Én af de andre havde taget en brochure med, om hvordan man laver en forening, da de mødtes kort efter fødselsdagen.
Asger Møller Madsen og de andre landmænd havde to afgørende budskaber. En forening var den bedste måde at råbe politikerne op på, blev de enige om.
For det første var de var bange for, at CO2'en fra det underjordiske lager ville slippe op og være til fare for både mennesker og deres landbrug. For det andet mente de også, at det var en uholdbar løsning på klimaproblemerne at gemme affaldet nede i jorden.
I stedet skulle man satse på for eksempel vind- og solenergi for at nå i mål med den grønne omstilling, mente de.
I brochuren, om hvordan man lavede en forening, stod, at man skulle vælge en formand.
- De andre ville ikke stå frem, så de mente, at jeg skulle gøre det, fortæller Asger Møller Madsen.
Han havde aldrig holdt en tale eller svaret på spørgsmål fra journalister.
- Jeg var ret nervøs, da jeg skulle åbne det første borgermøde. Men hvis man bliver provokeret tilpas meget og ser sit eksistensgrundlag blive truet, bliver man jo nødt til at gøre noget.
CO2-lagring vigtigt for regeringens klimaplan
Starten på foreningen Nej til CO2-lagring blev et søm i ligkisten til den bevægelse, der troede på, at man i dag – i år 2020 – ville have løst en stor del af klimakrisen ved at fange CO2'en fra skorstenene og pumpe den ned i undergrunden.
Det har man ikke, men teknologien er højaktuel igen. I talen til Folketingets åbning fremhævede Mette Frederiksen netop den teknologi som en af vejene til at nå Danmarks klimamål:
- For det første skal vi være gode til at fange CO2 og lagre den i jorden, sagde Mette Frederiksen.