Når Lars Løkke Rasmussen torsdag klokken 11 har fortalt Dronningen, at regeringen går af, tages der hul på dannelsen af en ny regering i Danmark.

Fra klokken 12 holder Publicistklubben det traditionelle dagen derpå-møde med lederne af de partier, der er valgt til Folketinget. Det foregår i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

I løbet af dagen skal de personlige stemmer tælles op over hele landet, og omkring klokken 22 forventes det, at der er sat navne på alle nye folketingsmedlemmer.

Alt tyder på, at det bliver Socialdemokratiets Mette Frederiksen, der kommer til at lede regeringsforhandlingerne, men det er bestemt ikke en let opgave hun står overfor, siger valgforsker Rune Stubager.

- For mig at se, bliver det mindst lige så spændende som selve valget. Der er lagt i kakkelovnen til ganske langstrakte og – må vi forvente – ganske højspændte forhandlinger, siger Rune Stubager.

Sammen med Rune Stubager, giver tv2.dk herunder en guide til de næste skridt mod en ny regering.

Hvorfor skal partilederne til Dronningen?

Først skal ledende repræsentanter for alle Folketingets partier i fint tøj og en tur til Amalienborg for at besøge dronning Margrethe.

Her skal de enten mundtligt eller skriftligt fortælle, hvem de peger på som statsminister, eller hvem de mener bør stå i spidsen for forhandlingerne om at finde en statsminister.

Det er dog ikke fordi, at Dronningen pludselig skal til at blande sig i politik. Hendes rolle er ceremoniel, men der er tradition for, at hun er centrum for første del af de nye regeringsforhandlinger. Det er derfor, det kaldes en dronningerunde.

Hele forløbet op til dannelsen af en ny regering

foregår dog på den fungerende statsministers ansvar. I dette tilfælde er det Lars Løkke Rasmussen. Og med udgangspunkt i indstillingerne til Dronningen er det ham, der vælger, hvem der skal lede være forhandlingsleder - også kaldet en kongelig undersøger.

I praksis sker det ved at tage kuglerammen frem og se på, hvem flest peger på som forhandlingsleder. Her tyder alt på, at Socialdemokratiets Mette Frederiksen får chancen. Det skyldes, at Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, der har flertal samme, alle peger på hende.

Kan Løkke finde på at drille Frederiksen?

Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen skal inden for det muliges kunst forsøge at fortolke og sammenfatte rådene.

Det kan derfor meget vel være ham, der på baggrund af indstillinger fra eksempelvis Radikale Venstre, Enhedslisten og SF skal udforme mandatet til Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Umiddelbart en speciel situation, men valgforsker Rune Stubager tror ikke, at den fungerende statsminister vil lægge snubletråde ud.

- Hvis der er et flertal imod ham, må der være grænser for, hvor mange julelege han kan finde på. Jeg anser det som højst usandsynligt, at der vil komme andet end en relativt pæn afspejling af partiernes mandater, siger Rune Stubager til TV 2.

Hvad kan gøre forhandlingerne svære?

Vi ved endnu ikke, hvordan regeringsforhandlingerne kommer til at arte sig, men de kan blive langtrukne. I 2011 brugte Helle Thorning-Schmidt 19 dage i det efterhånden berømte sorte tårn på Amager, før hun var enig med Radikale Venstre og SF om at danne regering.

Denne gang kan det også blive svært, fordi Mette Frederiksens forventede støttepartier har fremsat ultimative krav. Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, har tidligere udtalt, at hendes parti vil modsætte sig dannelsen af en ny regering og dermed udtrykke mistillid, hvis ikke der kommer en ny retning i den økonomiske politik.

Radikale Venstre har heller ikke gjort det lettere for Socialdemokratiets formand. Partiets politiske leder Morten Østergaard kræver et opgør med centrale dele af det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, ellers vil Radikale Venstre aktivt arbejde for at forhindre Mette Frederiksen i at danne regering og dermed også udtrykke mistillid.

Kommer det til at tage lang tid?

Truslerne om at udtrykke mistillid kan blive et stort problem for Mette Frederiksen, hvis de bliver til virkelighed. For det er centralt i den negative parlamentarisme, vi har i Danmark, at en regering ikke må udnævnes, hvis den forventes at få et flertal imod sig.

Ifølge Rune Stubager kan det være med til at gøre regeringsdannelsen særdeles dramatisk. Der er i princippet ingen grænse for, hvor lang tid regeringsforhandlingerne tager, og hvor mange dronningerunder der kan komme. Derfor er det langt fra givet, at det bliver hurtigt overstået, lyder vurderingen fra Rune Stubager.

- Det kan meget vel komme til at tage lang tid. Også fordi Socialdemokratiet har sagt, at de ikke for alvor kan give sig på udlændingepolitikken, fordi det ødelægger deres troværdighed. På den facon har de skabt en presset situation for sig selv.