Socialrådgivere: Hjørring er forbillede, når indvandrerkvinder skal i job
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Det kræver nytænkning at få indvandrerkvinder på kontanthjælp i job, og her er Hjørring et forbilledligt eksempel, mener Socialrådgiverforeningen.
En gruppe, der ikke tør tage et arbejde eller en uddannelse og bliver holdt fast.
Sådan beskriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau den udfordring, som de danske kommuner står med lige nu.
For mens 73 procent af de etnisk danske kvinder er i job eller uddannelse, så gælder det samme kun for 45 procent af kvinder med ikke-vestlig baggrund, viser tal fra Integrationsministeriet. Og kigger man udelukkende på kvinder fra Somalia, Libanon, Irak og Syrien, er det tal 30 procent.
- Det, der er med den her gruppe, er, at de har helbredsproblemer, og så har de meget lidt selvtillid og selvværd. Men med en rigtig god indsats, så kan vi bygge dem op, så de rent faktisk flytter sig, siger hun.
Og sådan en indsats er efter hendes mening at finde i Hjørring Kommune. Her har jobcenteret arbejdet målrettet med indvandrerkvinderne, og det har givet pote.
Grupper kun for kvinder
I den nordjyske kommune Hjørring er det lykkedes at give indvandrerkvinder et afsæt til at komme i arbejde - på trods af sprog-, helbreds- eller andre vanskeligheder
- Der er en vilje til at komme ud på arbejdsmarkedet, konstaterer kommunens arbejdsmarkedschef, Michael Duus Nielsen.
Men det er ikke nok, at kommunen har en samtale med de ikke-jobparate kvinder fire gange årligt, som loven foreskriver. Der skal mere til.
- Vi har lavet nogle hold, hvor vi kun tager indvandrerkvinder med. Så fokuserer vi på det sprog, de skal kunne, vi fokuserer på arbejdspladser til kvinder, der kommer med den uddannelsesmæssige baggrund, som de har, og så klæder vi dem på til uddannelse, hvis det er det, der er relevant, siger Michael Duus Nielsen.
Udover de rent formelle kompetencer har kommunen arbejdet med kvindernes kulturelle baggrund og lært dem, hvordan den danske arbejdskultur fungerer.
Andre skulle lade sig inspirere
I Odense-bydelen Vollsmose har TV 2 mødt en somalisk kvindeforening, som netop illustrerer problemet.
En af kvinderne, Iman Hassan, har været på kontanthjælp i Danmark i 19 år og taler ikke dansk.
Socialrådgiverforeningen stiller sig uforstående overfor, at Odense Kommune ikke har været i stand til at hjælpe en kvinde som Iman Hassan videre.
- Jeg ville ønske, at man i Odense udviklede langt flere redskaber til den her gruppe, der har været lang tid på kontanthjælp, siger Majbritt Berlau.
Når der netop findes gode eksempler som Hjørring, hvor de finder det rette tilbud til hver enkelt kvinde - om det så er en fysioterapeut til en dårlig ryg eller en dansklærer til manglende sprogkundskaber - så burde Odense følge trop, mener hun.
- Det er den slags tiltag, der hjælper i stedet for ukritisk at hakke af, at nu har man haft den samtale, man skal, siger Majbrit Berlau.
- Odense skal bare ud over stepperne.
Tak @MajbritBerlau for på News nu at fremhæve Hjørring Kommune positivt og understreger det kommunale ansvar for at bringe kontanthjælpsmodtagerne ind på arbejdsmarkedet. Kom så Odense! #dkpol
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) February 18, 2018
Erkender forfejlet indsats
Også statsminister Lars Løkke Rasmussen har rost Hjørring i forbindelse med nyheden.
- Tak, Majbrit Berlau, for på News nu at fremhæve Hjørring Kommune positivt og understreger det kommunale ansvar for at bringe kontanthjælpsmodtagerne ind på arbejdsmarkedet. Kom så, Odense, skriver han.
I Odense Kommune erkender de, at de har fejlet, når der kan sidde 11 somaliske kvinder i bydelen Vollsmose og hverken være i arbejde eller kunne dansk - den ene efter 19 år i Danmark.
- Jeg synes, det (Hjørring Kommune red.) er god inspiration. Vi har mange gode redskaber, som vi bare skal være bedre til at bruge her. Så vi har faktisk taget handskerne på, siger koncernchef i kommunen Susanne Kvolsgaard, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i Vollsmose.
Søndag kaldte rådmand fra kommunen Brian Dybro (SF) også på hjælp fra Folketinget.
Han tror, at det vil hjælpe kommunen i deres indsats, hvis de kan give et såkaldt uddannelsespålæg: Det betyder, at kommunen kan trække borgeren i kontanthjælp, hvis en borger ikke går i uddannelse.
Den løsning er "letkøbt", siger Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening. Det er investeringer i de enkelte mennesker, der virker, fastslår hun endnu engang.
Det har endnu ikke været muligt at få konkrete tal fra Hjørring Kommune om, hvor mange der er kommet i arbejde.