Nyt regnvejr på vej mod Danmark

Temperaturen ligger til den milde side med op omkring 10 graders varme.

Langfredag fortsætter i samme spor som skærtorsdag, der indledte påsken med et udbredt regnvejr.

I første omgang er langfredag imidlertid begyndt med tørvejr og en del sol landet over. Men det er om at nyde solens stråler, for det varer nemlig ikke ved.

Et nyt regnvejr er således på vej mod Danmark, hvilket giver udsigt til en våd eftermiddag og aften i flere landsdele.

Regn fra syd

Allerede i løbet af formiddagen bliver det mere og mere overskyet fra syd.

Samtidig kan de første regndråber begynde at falde – om end det fortsat holder mest tørt.

Prognose fredag morgen. Tørvejr og nogen eller en del sol. Efterhånden skyet fra syd.
Prognose fredag morgen. Tørvejr og nogen eller en del sol. Efterhånden skyet fra syd.
Foto: TV2 Vejret

Fra først på eftermiddagen går regnvejret for alvor i land over de sydlige egne, hvorfra det udbredes til efterhånden det meste af landet.

Mest tørt ser det ud til at blive på Bornholm, men også kan der en kort overgang komme lidt regn.

TV 2 Vejrets radar kan du dagen igennem følge med i, hvor dagens regnvejr befinder sig.

Selvom der er udsigt til regn er der faktisk udsigt til en mild forårsdag med temperaturer, der kommer op mellem 9 og 12 grader, når det bliver varmest.

Kombinationen af regn og en jævn til frisk vind fra syd får det dog til at føles køligere.

Prognose fredag eftermiddag. Et udbredt regnvejr over Danmark.
Prognose fredag eftermiddag. Et udbredt regnvejr over Danmark.
Foto: TV 2 Vejret

Efterhånden tørt

I aften står den fortsat på regn flere steder. Især det nordlige og østlige Jylland samt Østsjælland og Bornholm ser ud til at få en våd start på aftenen.

Men som aftenen skrider frem, driver regnen med tiden over, hvilket åbner op for en aften og nat med tørvejr til hele Dannmark.

Prognose fredag aften. Regnen driver med tiden over.
Prognose fredag aften. Regnen driver med tiden over.
Foto: TV 2 Vejret

Samlet set kommer dagen regnvejr med ganske få millimeter regn. Op til fem millimeter spår prognoserne de vådeste steder.


Seneste nyt

fra Nordjylland