Troede veninden var blevet dræbt - så dukkede hun op i dokumentar 17 år senere
Foto: TV 2
Saras veninder troede ikke, de nogensinde skulle få hende at se igen - indtil de så hende i fjernsynet. Nu er de blevet genforenet.
De tre kvinder Ditte, Tupaarnaq og Hanan troede knap deres egne øjne, da TV 2s dokumentar ’De forsvundne piger’ forrige mandag rullede over skærmen.
Dokumentarens hovedperson var nemlig ikke hvem som helst. På skærmen tonede deres gamle veninde Sara nemlig frem. En veninde, de ikke havde set, siden de for 17 år siden gik i 8. klasse på Tornhøjskolen sammen.
Lige pludselig var hun bare væk, og så havde man fået at vide, at hun var død i sit hjemland. At det var æresdrab.
Tupaarnaq Hansen, veninde
- Lige pludselig var hun var bare væk, og så havde man fået at vide, at hun var død i sit hjemland. At det var æresdrab, fortæller Tupaarnaq Hansen.
En sommerdag i år 2000 forsvandt Sara ud af de tre klassekammeraters liv, da hun blev hentet til Irak på det, hun selv troede ville blive en kortvarig sommerferie. Det blev dog ikke sådan.
Hun kom derimod til at tilbringe de næste 11 år af sit liv i Mellemøsten hos sin familie, der ikke ville lade hende rejse tilbage til Danmark.
Var blevet ”for dansk”
Det var en slægtning, der for 17 år siden hentede Sara og fik hende fløjet til Irak.
Dermed forsvandt hun ikke kun fra veninderne, men også fra sin plejefamilie i Brønderslev, der modvilligt var gået med til at sende hende på sommerferie hos slægtninge i hendes hjemland.
Det skulle vise sig, at der slet ikke var planer om nogensinde at sende Sara tilbage igen. Hun var blevet ”for dansk” og skulle derfor genopdrages i familiens irakiske skød, forklarer hun selv.
- De første par år jeg var der, var jeg meget gemt væk. De skammede sig over at have mig i huset og have mig som deres datter, deres søster, deres kusine. ”Du er bare beskidt, og du er bare en luder fra Danmark”, fik jeg tit at vide, fortæller Sara i dokumentaren.
I 11 år levede Sara efter eget udsagn med daglige tæsk, overgreb og hårdt fysisk arbejde, som til sidst pressede hende til randen af selvmord.
Veninde: - Dokumentar var hård at se
Saras tre folkeskoleveninder kontaktede TV2 for at få fat i Sara, da de i forrige uge havde set hende på tv, hvor hun delte sin historie med Danmark.
Tupaarnaq Hansen, Hanan Zeina og Ditte Hansen husker tydeligt, da deres veninde forsvandt fra Tornhøjskolen i Aalborg.
Som jeg husker det, var det nærmest fra dag til dag, at hun ikke var der mere. Det har været et stort spørgsmåltegn, hvor hun blev af, fordi hun bare blev revet ud af vores klasse.
Ditte Hansen, veninde
- Som jeg husker det, var det nærmest fra dag til dag, at hun ikke var der mere. Det har været et stort spørgsmålstegn, hvor hun blev af, fordi hun bare blev revet ud af vores klasse, uden at nogen fortalte os, hvor hun blev af, siger Ditte Hansen.
Det kom meget bag på de tre veninder, hvad deres gamle folkeskoleveninde havde været udsat for, siden hun forlod Danmark for 17 år siden.
- Det var en lettelse over at vide, at hun faktisk stadig var i live, men også hårdt at se, hvad hun har levet i igennem 11 år, uden nogen har vidst det herhjemme, siger Ditte Hansen.
Flygtede tilbage til Danmark
I 2011 lykkedes det Sara at flygte fra Irak og vende tilbage til Danmark. Det skete i forbindelse med, at hun blev tvunget til at gifte sig med en irakisk mand i Europa.
Siden har hun boet på en hemmelig adresse under et nyt navn - i skjul for en familie, der truer med at slå hende ihjel.
- Jeg har grædt rigtig meget. Jeg har haft mareridt. Det hele har kørt mig psykisk ned, fortæller hun.
Firkløveren genforenet efter 17 år
Sara troede aldrig, at hun skulle få sine venner at se igen, og da hun mod alle odds vendte tilbage til Danmark, troede hun, at alle havde glemt hende.
Men det havde veninderne fra Tornhøjskolen ikke.
Da de fire endelig skulle se hinanden igen efter 17 års adskillelse, var smilene ikke til at tage fejl af, og de mødtes i et stort gruppekram.
- Jeg har savnet dig rigtig meget, lød det.
- Ej, hvor du ligner dig selv.
Pigerne håber at kunne genoptage kontakten. Det betyder meget for Sara ikke at have været helt glemt.
- De har tænkt på mig, de har spurgt efter mig. Så var der faktisk nogle, der holdt af mig, siger hun.