LIGE NU:

Nu begynder det at blive lysere

Det er sekunder fra dag til dag, vi snakker om, men alligevel er det et vendepunkt.

Mandag gik solen ned på det tidligste tidspunkt på hele året. Dermed slukkes der fra tirsdag eftermiddag lidt senere på kontakten.

Dagen bliver stadig kortere indtil på mandag, men fordi dagen skubbes cirka 30 sekunder frem hver dag, er det allerede nu, at vi får mere lys om eftermiddagen.

Det er sekunder fra dag til dag, vi snakker om, men alligevel er det et vendepunkt.

Om morgenen skal vi helt frem til 28. december, før den seneste solopgang indtræffer.

Solopgang - solnedgang - og dagslængde den 14. december, den 21. december og den 28. december i København.
Solopgang - solnedgang - og dagslængde den 14. december, den 21. december og den 28. december i København.
Foto: TV 2 Vejret

Dagen skubbes

Det kommer måske som en overraskelse, men tidspunktet for hvornår solen står i syd, varierer henover året. Især på vores breddegader.

Her i slutningen af december skubbes dagslyset cirka 30 sekunder frem hver dag. Så solen står højest på himlen 30 sekunder senere end i går, og det rykker alle de lyse timer frem af.

Da dagen kun aftager meget langsomt her inden vintersolhverv, betyder det, at de 30 sekunder, som dagen flyttes med, er nok til, at solen går senere ned allerede fra 15. december.

Tidsjævning henover året

Variationen i hvornår solen står højest henover året, -14 til +17 minutter

Her kan du se nedenstående interaktive grafik i sin fulde form.

vejret tv2
Foto: TV 2 Vejret

Tidspunktet for hvornår solen står i syd, og dermed hvordan hele dagen flytter sig, varierer meget, ovenfor ses hvordan. Tidspunktet for hvornår solen står i syd skubbes frem ad indtil februar, hvorefter den igen rykker sig tilbage.

Tidsjævningen, altså hvornår solen står højest på dagen, skyldes at jorden kredser om solen, i en lidt elliptisk bane.

Jordens bane om solen, banen er en smule elliptisk og ikke rund.
Jordens bane om solen, banen er en smule elliptisk og ikke rund.
Foto: TV 2 Vejret

Ovenfor ses en kraftig fortegning af jordens bane om solen. Jordens hastighed omkring solen varierer, i forhold til om den er tæt på eller langt fra solen. Hastighedsvariationen i omløbet, giver et stort bidrag til forskydningen henover året.

Derudover hælder jordens rotationsakse i forhold til solen med cirka 23,5 grader, hvilket også bidrager væsentligt til at skubbe dagens placering.

Danmark er et lille land, men ser man andre steder på den nordlige halvkugle, falder den tidligste solnedgang meget forskelligt.

I USA falder den tidligste solnedgang eksempelvis allerede 1. december i Florida.