Skoler, sygehuse, borgerservice og parkering kan blive påvirket af en eventuel strejke.
Hvis det ender i en storkonflikt mellem arbejdsmarkedets parter, vil mange danskere kunne mærke det.
I så fald ender det sandsynligvis i strejke eller en såkaldt lockout.
Ved en strejke vil omfanget afhænge af, hvilke grupper og områder der udvælges af fagforeningerne, siger Nana Wesley Hansen, som er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
- Der vil de selvfølgelig forsøge at udtage nogle grupper, hvor det kan mærkes på arbejdsgiverne, siger hun.
Regeringen griber som regel ind
Det kan for eksempel være lærere i folkeskolen eller pædagoger i børnehaver og vuggestuer. Men det kan for eksempel også være sygehusene. Se listen i bunden af artiklen.
Som modtræk til strejkerne kan arbejdsgiverne også vælge at lockoute. Det vil i praksis sige, at arbejderne udelukkes fra arbejdspladsen uden løn.
I storkonflikter vil den typiske løsning være, at regeringen foretager et lovindgreb for at afslutte konflikten. Men det er ikke muligt at vide, hvor lang tid der går, før sådan et indgreb finder sted.
Derfor er det også en balancegang for arbejdsgiverne og lønmodtagerne, siger Bent Greve, som er professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet:
- Hvis det bliver meget omfattende, så mange af samfundets funktioner ikke fungerer, øger det chancen for et hurtigt lovindgreb, siger han.
Ved en storkonflikt bliver det dermed også ofte en diskussion om, hvem der har mest legitimitet:
- Det er klart, at hvis alle læger på alle sygehuse gik hjem, så ville man være nødt til at lave et politisk indgreb, da det ville gå ud over de akutte funktioner, som skal fungere uanset, om de er i konflikt med hinanden. Det er der, balancen er, siger Bent Greve.
Vi har fået Nana Wesley Hansen og Bent Greve til at pege på en række konkrete områder, hvor en eventuel storkonflikt kan påvirke:
Politi
Andre områder af politiet vil dog kunne rammes af en storkonflikt. Det gælder for eksempel køreprøver og administrationsopgaver.
Ældreplejen
- FOA har sagt, at de vil tage noget ud til strejke, men formentlig ikke meget, da der er en række meget svage, ældre borgere, som ikke kan undvære, at de får noget hjælp, siger han.
Det vil dog for eksempel være muligt at udtage diverse ekstrafunktioner til strejke.
Skoler, børnehaver og gymnasier
Det vil i så fald betyde, at forældre skal finde alternativ pasning til børnene - eller tage dem med på arbejde.
Hvis institutionerne i nogle kommuner er helt lukkede, kan det desuden blive aktuelt for arbejdsgiverne at lockoute. Kommunernes Landsforening, som repræsenterer arbejdsgivene på området, har sagt, at det vil komme på tale, hvis fagforeningerne udtager enkelte institutioner eller hele kommuner til at strejke i.
Det samme gør sig gældende for landets gymnasier. Afhængigt af en strejke eller lockouts samlede længde kan det også påvirke elevernes pensummer og eventuelle eksamener.
Sygehuse
- Det helt afgørende er, at folk ikke kommer til skade.
Derfor vil der trods strejker være et nødberedskab på sygehuse og deslige, så det ikke går ud over befolkningens ve og vel.
Det vil dog sandsynligvist gå ud over planlagte operationer, som for eksempel knæoperationer eller lignende.
Samtlige sygehuse og klinikker i Nordjylland bliver ramt, det vil sige Regionshospital Nordjylland i Hjørring, Frederikshavn og Thisted samt Aalborg Universitetshospital i Aalborg, Farsø og Hobro.
Borgerservice og administration
DSB
Derudover er togdriften i Danmark også et område, som formentlig hurtigt kan udløse et ingreb fra politisk hånd.
Også Nordjyske Jernbaner ventes at blive ramt af en storkonflikt.