Tirsdag byder på risiko for regn - her får man brug for en paraply i tasken

Udbredt regn truer i løbet af dagen, men nogle går stort set fri.

Vi er stået op til en grå og mild morgen med tørvejr i næsten hele landet. Så længe det varer.

Det er noget af en kontrast til de sidste mange dage, hvor vi flere steder har haft rim i græsset og en flot start på dagen.

Først på dagen mest tørtvejr og måske lidt sol i syd en overgang. Foto: TV 2 Vejret
Først på dagen mest tørtvejr og måske lidt sol i syd en overgang. Foto: TV 2 Vejret

De fleste får stort set tørvejr først på dagen, men i Nordjylland kan man risikere lidt forbigående regn i perioder i løbet af dagen.

Vinden er tiltagende fra syd, og vil ved kyster nå op til kulingstyrke om eftermiddagen.

 
Tirsdag ender våd, et regnvejr kommer ind fra sydvest Foto: TV 2 Vejret
Tirsdag ender våd, et regnvejr kommer ind fra sydvest Foto: TV 2 Vejret

Temperaturen er tæt på det normale for årstiden, men det vil alligevel føles til den kølige side, da windchill-effekten gør, at der nok skal for i vindjakken.

Rigtigt efterårsvejr

Der er chance for lidt sløret sol i perioder i de sydlige egne, men i løbet af dagen bliver det mere og mere gråt fra vest.

En svag koldfront vil fra mellem klokken 15 og 16 brede sig ind over Jylland og give let regn i perioder. Der bliver ikke tale om mange millimeter, men nok til, at flere risikerer at blive våde, når de skal hjem fra arbejde.

Flere steder i de østlige egne vil det nok holde tørt indtil de tidlige aftentimer.

Solen går nu allerede ned klokken 17.17-18.13

Det er på mange måder rigtigt efterårsvejr i dag.

Optræk til rigtigt efterårsvejr onsdag

Det bliver mere vådt i morgen, hvor udbredt regn trækker op over landet fra syd. Ud på dagen strømmer varm luft op over de sydøstlige egne, og det kan være, vi kan nå helt op 16-17 grader ud på eftermiddagen.

Lige nu har prognoserne af et lille lavtryk, kan give vindstød af stormstyrke ud på onsdag aften og natten til torsdag. Men udviklingen er stadig usikker og vil blive fulgt nøje.

Et lavtryk kan onsdag aften give vindstød af stormstyrke Foto: TV 2 Vejret
Et lavtryk kan onsdag aften give vindstød af stormstyrke Foto: TV 2 Vejret

Seneste nyt

fra Nordjylland