Dronning Margrethe fylder 80 år 16. april og har i den forbindelse fået lavet et såkaldt generationportræt. Her er hun portrætteret med sin ældste søn kronprins Frederik og hans ældste søn prins Christian.
Kronprins Frederik vil engang blive kong Frederik 10. af Danmark og prins Christian, kong Christian 11.
På den måde er den nuværende og de to kommende monarker samlet.
Dronningen skulle have fejret sin 80-årsfødselsdag med flere dages festligheder, men på grund af coronavirus-udbruddet i Danmark er alle planer aflyst.
Tusindvis af danskere planlægger dog stadigvæk af synge fødselsdagsange for majestæten på selve dagen - hjemmefra.