En ”ganske ulykkelig” situation for alle parter er beskrivelsen, som Det Konservative Folkepartis nordjyske sundhedsordfører, Per Larsen, bruger om lægen, der efter halvandet år er blevet frikendt for seksuelle krænkelser.

Den pågældende læge mistede sin autorisation under hele perioden og har ifølge egne udregninger lidt et tab på omkring syv millioner kroner, ligesom lægen står på randen af konkurs.

Derfor skal der ses på alternativer til at fratage lægers autorisation, mens de efterforskes for at bryde patientsikkerheden eller krænke patienter, mener Det Konservative Folkeparti.

- Sanktionerne her er jo uoverskuelige i forhold til, at vedkommende efterfølgende bliver frikendt, og det viser sig, at der ikke er noget i de anklager, som vedkommende er anklaget for, siger Per Larsen.

Han savner fleksibilitet hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som har udmeldt, at der kun er to muligheder i sager som denne: at fratage autorisationen eller at lade være.

- Jeg mener dybest set, at man bør kunne finde en mellemvej. Det kunne være en situation, hvor man eventuelt satte noget udstyr op, som kunne overvåge de konsultationer, der kunne være i perioden, indtil sagen blev afsluttet, siger Per Larsen.

Sundhedsordføreren henviser til, at lægen havde praktiseret i mange år, uden at patienter havde klaget over hans opførsel, og at der derfor burde være mere proportionalitet i sagen.

Det handler altid om patientsikkerhed

Når patienter går til myndighederne med oplevelser om krænkelser og andet, der forbryder sig mod patientsikkerheden, er førsteprioriteten altid patientsikkerheden. Det siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Han mener dog ligesom Per Larsen, at der er tale om en sag med manglende proportionalitet i forhold til Styrelsen for Patientsikkerheds håndtering af sagen.

- Vi skal se på den retssikkerhed, der er for at anklage en læge eller sundhedsperson. Man skal sikre, at der tages hensyn i det meget belastende forløb, man skal igennem, siger Peder Hvelplund.

Han mener desuden, at der skal være en form for kompensation, hvis det viser sig, at personen under anklager er uskyldig.

Men patientsikkerheden skal ”sættes i højsædet”, understreger han.

- Hvis der er anklager om seksuelle krænkelser eller andet, er det primære hensyn til patientsikkerheden.

Skal en midlertidig fratagelse afhænge af anklagen?

- Det er rimeligt, at vi ser på, om der er den rigtige afgrænsning i forhold til det. Så længe vi hele tiden har in mente, at det handler om patientsikkerheden, og at patienter ikke skal være i tvivl om, at der bliver reageret prompte, hvis der opstår tvivl om, at en læge ikke overholder sin lægefaglighed eller udviser en adfærd, der kan være krænkende over for patienter.

Skrappe regler er nødvendige, siger minister

Ligesom hos oppositionspartierne er det også regeringens holdning, at det er på tide at granske reglerne på området, når en sundhedsperson rammes af anklager.

Men det er en hårfin balance at finde frem til, hvad der giver bedst mening i forhold til både patientsikkerhed og retssikkerhed, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun har ikke mulighed for at stille op til interview, men siger i et skriftligt svar:

- Patienter skal kunne føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsnet, og det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt kan reagere, hvis der er begrundet mistanke om, at patienters sikkerhed er i fare. Derfor er vi nødt til at have skrappe regler på området, men det er naturligvis også vigtigt, at sundhedspersoner har den nødvendige retssikkerhed.

Ministeren vil invitere Lægeforeningen til en dialog om den nuværende praksis for, hvordan man kan sikre retfærdighed for både patienter og læger, lyder det videre.

- Det handler altså om, at vi skal have den rette balance mellem patientsikkerhed og retssikkerhed, og jeg vil gerne drøfte med Lægeforeningen, om den nuværende praksis i tilstrækkelig grad tager højde for de to vigtige hensyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere forklaret til TV 2, at den udelukkende reagerer ud fra, hvordan reglerne er skruet sammen.

Styrelsens sektionsleder, Metta Frost, siger, at "der er ingen tvivl om, at det er en rigtig hård sanktion", men henviser til, at reglerne i Danmark er sådan for at tilbyde ekstra sikkerhed for patienterne.