Støttepartier vil have stop for biomasse – minister klar til at kigge på afgifter
Der bliver stadig bygget nye biomasseværker, og det skal stoppes, mener regeringens støttepartier. Ministeren er åben for afgifter på biomasse.
De biomasseværker, der bliver bygget i dag, skal brænde træ af de næste 20 til 30 år. Det er for lang tid, hvis vi skal nå målene om grøn omstilling, mener regeringens støttepartier, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre.
De vil have en ændring af loven, så det ikke længere kan betale sig at bygge værkerne.
- Vi skal stoppe med at opføre de her værker, og den bedste måde at gøre det på, er at gøre det dyrere, siger formanden for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Ida Auken fra Det Radikale Venstre.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil gerne kigge på, om det skal være dyrere at opføre nye biomasseværker:
- Helt generelt er det fornuftigt at se på afgifterne i vores kommende klimahandlingsplan og dermed også se på, om afgifter kan være med til at begrænse brugen af biomasse, skriver ministeriet til TV 2.
- Dårligt for naturen og klimaet
TV 2 har i denne uge fortalt, at København er begyndt at importere træflis fra Amazonas til det nye biomasseværk BIO4, som er færdigt til foråret. Importen af træflis har fået kritik fra eksperter og miljøforkæmpere.
- Biomasse er dårligt for naturen og klimaet, og lige nu er det for billigt at bruge den forkerte løsning, siger Ida Auken.
Helt konkret foreslår Radikale Venstre en afgift for alle nye biomasseværker, der producerer mere end en megawatt energi. Det betyder i praksis, at private pillefyr og brændeovne er undtaget.
Enhedslisten er enig i, at det ikke giver mening at opføre flere værker, og derfor vil de støtte kravet om afgift på biomasse til forhandlingerne om en klimahandlingsplan, som snart begynder.
- Der skal selvfølgelig være afgift på biomasse. Det er enormt konkurrenceforvridende, sådan som det er i dag, siger klimaordfører Mai Villadsen.
Geotermi-anlæg kan ikke betale sig
I dag er der ikke afgift på biomasse, hvilket gør, at det bedre kan betale sig at importere store mængder træ fra eksempelvis USA og Brasilien til afbrænding i Danmark end at investere i alternativer som geotermi og varmepumper. Det er to af de teknologier, som politikerne efterlyser flere investeringer i.
TV 2 har tidligere regnet ud, at biomasse får mere støtte end vindmøller og solenergi tilsammen, hvis man regner afgiftsfritagelsen med.
Aarhus Kommune vil eksempelvis gerne investere i et anlæg med geotermi, hvor man pumper varmt vand op fra jorden, men lige nu er der ingen støtte til geotermi, og den strøm, man skal bruge til det, er afgiftsbelagt.
- Hvis vi ikke får ministeren og Folketinget med til at understøtte det, kan det højst sandsynligt ikke betale sig, sagde rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek til TV 2 i november.
Og TV2 Nord fortalte i sidste uge om opfinder Benny Klemar, der drømmer om at udnytte overskudsvarmen fra Ryå til at levere grøn fjernvarme til forbrugerne, men Aabybro Fjernvarme tør ikke satse på opfinderens projekt, for biomasse vinder altså på pris:
- Træflis er rigtig vigtigt for os, og fordi biomasse er afgiftsfri, har vi rigtig billig varme her. Vi har et fint nyt anlæg og har desuden investeret 40 millioner kroner i solfangere, som leverer cirka 25 procent af vores varme. Vi synes, det er for risikofyldt, hvis vi skal ud og investere mere end 80 millioner kroner som de første, og måske stå med alle børnesygdommene, sagde Torben Stenbroen, der er driftsleder på Aabybro Fjernvarme i den forbindelse.
Grundige analyser
Enhedslisten, SF og Radikale Venstre vil nu lave forholdene om, så det bedre kan betale sig at investere i alternativer til biomasse:
- Det er et problem, at vi har opbygget denne økonomiske struktur, som har gjort os afhængige af at brænde så meget træ af, at vi må importere det fra hele verden. Derfor er der behov for at sende et klart signal om, at vi skal i en anden retning, siger Signe Munk, der er klimaordfører for SF.
Klimaminister Dan Jørgensen understreger, at hvis man skal lægge afgifter på biomasse, så skal det analyseres grundigt først:
- Vi skal tænke os godt om, så nye afgifter ikke ender med at øge brugen af de fossile brændsler i stedet. Det ville føre os længere væk fra at nå vores målsætning, siger Dan Jørgensen i udtalelsen til TV 2.
Han er ikke ligeså kritisk overfor brugen af biomasse, som støttepartierne:
- Bæredygtig biomasse kan være et godt alternativ til fossile brændsler, men det er kun en overgangsløsning.
Nyt biomasse-anlæg i Ringe
Horsens og Odense er to af de byer, som ville kunne mærke en afgift på nye værker. De står begge overfor at skulle beslutte, hvilken type kraftværk de skal satse på fremadrettet, og begge steder er biomasse på tegnebrættet som en mulighed.
I Ringe har man for nyligt besluttet at bygge et nyt biomasseværk, og efter planen skal byggeriet gå i gang i løbet af i år.
- Det er den rigtige beslutning for os, som forudsætningerne er nu, men hvis der havde været en afgift på biomasse, så havde regnestykket set anderledes ud, og så havde vi måske valgt en anden løsning, fortæller direktør i Midtfyns Energi Karsten Godiksen.
Han fortæller, at et varmepumpeanlæg skal være meget stort for at kunne erstatte afbrænding af træflis på de koldeste dage om vinteren, så han er ligesom ministeren skeptisk overfor helt af afskaffe biomasse.
Lovkrav om bæredygtighed
Det er ikke kun afgifter, som skal på forhandlingsbordet, når der skal vedtages en ny klimahandlingsplan.
TV 2 har i denne uge kunne fortælle, at der ifølge eksperter, er problemer med de certificeringer, som skal sikre at det træ, Danmark importerer fra udlandet, rent faktisk er bæredygtigt og klimavenligt.
Signe Munk fra SF har stillet forslag om at indføre en lovpligtig certificering af træet, da det i dag er en frivillig certificering.
Dan Jørgensen sagde onsdag til TV 2, at han var enig i, at der skulle lovgivning på området:
- Der er i dag ikke lovgivningskrav til biomassens bæredygtighed. Det er bundet op på frivillige brancheaftaler og nogle selskaber, der siger at de vil leve op til certificeringer. Der må man bare sige, at det har vist sig ikke at være nok, og derfor bliver vi nødt til at tage lovgivning i brug.
