S-kongres i Aalborg: Ikke enighed i baglandet om kvoteflygtninge

Antallet af asylansøgere er faldet markant siden 2015, men der er brug for et pusterum til at integrere dem, der er her, mener Socialdemokratiet.

Det er den forkerte vej at gå, når Socialdemokratiet bakker op om regeringens beslutning om, at Danmark ikke skal modtage knap 1000 kvoteflygtninge i 2016 og 2017.

Sådan lyder det fra flere socialdemokratiske medlemmer, TV 2 lørdag har talt med under partiets kongres i Aalborg.

En af dem er Kristoffer Lindholt, der er delegeret fra Sorø.

- Vi er så rige her i Danmark, så der skal være plads til, at vi kan hjælpe de svage. Der er plads til, at vi kan hjælpe dem, og det er bare at tage sig sammen, siger Kristoffer Lindholt til TV 2.

 
 
Foto: Henning Bagger, Scanpix

Det er de mest udsatte
Siden 1989 har Danmark modtaget cirka 500 kvoteflygtninge om året via FN. Men i september sidste år besluttede udlændingeminister Inger Støjberg (V) at udskyde modtagelsen af 491 kvoteflygtninge.

For en uge siden meldte ministeren så ud, at Danmark hverken tager imod kvoteflygtningene fra 2016 eller 2017. Samtidigt lagde hun op til en lovændring, så det for fremtiden er den siddende minister, der bestemmer, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod.

Beslutningen om ikke at modtage kvoteflygtninge er ifølge Inger Støjberg truffet for at give et pusterum, så de nuværende flygtninge kan integreres bedre, og det bakker Socialdemokratiet op om.

Også selvom antallet af asylansøgere er faldet markant fra over 21.000 i 2015 til 6266 sidste år og forventeligt endnu færre i år.

HVAD ER KVOTEFLYGTNINGE?

  • Kvoteflygtninge er flygtninge, der befinder sig uden for Danmark. De bliver genbosat i Danmark efter aftale med FN-systemet eller lignende international organisation.
     
  • Siden 1978 har regeringen og Folketinget hvert år afsat et beløb på finansloven til en flygtningekvote. Fra 1989 til 2005 var den kvote 500 flygtninge om året.
     
  • I 2005 blev ordningen gjort mere fleksibel, så danske myndigheder inden for en treårig periode skulle fordele 1500 pladser.

     
  • Derfor står Danmark til i 2018 at skulle tage imod 1500 flygtninge, hvis ikke lovgivningen bliver ændret, som regeringen har lagt op til.

- Jeg synes, det er en forkert beslutning. Vi har forpligtet os til nogle ting via FN, og det skal vi opretholde. Så vi skal simpelthen tage imod det, vi har forpligtiget os til. I øjeblikket er det 500, og dem skal og har vi plads til, siger Peter Tomasen, der er menigt partimedlem fra Dianalund.

Svend-Åge Kjærsgaard Møller, der er delegeret fra Esbjerg, forstår godt ønsket om et pusterum, men han mener, Danmark fortsat skal modtage kvoteflygtninge.

- Det er de mest udsatte, så dem skal vi have overskud til at tage, siger Svend-Åge Kjærsgaard Møller.

 
 
Foto: Henning Bagger, Scanpix

Radikale er uenige
Beslutningen om ikke at modtage kvoteflygtninge er blevet kritiseret af FN.

Og forud for sit partis landsmøde i denne weekend, har Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, kaldt den for "en menneskelig falliterklæring”.

- Hvor er det da uendelig fattigt, at et land, som har højere vækstrater end i ti år, og hvor flygtningestrømmene er helt nede, ikke skulle have mulighed for at fortsætte, siger Morten Østergaard ifølge Ritzau.

Nærmer sig DF
Debatten om Socialdemokratiets opbakning til et nej til kvoteflygtninge i 2016 og 2017 kommer samtidigt med en Megafon-måling, som har undersøgt det intensiverede samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

50 procent af vælgerne svarer, at det er Socialdemokratiet, der har nærmet sig Dansk Folkeparti mest, mens kun 10 procent mener, at det forholder sig omvendt.

Direkte adspurgt om han ser beslutningen om et nej til kvoteflygtninge som et forsøg på at ligge sig tæt op ad Dansk Folkeparti, svarer det socialdemokratiske partimedlem Peter Tomasen:

- Det håber jeg ikke, men det kunne man godt have en mistanke om.

Mette Frederiksen tror, danskerne bakker op
I sin tale på kongressen lørdag middag betegnede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, Dansk Folkeparti som sit partis ”nye venner”.

Hun tilføjede, at hun glæder sig til fortsat at føre en stram udlændingepolitik med Dansk Folkeparti, som også holder årsmøde denne weekend.

Her har partiformand, Kristian Thulesen Dahl, foreslået, at landets tre største partier (S, DF og V) giver hinanden håndslag på også at føre en stram udlændingepolitik efter et kommende folketingsvalg.

Det skal ifølge DF-formanden sikre, at Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten bliver sat uden for indflydelse på netop det område.

Men efter sin tale ville Mette Frederiksen ikke skrive under på sådan en garanti.

- Det kommer til at give sig selv efter næste valg, for jeg tror, at danskerne kommer til at bakke op om, at udlændingepolitikken i Danmark bliver nødt til at blive ført på en måde, så vi kan begynde at følge med i samfundet, siger Mette Frederiksen.


Seneste nyt

fra Nordjylland