Tidlig pension skal betales med øgede skatter – det rammer almindelige danskere, lyder advarslen
Foto: Mads Nissen, Ritzau Scanpix
Ifølge en ekspert kan danskere, der er knap så gode til at forhandle gode aftaler i banken, risikere en ekstraregning. Regeringen afviser kritikken. Arkivfoto
Ifølge en ekspert kan danskere, der er knap så gode til at forhandle gode aftaler i banken, risikere en ekstraregning. Regeringen afviser kritikken.
Det kommer til at koste danske bank- og pensionskunder penge, hvis regeringens plan om en ny ret til tidlig tilbagetrækning bliver til virkelighed.
Sådan lyder advarslen fra finanssektoren tirsdag, efter regeringen har præsenteret sit længe ventede udspil om tidligere tilbagetrækning.
Her lægger regeringen op til, at danskere med over 42 år på arbejdsmarkedet skal have mulighed for at gå tidligere på pension. Det koster forventeligt 3,1 milliarder kroner om året i 2025, og det skal finansieres af blandt andet en ny selskabsskat for den finansielle sektor på 1,5 milliarder kroner årligt fra 2023.
- Al erfaring siger, at den her type særskatter i sidste ende vil blive lagt over på kunderne, siger Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.
- Det vil kunne mærkes
Han forklarer, at bankerne er i hård konkurrence, og for at undgå at blive mindre profitable, vil de lægge øgede udgifter over på kunderne.
Præcist hvor meget den nye selskabsskat kan koste kunderne, vil Ulrik Nødgaard dog først komme nærmere ind på om et par dage, når Finans Danmarks beregninger er færdige.
- Nu vil jeg ikke overdramatisere, men jeg tror, at det vil kunne mærkes, siger han.
Kan også ramme pensions- og forsikringskunder
Den nye selskabsskat skal gælde den finansielle sektor og vil dermed også ramme pensions- og forsikringsselskaber.
Ifølge Jan V. Hansen, der er vicedirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension, vil den øgede beskatning også ramme pensions- og forsikringskunder, hvis den bliver en realitet.
- Skatten vil mindske den enkeltes pension, det vil blive dyrere at købe en forsikring for den enkelte, og mulighederne for at investere danskernes pensionsopsparinger eksempelvis i den grønne omstilling forringes, siger han til TV 2 uden at kunne komme med konkrete tal.
Aktionærer skal betale mere
Som en anden finansieringskilde foreslår regeringen også at forhøje beskatningen af blandt andet aktieindkomst. Det skønnes at berøre 90.000 personer, som vil opleve en gennemsnitlig skattestigning på 13.000 kroner årligt.
Ifølge Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening, vil der ikke kun være rige danskere blandt de 90.000 personer.
- Det er danskere, der investerer aktivt. Nogle vil være meget velhavende, men med 90.000 personer vil der også være helt almindelige danskere iblandt, siger Mikael Bak til TV 2.
På Aalborg Universitet giver Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse, de tre interesseorganisationer ret i, at regningen for retten til tidlig pension kan ramme bredt.
- Det her ender hos almindelige danskere og især dem med de svageste forhandlingskræfter nede i banken. Sådan er det altid, lyder det fra Lars Krull.
Minister: Vi rammer de rigeste
Skatteminister Morten Bødskov (S) er imidlertid ikke enig i, at mange ”almindelige” danskere skal til lommerne for at betale for retten til tidligere pension.
Det sagde han, da han blev spurgt til netop finansieringen under præsentationen af udspillet tirsdag eftermiddag.
- Det her er hovedsageligt finansieringselementer, som rammer de allerrigeste plus finanssektoren, siger Morten Bødskov.
Han forklarer, at mere detaljerede beregninger vil blive lagt frem i forbindelse med lovgivningsarbejdet, men slår fast, at den sociale profil er klar.
- Det handler om at bede dem, der blandt andet har fået nogle ret store skattelettelser de seneste år, om at bidrage til, at folk, der har slidt og slæbt på arbejdsmarkedet, kan få retten til en tidlig og værdig tilbagetrækning.
Regeringen skal i den kommende tid forsøge at forhandle et flertal på plads for sin plan.