Den seneste tid har budt på voldsom regn og oversvømmelser.
Men hvis kælderen bliver oversvømmet, betyder det ikke nødvendigvis, at forsikringen dækker, fortæller Anja Linstrup Sørensen, konsulent i brancheorganisationen Forsikring og Pension.
- Kun hvis der er tale om skybrud. Ellers hæfter man selv for vandskaderne, siger Anja Linstrup Sørensen.
Udvidet forsikring dækker ikke alt
Derfor kan man som boligejer købe en udvidet vandskadeforsikring, der dækker ved al slags nedbør.
Men heller ikke en udvidet forsikring er vandtæt i forhold til erstatning.
For det er kun skader, der forårsages af vand ovenfra - såsom regn og oversvømmede kloakker - der udløser erstatning, siger Anja Linstrup Sørensen.
Hvis regnen betyder, at åer og søer går over deres bredder og skader private hjem, kan man som boligejer derfor ikke få erstatning. Og det er uanset om man har en almindelig eller udvidet vandskadeforsikring.
Der er derfor ekstra god grund til at sikre sig som boligejer.
Læs her, hvordan operativ chef i Beredskabsstyrelsen Lars Schou anbefaler, at man sikrer sit hjem mod oversvømmelser: