Dronning Elizabeth 2.'s genkendelige kontrafej skinnede på facaden af operahuset i Sydney dagen efter hendes død.

Sådan har det ikoniske vartegn haft for vane at gøre, når det ville hædre monarkiets store personligheder. 

Men den 6. maj 2023, hvor Australiens regent, kong Charles, officielt blev kronet, forblev operahusets projektører slukkede.

Det er simpelthen for dyrt, oplyser en talsperson fra delstaten New South Wales, som Sydney ligger i.

Det påskud køber danske eksperter i det britiske kongehus imidlertid ikke. Der er tale om noget helt andet – noget som kan udvikle sig til at være rigtig dårligt nyt for det britiske kongehus.

- Det er helt klart et udtryk for den større skepsis, der er over for kongehuset og over for ham (kong Charles, red.). Der er ingen tvivl om, at det ikke er noget tilfælde, siger Lars Hovbakke Sørensen, der er kongehusekspert og historiker-ph.d. i internationale studier fra Aalborg Universitet.

Lunkne følelser

For mens briterne er store tilhængere af deres monarki, er begejstringen over dets kongehus langt mindre i de øvrige lande, der kaldes Commonwealth.

Den 19. september 2022 – 11 dage efter dronning Elizabeths død – bragte den britiske avis The Guardian en meningsmåling, der viste, at australierne er dybt splittede i spørgsmålet om, hvorvidt det stadig skal være et monarki.

43 procent af den australske befolkning mente, at Australien burde blive en republik – altså uden et royalt overhoved. Til sammenligning mener 76 procent af den danske befolkning, at der skal være et dansk monarki ifølge en Megafonmåling foretaget for TV 2 i slutningen af sidste år. Kun 17 procent ønskede sig, at Danmark bliver en republik.

Det mere lunkne forhold til kongehuset skyldes flere ting, mener Lars Hovbakke Sørensen og nævner paletten af belastende sager for kongehuset; prinsesse Dianas død, det belastede forhold til prins Harry og den vanærede prins Andrew.

Mens dronning Elizabeth betød "noget særligt" for australierne, har de ikke samme varme følelser for Charles, mener Lars Hovbakke Sørensen:

- Nu hvor hun er væk, har man "kun" kong Charles tilbage, som ikke har en forhistorie om at have betydet noget for Australien, siger han og fortæller, at Australien sender et "klart signal".

Flere monarkier har foden på bremsen

Lone Theils er kongehusekspert, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien for Politiken.

Hun fortæller, at Australien igennem længere tid "har puslet med" planer om helt at afskaffe monarkiet. Sidste år besluttede landet, at kong Charles ikke vil blive portrætteret på pengesedlerne, som dronning Elizabeth var det.

At australierne i Sydney ikke markerer kroningen af kong Charles på operahuset taler sit tydelige sprog, mener hun.

- Men man har gennem længere tid haft en linje om at afskaffe monarkiet. Jeg må sige, at man dårligt kan sende et tydligere signal om, at det er den vej, man gerne vil, siger hun.

Det er imidlertid ikke kun Australien, der pusler med de tanker.

En meningsmåling bragt den 2. maj i det britiske tabloidmedie Daily Mail viser, at næsten halvdelen af ​​kongens riger – inklusive Canada og Australien – ville stemme for at blive republikker, hvis der blev afholdt en folkeafstemning.

Ud af 14 oversøiske lande, hvor kong Charles er statsoverhoved, ville 6 – Australien, Canada, Bahamas, Jamaica, Salomonøerne og Antigua og Barbuda – stemme for at afskaffe monarkiet.

Et nederlag for kongen

- Flere stater er begyndt at opfatte sig selv som mere moderne stater. Nu er der nok kommet en tid, hvor man føler, at det er det rette, siger Lone Theils.

Hvad er årsagerne til, at de ikke er glade for kongehuset?

- Jeg tror, at det er moderne tider. Mange australiere har ikke noget særligt forhold til en monark, der sidder på den anden side af kloden og ikke besøger dem særlig tit, siger hun.

Det britiske kongehus har ligesom det danske ingen politisk magt, men skulle monarkier under det britiske kongehus vælge at kappe båndene til kongehuset, ville det være et mærkbart anslag mod tronen, mener både Lone Theils og Lars Hovbakke Sørensen.

- Det har primært symbolsk betydning, men det har til gengæld stor symbolsk betydning, for det vil være et signal om, at man ikke længere regner Storbritannien for at være en særlig stat, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Ifølge Lone Theils ville det være et nederlag for kong Charles.

- Der er ingen tvivl om, at Charles gerne vil aflevere et monarki i nogenlunde samme stand, som han modtog det, den dag at han skal overdrage det til William, siger hun.