Regeringen forbyder forsamlinger på mere end 10 personer
Foto: Philip Davali / Rtizau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen fremlagde yderligere stramninger i forbindelse med corona-krisen.
Overdækkede storcentre - dog ikke fødevarebutikker og apoteker - samt restauranter og cafeer skal også lukke fra onsdag klokken 10.
Forsamlinger på mere end 10 personer bliver forbudt på offentlige steder. Forbuddet gælder fra onsdag klokken 10.
Overdækkede storcentre - dog ikke fødevarebutikker og apoteker - samt restauranter og cafeer skal også lukke fra onsdag klokken 10.
Alle indendørs sports- og idrætsaktiviteter samt frisører, massører og tatovører og andre erhverv med meget tæt kontakt til kunder skal også lukke ned i en periode med mindre de udfører sundhedsfaglig behandling.
Diskoteker, natklubber, solcentre og vandpibecaféer skal også lukke.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag aften. Reglerne gælder til 30. marts.
Flere indlagte og mange smittede
De nye tiltag står langt fra alene og kommer efter, at antallet af indlagte med coronavirus er steget markant de seneste dage. Der for nuværende er 82 indlagte. Antallet af smittede stiger også, og ifølge Statens Serum Institut er et sted mellem 9000 og 90.000 danskere smittede lige nu.
Regeringen forventer at de tal vil stige meget.
Elever og studerende er allerede blevet sendt hjem, skoler og daginstitutioner er lukket, offentligt ansatte uden kritiske funktioner er hjemsendt, mange privatansatte arbejder hjemmefra, og forsamlinger på over 100 personer er blevet forbudt.
Derudover har de danske grænser været lukket siden lørdag. Men ifølge regeringen har det altså været nødvendigt at gøre endnu mere.
Finansministeren vil torsdag indkalde Folketingets partier til forhandlinger om yderligere hjælp til erhvervslivet