Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny aftale om erhvervsskoler: - Det er et opgør med uddannelsessnobberiet

Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Ny aftale om erhvervsuddannelserne skal øge interessen for håndværksfag allerede i folkeskolen.

Unge skal begynde at snuse til håndværksfag i folkeskolen. Håbet er, at de vil få så meget smag for det, at de går efter en fremtid som tømrer, sosu-assistent eller mekaniker i stedet for gymnasiet.

Det er et af hovedpunkterne i aftalen om erhvervsuddannelserne, der er faldet på plads i Undervisningsministeriet torsdag.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF er med i aftalen, der mere konkret handler om blandt andet at flytte 10. klasser ud på erhvervsskolerne, mulighed for, at folkeskolens ældste elever kan tage valgfag på erhvervsskolerne, og at der skal vejledes lige så meget om faguddannelserne som om gymnasierne.

- Vi er stolte af vores håndværkstradition. Vi værdsætter alle de mennesker, der for eksempel tager en sosu-udannelse. Dem har vi brug for til at passe især vores ældre. Det er et opgør med uddannelsessnobberiet og en håndsrækning til alle de mennesker, der vil de her fag, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Aftalen i stikord:

  • TV 2 erfarer, at kommuner vil få en økonomisk præmie, hvis de flytter deres 10. klasser ud på en erhvervsskole. 
  • En ekspertgruppe skal undersøge, hvordan man i højere grad kan gøre 10. klasse til en overgang til erhvervsuddannelserne. 
  • Der er flere initiativer, der blandt andet skal øge den faglige stolthed på erhvervsuddannelserne, sikre et højt fagligt niveau og et attraktivt ungdomsmiljø. 
  • Vejledningen i udskolingen skal handle mere om erhvervsskoleuddannelserne end i dag, hvor vurderingen af uddannelsesparathed primært handler om, om man er egnet til gymnasiet eller ej.
  • I folkeskolens 7. til 9. klasse skal det være muligt at tage valgfag på erhvervsuddannelserne. 
  • Der skal være obligatorisk eksamen i praktiske/musiske fag i 8. klasse i folkeskolen. Det er fag som 'Håndværk og Design' - det der tidligere hed sløjd og håndarbejde.
  • Der skal være større sikkerhed for en praktikplads. 
  • Derudover skal den såkaldte kvalitetspulje på omkring 150 millioner kroner videreføres fra 2018 til 2019.

    Aftale skal ligestille faguddannelser med gymnasiet

    Der er sat 2,3 milliarder kroner af til udspillets initiativer over fire år. Heraf stammer 1,3 milliard fra, at Regeringen og Dansk Folkeparti tidligere på måneden blev enige om at fritage erhvervsskolerne for omprioriteringsbidraget, der ellers betød, at de skulle have sparet to procent årligt.

    Der er ingen tal på, hvor mange unge man estimerer, at initiativerne vil lokke til at begynde på en erhvervsuddannelse.

    - Der er ikke længere noget, der er finere end noget andet, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) om aftalen, der skal bane vejen for en holdningsændring.

    De mange initiativer omkring vejledning og praktiske fag i folkeskolen skal være med til at ændre både forældre og skoleelevers tanke om gymnasiet som det automatiske førstevalg og fordommen om, at erhvervsuddannelserne er for dem, der ikke kunne komme på gymnasiet.

    - Det er ikke noget, vi kan forandre på en dag eller to, siger Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye.

    - Det har taget os to årtier med forkerte beslutninger at grave os ned i et hul ud fra en forestilling om, at det er finere at arbejde i en akademisk stilling end med et faglært arbejde. Det kommer til at tage lang tid. Vi er heldigvis et bredt flertal, der trækker i den samme retning, og det her er et skridt på vejen.

    Hver fjerde skal vælge en erhvervsuddannelse

    Erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2014 og trådte i kraft i 2015. Dens hovedsigte var at lokke flere unge ind på erhvervsuddannelserne, men siden er det gået stik modsat.

    Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er der kommet 27 procent færre unge ind på erhvervsuddannelserne fra 2014 til 2017. Ungdomsårgangene er i denne periode blevet en lille smule mindre, men ikke nok til at kunne forklare det markante fald.

    Regeringen har som målsætning, at hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. I år er det knap hver femte.


    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    I dag er de nye billetpriser for 2025 gældende.

    Fra i dag er det en anelse dyrere, når man skal rejse med tog eller bus med Nordjyllands Trafikselskab.

    Det er både priserne på rejser med rejsekort, enkeltbilletter og penderkort på udvalgte afstande, der stiger. Rejser man med rejsekort, er det over hele linjen, der er en smule prisstigning, men der stadig mængderabat. Enkeltbilletterne stiger, hvis man rejser mellem 6-11 zoner, og prisen på pendlerkort stiger, hvis man har kort til 2-11 zoner.

    Priserne stiger hvert år i januar for passagerer med bus og tog. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fastlagt en grænse for hvor meget, priserne må stige. Loftet ligger på 1,9 procent.

    Herunder kan du se taksterne, der har været gældende i 2024 og frem til i dag.


    Thor jagter forbrydere: - Jeg ved, han vil gøre alt for mig

    Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Thor er Danmarks bedste politihund. Han er samtidig hundefører Karsten Havs bedste ven. Og det tætte bånd har været altafgørende for parrets flotte resultater.

    Et bidelegetøj bliver lagt på snuden, og Thor venter lydigt på, at han får lov til at hapse den med munden.

    Politihunden Thor er i gang med at lege med sin hundefører Karsten Hav. Det foregår i Karsten Havs have ved hjemmet, hvor Thor bor sammen med Karsten Hav og familien.

    Thor venter tålmodigt på, at Karsten Hav giver ham lov til at tage legetøjet. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

    For selv om Thor er en arbejdshund, et redskab og et magtmiddel, der kan bruges mod forbrydere, så er han også en familiehund, en makker og en bedste ven.

    - Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, han var min bedste ven. Jeg er sammen med ham hele døgnet. Han er med, når jeg er på arbejde, han er med, når jeg har fri, fortæller Karsten Hav.

    Du kan se programmet ”Thor – Danmarks bedste politihund” her. Artiklen fortsætter under videoen.

    Thor - Danmarks bedste politihund

    Tilliden er altafgørende

    Karsten Hav har haft schæferen Thor, siden han var en lille hvalp, og trænet ham op til at være den politihund, han er i dag - Danmarks bedste politihund.

    I de seneste otte år har Thor desuden fungeret som gruppe 1-hund, som er de bedste tjenestehunde i Danmark.

    Og Karsten Hav er ikke i tvivl. Det er det stærke tillidsbånd mellem ham og Thor, der gør, at de to er nået så langt, som de er.

    - Jeg ved, han vil gøre alt for mig. Hvis jeg beder ham om at springe ud i mørket uden at vide, hvad der er, så gør han det. Så er han sikker på, at det, jeg beder ham om at gøre, det er det rigtige, siger Karsten Hav.

    Men tilliden går begge veje.

    De to bakker hinanden op, og det er ikke altid ufarligt, når de begiver sig ud på patrulje sammen.

    - Jeg ved, at hvis jeg har brug for ham, så kommer han og redder mig med det, han kan. Og omvendt, hvis jeg har ham efter en forbryder, så ved han godt, at jeg kommer, siger hundeføreren.

    Karsten Hav og Thor på arbejde for Nordjyllands Politi. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

    Thor er sin egen

    Det kræver stor disciplin at træne en politihund, og hunden skal også have et sind, der egner sig til lydighedstræningen.

    Alligevel har Thor et særligt karaktertræk.

    - Han er en gadedreng fra naturens side. Han er lidt egenrådig, og han har sin egen mening, siger Karsten Hav.

    Man kunne tænke, at det gør Thor til en besværlig politihund.

    Og der har da også været situationer, hvor hundeføreren har tænkt, at de to skulle arbejde sig i én retning, hvor Thor så har valgt en anden.

    Men det har også givet pote.

    - Jeg må jo erkende efter mange års samarbejde, at han har jo ofte ret, siger Karsten Hav.

    Og selv om Thor til tider går sine egne veje, så skal Karsten Hav ikke bede om nogen anden hund:

    - Hvis jeg kunne vælge om, så ville jeg stadig vælge en hund fuldstændigt magen til Thor. Han har så fed en personlighed.

    Du kan se programmet om politihunden Thor på tv2nord.dk eller på TV 2 Play.


    International gudstjeneste skal lokke minoriteter i kirke

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Præsten fra Cabinda vil samarbejde med en migrantmenighed om en international gudstjeneste, der skal skabe bro mellem folkekirken og etniske minoriteter.

    Ting tager tid i folkekirken.

    Sådan siger sognepræst Afonso Justino Waco, da han besøger menigheden House of Prayer i Aarhus, der er en migrantmenighed.

    Derfor er dagens mission måske ikke lige en, der er løst på en enkelt dag, men ikke desto mindre er sognepræsten rejst til Aarhus med en klar mission.

    Han besøger House of Prayer i Aarhus for at mødes med menighedens prædikant, Pastor Freddy, for at diskutere et muligt samarbejde.

    Præsten fra Støvring Kirke vil nemlig gerne samarbejde med House of Prayer om at skabe en international gudstjeneste.

    - Jeg er sikker på, Støvring Sogn er åbent for at omfavne en international gudstjeneste, siger Afonso Justino Waco.

    Se sidste afsnit af serien ”Præsten fra Cabinda” her. Artiklen fortsætter under videoen.

    Inspirationstur til Aarhus - Præsten fra Cabinda S1:E4

    Der skal være plads til mangfoldighed

    Missionen er at give alle mulighed for at mødes og lære hinanden at kende. Også dem, der normalt ikke kommer i folkekirken.

    - Dem, der aldrig interesserer sig for folkekirken, fordi det er for klassisk, og det kun er på dansk - pludselig kan de sige, at folkekirken stadigvæk er et sted, hvor man kan komme, selvom man er anderledes, siger Afonso Justino Waco.

    Og der er ingen tvivl om, at gudstjenesten er forskellig, alt efter om man besøger folkekirken i Støvring eller House of Prayer i Aarhus.

    En prædiken i House of Prayer foregår på en anden måde end i folkekirken i Støvring, hvor Afonso Justino Waco er sognepræst.

    Og de to pastorer kan hurtigt blive enige om, at de gerne vil arbejde sammen i fremtiden – og forhåbentlig nedbryde nogle fordomme undervejs i processen.

    - En kultur kan kun udvikle sig ved at møde andre kulturer, siger Afonso Justino Waco og fortsætter:

    - Hvis jeg kan være med til at forandre Støvring Kirke, så vil jeg sige ”Tak, Gud. Min mission blev gennemført.

    Du kan se hele serien ”Præsten fra Cabinda" lige her på tv2nord.dk  eller på TV 2 PLAY.

     


    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    'En glidebane'. Supermarkedet får kritik for de nye regler.

    Flere nordjyske købmænd ruster sig lige nu mod svindel i deres butikker, og det får konsekvenser for kunderne. Meny i Klarup er et af de supermarkeder, der har indført en række nye regler.

    I butikken kan kunderne ikke længere få udbetalt kontante beløb for eksempelvis flaskepant på over 50 kroner. Resten må de få sat ind på deres dankort.

    'Som følge af en altid lav kassebeholdning og som følge af øget sikkerhedsforanstaltning, kan der ikke udbetales højere beløb end 50 kroner i forbindelse med gevinstudbetaling eller returnering af varer. Beløb over dette indsættes på betalingskort', fremgår det af et skilt i butikken.

    Desuden gør butikken opmærksom på, at kunderne skal kunne fremvise den originale kvittering, hvis de vil returnere varer, der er købt i butikken.

    - Det er da ubehageligt at skulle lave sådan et initiativ, men vi har hørt fra rigtig mange kollegaer, som desværre er blevet snydt, og der er nogen, der har valgt at tage den model her. Derfor, synes vi, det var en ok model at koble os på. Vi mistænker ikke nogen, men vi sikrer os, siger Jan Sørensen, der er købmand i Meny i Klarup.

    Særligt én ting går igen

    Snyderiet foregår angiveligt ved, at der bliver svindlet med kopier af alt fra flaske- og kasseboner til præmiekuponer fra Danske Spil. Ifølge købmændene bliver bonerne lavet af svindlere, der kan fremstille meget vellignende kopier – og så forsøger de at indløse dem på de mest fordelagtige tidspunkter.

    - Der er et tydeligt mønster i, hvornår svindlen foregår. Vi oplever det især i de sene timer, hvor vi typisk har unge mennesker til at hjælpe os med at bemande butikken, siger Jan Sørensen.

    Se indslaget herover.

    Købmændene håber, at de lave beløb til udbetaling gør, at det er sværere at svindle i fremtiden. Især fordi beløbet over 50 kroner skal indsættes på kundens kreditkort. På den måde er der styr på svindlerens identitet.

    - Vi ville jo helst, at vi slet ikke skulle lave begrænsninger for vores kunder, men vi oplever desværre dagligt ubehagelige overraskelser og nye forsøg på at snyde os, så vi er nødt til at være på vagt, siger Jan Sørensen.

    'Dur ikke'

    Men det lave loft over kontantudbetalinger er sandsynligvis i strid med den såkaldte ”kontantpligt”. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er butikkerne forpligtet til både at modtage og udbetale kontanter, hvis en kunde ønsker det. Ifølge forbrugerorganisationen bør butikkerne næppe kunne slippe af sted med at kunne udbetale mindre end 500 kroner.

    'Kontantreglen kan ikke omgås ved eksempelvis at skilte med, at man ikke tager imod kontant betaling eller frabeder sig kontant betaling. Heller ikke ved at undlade at have byttepenge, som jo er argumentet i denne sag. Vi er kritiske over for sådanne indskrænkninger i kontantreglerne, da vi mener, at alle forbrugere skal kunne deltage i samfundet på lige vilkår. Også dem der af forskellige årsager ønsker at benytte kontanter', skriver Forbrugerrådet Tænk i et skriftligt svar til TV2 Nord.

    'Ændringerne kan virke små. Det er nok de færreste, der ofte afleverer flasker for mere end 500 kroner, men vi frygter, at sådanne tiltag kan blive en glidebane, der kan sætte kontantreglen under pres. Detailhandlen har længe ønsket at kontantreglerne bliver mere lempelige, men så længe reglerne er, som de er, så kan den enkelte butik ikke bare lave sine egne regler, det dur simpelthen ikke', skriver de videre. 

    Købmand Jan Sørensen erkender da også, at loftet på de 50 kroner er en forsøgsordning i hans forretning.

    - Måske er barren sat lidt for lavt, men indtil nu har vi ikke oplevet nogle problemer eller sure kunder på grund af det. Jeg ved bare, at jeg ville ærgre mig gul og grøn, hvis jeg ikke forsøger at stoppe svindel mod min butik, når jeg er blevet advaret i forvejen, siger Jan Sørensen.

    Købmændenes brancheforening Dagrofa har ikke ønsket at stille op til interview på kamera, men har sendt en skriftlig udtalelse.

    - Den her form for snyd forekommer, og vi forstår købmandens ønske om at forebygge den form for kriminalitet i hans butik. Der er dog en kontantregel på 500 kroner, som skal overholdes, og det vil vi gentage overfor alle vores købmænd, lyder det fra Morten Vestberg, der er kommunikationsdirektør i Dagrofa.


    Foto: Malthe Birger Jensen

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    En ny gangbro er ved at blive etableret over motorvejen ved Aalborg. Det betyder både omkørsel og nysgerrige blikke, når betonelementer på op til 100 ton bliver løftet på plads.

    Bilister, cyklister og gående har de seneste måneder kunne følge med i et spektakulært projekt ved motorvejstil- og frakørslen syd for Limfjordstunnelen.

    Den gamle gangbro over vejen er nu væk, og er ved at blive erstattet af en ny.

    - Det er et relativt stort projekt. Det kræver virkelig meget planlægning, fortæller Martin Winther Præcius Boserup, der er projektleder hos COWI og hyret ind til broprojektet af Vejdirektoratet.

    Gangbroen forbinder de to campusområder ved Techcollege. Den nye bros bue består af to betonelementer på hver 100 ton.

    - Jeg tror ikke, at vi har andre buebroer her i nærheden. Det er en sjældenhed, og derfor også et sjovt projekt at være en del af, forklarer Martin Winther Præcius Boserup.

    En lille attraktion

    Anker på tre år og hans bedstemor skulle egentlig finde en legeplads, men i stedet er de endt ved afspærringen foran opførelsen af den nye bro. Der er nemlig spændende kraner og maskiner at kigge på, og barnebarn og bedstemor er ikke de eneste.

    - Det er jo imponerende at se, hvad de har klaret på tre weekender. En med at rive den gamle ned, den anden med at sætte buen op og så den tredje weekend, hvor de gør den færdig, fortæller Jim Rise fra Vejgaard.

    Jim Rise kører i hverdagene forbi broprojektet, når han skal på arbejde, og i weekenderne har han været forbi og kigge til det.

    - Det er en flot bro med et smukt udtryk, er hans vurdering.

    Også Lise Olsen har fulgt med i arbejdet.

    - Jeg synes, at det er fedt, og at det var nødvendigt. Jeg gik på den gamle bro, og den så ikke særlig godt ud mere. Jeg tænker, at det er godt for skolerne, og så er det rart for os i området, som godt kan lide at gå ture, siger Lise Olsen fra Vejgaard.

    Deadline overholdes

    Motorvejstil- og frakørslerne i Kridtsvinget er spærret henover weekenden.

    - I og med at vi skal genere trafikken mindst muligt, så har vi været nødt til at producere alt ude på en plads ved Rørdalsvej. Noget er samlet derude, og betonbuerne er støbt derude, siger Martin Winther Præcius Boserup.

    I starten af februar kan man forventeligt bevæge sig ud på den nye gangbro. Den anslåede levetid er 100 år.

    Ramperne til og fra motorvejen er planlagt til at åbne igen, senest mandag morgen klokken 05.00, og det ser ud til at holde.

    - Vi har været heldige med vejret. Det kunne have været en af de ting, som kunne have gjort, at vi måtte udsætte, forklarer, Martin Winther Præcius Boserup.