet, bliver man jo nødt til at gøre noget.

CO2-lagring vigtigt for regeringens klimaplan

Starten på foreningen Nej til CO2-lagring blev et søm i ligkisten til den bevægelse, der troede på, at man i dag – i år 2020 – ville have løst en stor del af klimakrisen ved at fange CO2'en fra skorstenene og pumpe den ned i undergrunden.

Det har man ikke, men teknologien er højaktuel igen. I talen til Folketingets åbning fremhævede Mette Frederiksen netop den teknologi som en af vejene til at nå Danmarks klimamål:

- For det første skal vi være gode til at fange CO2 og lagre den i jorden, sagde Mette Frederiksen.

Ifølge regeringens klimaprogram er fangst og lagring af CO2 den afgørende metode til at nå klimamålet i 2030. Det spiller en langt større rolle end for eksempel vindmøller, varmepumper og elbiler, fremgår det af klimaprogrammet.

Den vurdering er flere eksperter uenige med, og debatten i dag minder på mange måder om den sag, som fik Asger Møller Madsen og resten af foreningen til at reagere i 2009:

Skal man finde reduktionerne med de kendte metoder, vi har, eller kan man regne med, at den nye teknologi er god, sikker og billig nok til at nå i mål?

Asger Møller Madsen var ikke i tvivl, og netop kampen for vindmøller i stedet for et CO2-lager kom til at koste ham dyrt.

Verdenslederne derimod satsede på CO2-lageret, og ifølge en dansk tidligere politiker – som sad midt i det hele – bør man lære af deres fejl.

Året før Asger Møller Madsen mødte sine naboer til fødselsdagen i Nordjylland, mødtes verdens ledere på den japanske ø Hokkaido.

Det var til et G8-topmøde, som er et forum for verdens rigeste lande. Klimaet var højt på dagsordenen. Der skulle snart være klimatopmøde i København, hvor mange håbede på en global bindende aftale om at sænke CO2-udledningerne.

Til en symbolsk ceremoni tog verdenslederne et vigtigt skridt i den retning. Den amerikanske præsident, George Bush, og Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, plantede træer skulder ved skulder med resten af verdens spidser.

Japans premierminister, Yasuo Fukuda, annoncerede herefter, at de nu havde besluttet, at verden skulle halvere CO2-udledningerne i 2050.

Måden, man ville finde CO2-reduktionerne på, vakte skepsis.

CO2-lagring skulle være udbredt i 2020

Verdenslederne blev enige om, at fangst og lagring af CO2 skulle fremmes. I resolutionen fra mødet skrev man, at det i 2020 skulle være bredt implementeret i hele verden.

Connie Hedegaard var klimaminister i Danmark for de konservative på det tidspunkt. I et tv-indslag fra den samme periode advarede hun netop mod at stole for meget på, at fangst og lagring af CO2 kan løse klimaproblemerne:

- Man skal passe på, at det ikke bliver sådan en sovepude, hvor man tror, at nu kommer der nok sådan et teknologisk fiks, og så behøver vi slet ikke at omstille vores energiforsyning.

Hun fik mere ret end statslederne.

Foreningen Nej til CO2-lagring var i 2011 vokset til en størrelse, så den kunne fylde en bus med demonstranter, der var klar til at tage en almindelig hverdag ud af kalenderen for at protestere.

Klokken 6 om morgenen 11. februar kørte de fra Arentsminde mod København. Det var den sidste mulighed for at påvirke politikerne, inden de skulle beslutte, hvilken rolle lagring af CO2 skulle spille i dansk klimapolitik - og dermed hvad der skulle ske med undergrunden under Asger Møller Madsens jorde.

- Den dag glemmer jeg aldrig, fortæller Asger Møller Madsen.

De 50-60 mennesker gik gennem gaderne hen til Christiansborg med store bannere, hvor der stod ”DER ER ANDRE MULIGHEDER” og ”VIND SOL BIOMASSE”. Der kom endda nogle tyskere, som kæmpede en lignende kamp i Schleswig-Holstein.

Foreningens indsats virkede. Flemming Møller Mortensen, der i dag er minister i Mette Frederiksens regering, gik frem med åben støtte:

- Jeg synes, det er forkert, at vi i nutiden blot producerer, forurener og gemmer ned i undergrunden. Sådan at eventuelt kommende generationer måtte få et problem.

En måned efter demonstrationen kom beskeden om, at CO2-lageret var droppet.

Den lille mands sejr over systemet

Da beskeden kom, stoppede Asger Møller Madsen arbejdet på gården. Han gik straks i gang med at arrangere festmiddag om aftenen i det lokale medborgerhus med smørrebrød og champagne.

Venstre-kvinden Lykke Friis, der nu var blevet klimaminister, forklarede, at man ikke ville tillade CO2-lageret, fordi det var for usikkert.

Altså præcis et af de argumenter, som Asger Møller Madsen havde fremført.

- Det er dejligt at se, at det kan lade sig gøre for den lille mand at kæmpe mod systemet, fortalte han til TV 2 Nord, der også sendte live fra fejringen samme aften.

Med den succes blev han opfordret til at stille op til byrådet.

- Jeg havde jo stukket næsen frem, så folk vidste, hvem jeg var. Jeg tænkte, at det kunne være min chance for at holde CO2-lageret for døren, hvis det blev aktuelt igen.

Det gik ikke som verdenslederne forudsagde

Rundt omkring i verden gik det ligesom i Nordjylland. Størstedelen af de projekter om CO2-lagre, man satte i gang efter verdensledernes ambitiøse udmelding, endte med at blive droppet.

En opgørelse fra tænketanken Global CCS Institute viser, at 63 procent af projekterne siden 2010 helt er lagt i skuffen igen. Kun 10 procent er blevet til anlæg, som fungerer i dag.

Det skyldtes primært, at man ikke har kunnet få økonomien til at hænge sammen. Der har også været udfordringer med teknikken, og så har den lokale modstand som i Nordjylland også spillet en væsentlig rolle.

Kigger man på verdens udledninger af CO2, ser det lige nu heller ikke ud til at gå, som verdenslederne forudsagde i 2008.

De sagde, at verdens drivhusgasudledninger skulle halveres inden 2050. Siden 2008 er de dog kun steget.

Teknologien nåede altså ikke i mål - præcis som Connie Hedegaard havde advaret imod.

Sovepude

Siden Connie Hedegaard udtalte sig om CO2-fangst og -lagring til TV 2, blev hun udnævnt til klimakommissær i EU, og hun sad helt centralt i de internationale klimaforhandlinger i mange år.

- Der var da nogle, som gerne ville have, at der skulle være sådan en dejlig let løsning. Så behøvede man ikke gå i gang med alt det andet. Så for nogle enkelte har det nok været en sovepude, men der har også været gang i ganske mange andre ting, fortæller Connie Hedegaard i dag.

Hun har ikke ændret holdning, siden hun udtalte sig dengang: Politikerne skal stadig passe på, at ny teknologi ikke bliver en sovepude.

- Overraskende mange stemmer for en nyopstillet

Selvom det ikke lyder af meget, var de 202 stemmer, som Asger Møller Madsen fik til kommunalvalget i 2013, alligevel lidt af en præstation.

Det fik ham i kommunalbestyrelsen, og det er ikke ofte, at det sker, for førstegangsopstillede i Jammerbugt Kommune.

- Det er overraskende mange stemmer for en nyopstillet her på egnen. De fleste bliver først valgt ind anden eller tredje gang, de stiller op, fortæller Asger Møller Madsen.

I sin tid i kommunalpolitik arbejdede han for kommunens klimapolitik, og det fældede ham også i sidste ende.

Tabte på støtte til vindmøller

Op til kommunalvalget i 2017 var fokus i lokalområdet skiftet fra CO2-lager til nogle vindmøller, som skulle stilles op i nærheden Brovst. Flere lokale var imod projektet.

- Jeg kæmpede for, at vi skulle finde den grønne omstilling andre steder end CO2-lageret. Derfor var jeg også fortaler for vindmøller – og derfor ville jeg heller ikke gå imod projektet, fortæller Asger Møller Madsen i dag.

Da valgresultatet kom, manglede han 30 stemmer for at blive genvalgt. Han havde ikke behov for en fokusgruppe til at finde ud af, hvad der gjorde udslaget.

- Jeg mistede nogle lokale stemmer, fordi jeg ikke ville gå imod vindmølleprojektet. Det blev jeg ked af, men når man har en holdning, er man nødt til at stå ved den både i medgang og modgang, fortæller Asger Møller Madsen.

Med regeringens nye ambitioner om CO2-lagning vejrer han ny politisk morgenluft.

I dag har tingene ændret sig siden 2008.

Stort set alle aktører på klimaområdet er enige om, at man ikke kan komme uden om fangst og lagring af CO2, hvis man skal nå i mål med Parisaftalen om at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader.

Det mener FN’s Klimapanel, Klimarådet og selv Enhedslisten, der har været stærke modstandere i mange år.

Både økonomisk, teknisk og sikkerhedsmæssigt er teknologien til at fange og lagre CO2 meget længere fremme end i 2008, fortæller flere kilder til TV 2.

Spørgsmålet er dog stadig, hvor meget teknologien reelt kan bidrage med. Regeringens klimaprogram lægger op til, at det skal være meget markante bidrag:

En række eksperter har tidligere fortalt til TV 2, at det niveau for reduktioner fra fangst og lagring af CO2 er langt højere, end de tror er realistisk.

Både eksperter og Klimarådet peger på, at hvis man vil være sikker på at nå i mål med Danmarks klimamål, skal man i stedet finde flere reduktioner med teknologier som varmepumper og elbiler, der allerede er kendte.

I dag advarer Connie Hedegaard også om at gentage historien fra 2008:

- Vi skal lære af den her historie. Teknologierne kommer ikke altid så hurtigt, som vi godt kunne ønske det. Når man har forpligtet sig over for befolkningen, skal man altså passe på, at det ikke er en al for stor del af reduktionen, som man håber på, at nye teknologier kan levere, siger Connie Hedegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito.

I dag står der 144 kroner på foreningen Nej til CO2-lagrings konto. På krybeloftet over Asger Møller Madsens garage ligger de gamle plakater og bannere fra demonstrationen i København.

- Hvis regeringen begynder at tale om CO2-lagre under landjorden igen, er vi klar til at gå i gang.

De ansvarlige danske myndigheder garanterer i dag, at der ikke er nogen fare ved at bo ovenpå et CO2-lager. Heller ikke, hvis der mod forventning skulle slippe noget op fra undergrunden.

Når nu myndighederne mener, at et CO2-lager er både sikkert og den bedste måde at komme i mål med den grønne omstilling, hvorfor så kæmpe imod?

- Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal bo på ovenpå vores affald, så lang tid der er andre muligheder for den grønne omstilling. Alle andre muligheder skal prøves først.

I dag overvejer Asger Møller Madsen, om han skal stille op til kommunalbestyrelsen igen i 2021.

- Det kan da godt være, at der er nogen her på egnen, som vil mene, at debatten om CO2-lager bliver vigtig igen. Det vil jeg da tage med som et salgsargument, siger Asger Møller Madsen.