I juni kæmpede en familie for at skabe Danmarks svar på Ibiza midt i coronakrisen, og intet gik, som de havde forventet.
- Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.
Et citat, som mange politikere og virksomheder flittigt har gengivet, siden ordene kom ud af munden på Simon Spies i sin tid. Men nu har en nordjysk familie også taget dem til sig.
I juni fik et sæt søskende for alvor Danmarks opmærksomhed, da de midt i coronakrisen valgte at arrangere et to uger langt festparadis for unge.
De ville samle flere tusinde mennesker på stranden i Øster Hurup i Himmerland til Skyland Beach Camp, så de unge kunne holde gejsten oppe oven på ”et rigtigt ’øv-år’”, lød det fra arrangørerne i maj.
Væk skulle bekymringerne, sorgen over de aflyste fester og udlængslen - og ind skulle den gode festivalstemning.
Men hvad de ikke vidste dengang var, at uanset hvor meget, de gjorde sig umage, ville de aldrig få den succesoplevelse, de havde sigtet efter.
Det viser TV 2 ECHOS nye dokumentarserie 'Skyland - det forbudte festparadis', der kommer helt tæt på søskendegruppen i de intense dage, der ledte til, at tusind festglade unge blev sendt hjem fra årets eneste festivalbegivenhed, og at familien stadig den dag i dag er ved at opgøre deres milliontab.
Åbningsdagen
På åbningsdagen for Skyland Beach Camp var der næsten ingen af lejrens ildsjæle, som gik i et almindeligt tempo.
Faktisk gik de stort set ikke. De løb.
Kalenderen viste 29. juni, og de mange, spændte gæster var på vej til Kattegat Strand Camping, hvor Skyland Beach Camp skulle afholdes.
Med sig havde de deres festivalgrej, alkohol og høje forventninger, for arrangørerne havde givet lovning på, at fællesnævneren for campingens faciliteter, mad og underholdning var intet andet end luksus.
Men kastede man et blik ud over området den dag, var det ikke ligefrem luksus, der var at spore.
Poolområdet, som arrangørerne havde markedsført campen med, var præget af byggerod. De kunstige palmer, som skulle lede tankerne hen på tropiske rejsemål, lå og flød på jorden. Et halvtag var stadig ved at blive bygget over baren, og skiltene manglede endnu at blive malet.
Så da de første gæster var på vej ind af de automatiske indgangsbomme, kunne holdet bag campen for alvor mærke presset.