For 20 år siden mistede ni unge mænd livet på Roskilde Festival. Tor Nygård Kolding lå blandt dem, og da han kom ud, måtte han lære at leve med det.
IC3-toget var propfyldt.
Beskidte festivalgæster masede sig ind i de sølvgrå vogne på Roskilde Banegård, og det var svært at finde en siddeplads for de fire trætte venner, som skulle helt til Hjørring.
Hvorfor fanden var det lige mig der overlevede det der?
Tre af de fire måtte sætte sig i det stofbeklædte hul, der udgjorde familieafdelingens legeplads, mens den fjerde fik et rigtigt sæde.
Han havde kun lige sat sig, da pigen skråt overfor ham begyndte at græde.
Pigen så ud til at være syv eller otte år gammel, og det var udtrykket i den nyankomnes ansigt, der fik hende til at briste i gråd.
an var en ung mand på 20 år med langt krøllet hår og meget langt hjem.
Ved siden af den lille pige sad en mand i jakkesæt og kiggede på den nyankomne.
- Var du tæt på? – så du noget?, spurgte han.
- Ja, svarede den beskidte unge mand.
- Så er det nok ikke sjovt mere, hva?, lød det fra manden i jakkesættet.
Men han kunne heller ikke se de billeder, den unge mand bar i sin hjerne.
Det var 1. juli 2000, og mindre end et døgn tidligere havde den unge mand ligget i en bunke af kroppe og kæmpet for sit liv foran Orange Scene på Roskilde Festival.
Han slap levende fra det, men ni andre blev kvalt i det kaotiske virvar under koncerten med Pearl Jam.
Den unge mand hedder Tor Nygård Kolding, og i årevis forsøgte han at glemme.
I dag er han 40 år gammel, og han fortæller nu sin historie i TV 2’s minidok-serie, 'Dagen, der forandrede mit liv', som du kan se på TV 2 Play.
Hjemturen i IC3-toget fra Roskilde var hans første rejse med en tung bagage.
- Hvorfor var der nogen der døde, mens jeg overlevede?, spurgte Tor Nygård Kolding hele tiden sig selv.
Da andre passagerer i toget kunne ikke se unge Tor Nygård Koldings bagage, og det skulle tage ham mange år at lære, hvordan man bærer den.
Mens de sad der i toget, havde bemærkningen fra manden i jakkesættet om, at "nu er det ikke sjovt mere, hva?" været lige ved at skubbe Tor Nygård Kolding ud over kanten.
Og han ville helst ikke ende som den mand, han havde delt ambulance med aftenen før.
Manden havde været pakket ind i et folietæppe.
Og så skreg han.
Konstant.
Jeg har ikke brug for at sidde ved siden af en, der skriger
Tor Nygård Kolding forsøgte at få ham til at stoppe.
- Hold kæft, råbte han, men det hjalp ikke.
Manden fortsatte med at skrige, da bilen afleverede patienterne i det område på festivalpladsen, hvor redningsfolk og politi tog imod ofrene.
Der var kaos i området, hvor mænd i uniform, festivalvagter og alle mulige andre myldrede rundt mellem hinanden.
Tor Nygård Kolding blev placeret ved et bord sammen med den skrigende mand fra ambulancen.
Han skreg stadig.
Mens de sad der, begyndte Tor Nygård Kolding pludselig at tænke igen.
Hvor var hans lillesøster?
Havde hun ikke også været til koncerten?
I det samme hilste en kvinde på ham.
Hun var en af de krisepsykologer, der skulle tage sig af ofrene, men Tor Nygård Kolding syntes nu, at hun selv så temmelig rystet ud.
Jeg fik ikke rigtig noget ud af at sidde inde i det der vanvidstelt
Men måske kunne hun besvare det spørgsmål, der nu brændte i hans hjerne.
Så Tor Nygård Kolding gav sig til at bombardere hende med spørgsmål.
- Hvor mange er døde?
- Er det piger?
- Er det kun drenge?
Psykologen kunne ikke give meningsfulde svar, og den dag i dag undrer Tor Nygård Kolding sig over, at hun koncentrerede sig om at svare på hans spørgsmål i stedet for at hjælpe manden fra ambulancen, der stadig sad og skreg.
- Det ville da være rart, hvis hun kunne få ham hevet ud af det der. Jeg havde ikke brug for at sidde ved siden af en der skreg, siger Tor Nygård Kolding.
Han kunne ikke finde nogen mening med det vanvittige kaos og besluttede sig for at skride.
Ud i sommernatten med sin blodige næse og iturevne tøj for at finde sin lillesøster.
- Jeg fik ikke rigtig noget ud af at sidde inde i det der vanvidstelt, siger Tor Nygård Kolding.
Men ved udgangen fik en politibetjent øje på ham.
- Prøv og hør, du ligner en, der trænger til en kop kaffe, lød det roligt fra betjenten.
Tor Nygård Kolding følte sig lettet – så var der altså alligevel en voksen til stede.
Betjenten skaffede to kopper kaffe med sukker og mælk, og gav sig tid til at lytte.
For hvad havde den unge mand, der var på vej til at flygte fra forvirringen egentlig oplevet?
Det var fedt, at der var kommet så mange mennesker, og nu var der fandme gang i den
30. juni 2000 var begyndt som en helt almindelig festivaldag for Tor Nygård Kolding og hans venner Christian, Janus og Anders.
De fire unge fra Hjørring havde ristet pølser på deres engangsgrill og forsøgt at lære svenskerne i naboteltet at drikke øl, mens de varmede op til aftenens koncerter med Pearl Jam og The Cure.
Du kan se dem herunder - det er Tor Nygård Kolding til venstre.
Tor Nygård Kolding var vild med Pearl Jam, og de fire venner besluttede sig for at gå tidligt til koncerten for at komme tæt på scenen.
De fik følgeskab af Christians kæreste, og det lykkedes dem at komme langt frem, inden menneskemængden blev så tæt, at det var vanskeligt at bevæge sig.
Drengene bar den ret lave pige på skuldrene, og mens de ventede på, at musikken skulle gå i gang, begyndte det at regne.
Menneskehavet begyndte at dampe på grund af de 50.000 hede kroppe, der var trængt tæt sammen foran det enorme orange scenetelt.
- Lets go, råbte Pearl Jams forsanger Eddie Vedder og satte koncerten i gang.
Billedet herunder er fra koncertens begyndelse.
Vennerne kunne med det samme mærke det enorme pres fra tusindvis af mennesker, der alle ville tættere på scenen.
Stimen fik sit eget liv, og Tor Nygård Kolding blev løftet op fra jorden.
Jeg syntes, det var fedt, mand
Mængden bar ham flere meter til den ene side, og tilbage igen.
Han blev ikke bange – tværtimod.
- Jeg syntes, at det var fedt, mand. Det var fedt, at der var kommet så mange mennesker, og nu var der fandme gang i den, siger Tor Nygård Kolding.
Han skrålede med på rockgruppens hits ’Given to Fly’ og ’Better Man’, men selv om Tor Nygård Kolding kun var let beruset, begyndte han at føle sig dårlig.
Det var svært at få luft i stimen, og han var træt efter at have båret Christians kæreste på skuldrene.
Men det var umuligt at komme baglæns på grund af det enorme pres, så Tor Nygård Kolding besluttede at prøve noget andet.
Han ville prøve at komme op oven på menneskemængden og ride på koncertgæsternes hænder op til frontbuen lige foran scenen, hvor han vidste, at der stod nogle samaritter.
Der kunne han få koldt vand og frisk luft, for det trængte han til.
Tor Nygård Kolding fik øje på en stor stærk fyr, der måske kunne hjælpe ham med at komme op, så han maste sig et stykke væk fra sine venner.
Han havde lige prikket manden på skulderen og gjort tegn til, at han gerne ville op, da det gik galt.
Pludselig flyttede menneskemængden sig i et enormt ryk.
Alle omkring ham faldt oven i hinanden, og nu lå der både mennesker oven på og neden under Tor Nygård Kolding.
Han forsøgte at tage det roligt.
Dette var hans tredje Roskilde Festival, og han havde prøvet at vælte før.
Der var kamp om at komme højere op i bunken
Normalt pressede de andre koncertgæster mængden tilbage, så folk på jorden kunne komme op igen, og hvis Tor Nygård Kolding kunne undgå at blive grebet at panik, ville han snart være på benene igen.
Troede han.
Men denne gang var menneskemængden for tæt og hullet i menneskehavet for stort.
Billedet herunder er taget samtidig med ulykken.
Tilskuerne på kanten af hullet blev presset ind mod de mennesker, der allerede var faldet, og samtidig var der flere, som havde fået samme idé som Tor Nygård Kolding.
De ville bæres frem mod scenen af menneskemængdens hænder, men når de nåede til kanten af det 10 til 15 kvadratmeter store hul, faldt de i.
Bunken af kroppe fik flere og flere lag, og Tor lå helt nede i lag nummer to.
Jeg agerede fuldstændig mekanisk, som et dyr
Han lå oven på en mand, der langsomt blev slap.
Tor var så langt nede i bunken, at han ikke kunne høre nogen lyde, og pludselig begyndte han at blive enormt træt.
Han vidste godt, at det var farligt, for den 20-årige Tor Nygård Kolding havde netop aftjent sin værnepligt i beredskabskorpset, og han genkendte tegnene på, at han var ved at blive bevidstløs.
- Det var faktisk først der, det gik op for mig, at det her var farligt. Jeg var ikke bange, men agerede fuldstændig mekanisk, som et dyr. Jeg arbejdede på at overleve, siger Tor Nygård Kolding.
Med alle kræfter forsøgte Tor Nygård Kolding nu at komme op og ud mod siden, så han ikke længere lå så dybt i bunken.
Så besvimede han.
Der ligger døde personer derude. Vi kan ikke nå dem
Imens fortsatte Pearl Jam med at spille oppe på scenen.
- Stop koncerten, der er folk herude der dør, blev der råbt nede fra publikum.
Men det kan være svært at overdøve en rockkoncert.
Vagterne foran scenen prøvede at hjælpe de nødstedte koncertgæster, men der var stadig omkring 49.000 feststemte mennesker omkring dem, der intet anede om, at presset fra mængden var med til at slå folk ihjel.
Ingen standsede Pearl Jam, der nu gik i gang med nummeret ’Daugther’
Bag frontbuen var der kaos.
Vagterne talte i walkie-talkies.
- Det er helt vildt. Frontbuelederen har fået at vide af publikum, at der ligger døde personer derude. Vi kan ikke nå dem, lød det blandt andet fra en af vagterne ifølge Statsadvokatens undersøgelse af ulykken.
Men vagterne kunne ikke finde ud af, hvem der havde mandat til at standse Pearl Jams koncert.
Derfor fortsatte musikken, mens Tor Nygård Kolding kæmpede for sit liv.
Under sin kamp for at overleve havde Tor Nygård Kolding nu mistet bevidstheden to gange, men han var vågnet igen efter kort tid, og nu brugte han igen alle kræfter i sin 20-årige krop.
- Der var kamp om at komme højere op i bunken, fordi det er der, man overlever, siger Tor Nygård Kolding.
Det lykkedes, men pladsen øverst i bunken betød også, at der var mennesker længere nede, der trak i ham.
Hænder rev i hans skjorte, støvler ramte hans hoved og hans bukser blev flået ned om anklerne.
I må væbne jer med tålmodighed
Langsomt begyndte krampetrækningerne fra bunden af bunken at blive svagere.
Så mærkede Tor Nygård Kolding pludselig noget.
Når han gik i byen i Hjørring, kunne Tors lange hår godt indbringe ham et par på kassen, men nu blev hestehalen hans redning.
En mand kanten af bunken greb Tor Nygård Kolding i håret og trak ham fri.
Så besvimede han igen.
I mellemtiden var det lykkedes at standse koncerten, og Pearl Jams forsanger Eddie Vedder var nu klar over, at koncertgæsterne foran ham risikerede at dø.
Eddie Vedder kunne ikke et ord dansk, og det var ikke helt nemt for ham at forklare publikum, at situationen var alvorlig.
- No music the next five minutes. Please take three steps back, lød det fra forsangeren.
Men publikum flyttede sig ikke rigtig.
På det tidspunkt havde kampen om ilt i bunden af hullet allerede været i gang i 20 minutter, og der skulle gå yderligere otte minutter før nogen ringede efter en ambulance.
Da Tor Nygård Kolding vågnede igen, kunne han se, at publikum omkring ham forsøgte at skubbe menneskemængden bagud.
Bunken af kroppe lå der stadig, så han gav sig til at hjælpe.
- Save them, save them, råbte han på engelsk, mens han rev i arme og ben.
Men han var så afkræftet, at han faldt om igen.
Det var vores kroppe der var skyld i, at dem der lå nederst omkom
Oppe fra scenen kæmpede Eddie Vedder for at få publikum til at trække sig tilbage i yderligere 20 minutter, før en dansktalende konferencier kom på scenen.
- Vi ved endnu ikke, hvad der er sket, men 10 til 15 personer er kommet grimt til skade. I må væbne jer med tålmodighed, ind til vi får afklaret, hvad der skal ske. Pas godt på jer selv, sagde han.
På det tidspunkt var Tor Nygård Kolding allerede på vej tilbage til sit telt med forrevet tøj, blå mærker og næseblod.
Hjemme i lejren meldte der sig et nyt problem.
Teltet var optaget af Tor Nygård Koldings kammerat Christian, der hyggede sig med sin kæreste.
Parret havde åbenbart forladt koncerten i utide for at få lidt alenetid,
Tor Nygård Kolding brød sig ikke om at afbryde, så han sank sammen på en mælkekasse.
Og så begyndte han at græde.
Sådan sad han, da hans anden kammerat Anders kom tilbage.
Ingen af de andre var kommet noget til, men Anders havde hørt, at flere mennesker var døde oppe foran scenen, og så blev de enige om, at Tor Nygård Kolding skulle op til samaritterne.
Og det var der, han blev sat i den improviserede ambulance sammen med en skrigende mand.
Da Tor Nygård Kolding havde fortalt sin historie til den venlige betjent i opsamlingsområdet, fik han aftenens første gode nyhed.
Der var ingen kvinder blandt de omkomne.
Hans søster var altså OK.
Men det var Tor Nygård Kolding ikke.
Da han kom tilbage i teltet, blev han for første gang hjemsøgt af en angst, der fortsatte med at plage ham i mange år derefter.
Billeder af ansigter, fødder, arme og sammenfiltrede kroppe kørte for hans indre blik, og hver gang søvnen nærmede sig, vågnede Tor Nygård Kolding med et sæt i panisk angst for at give slip og dø.
Næste morgen blev han enig med sine venner om, at de skulle hjem til Hjørring.
Turen foregik på en siddeplads i et fyldt IC3-tog skråt over for en grædende pige og en uforskammet mand i jakkesæt.
Han syntes, der var langt hjem til Hjørring.
- Jeg har taget den transsibiriske jernbane, den var væsentligt kortere, siger Tor Nygård Kolding.
Hans mor stod klar på perronen, da toget rullede ind på Hjørring Station.
Hun vidste, at han havde været tæt på ulykken, fordi en af Tors Nygård Koldings venner havde stået i kø ved telefonboksene i timevis samme morgen og bedt sin mor orientere de andre forældre.
Tor Nygård Koldings mor er psykolog, og da han havde fortalt hende, hvad der var sket, sagde hun:
- Det her er noget, du vil have siddende i dig i resten af dit liv.
Han troede ikke rigtig på hende, og da hun foreslog, at han burde søge hjælp, nægtede han.
- Det gjorde jo ondt, når jeg skulle snakke om det. Det var ubehageligt, så hvorfor fanden skulle jeg gøre det, siger Tor Nygård Kolding.
I stedet lagde han låg på sine følelser.
- Jeg finder den største og den mest slidstærke kasserolle frem, og så propper jeg det hele derned i, og smækker et stort hermetisk låg på, siger Tor Nygård Kolding.
Men låget havde det med at flyve af.
For eksempel da han måtte flygte ud af sin kærestes stue under et tv-indslag om Roskilde Festival for dernæst at bryde grædende sammen i fosterstilling i hendes seng.
Eller da han overfaldt en ven, der satte Pearl Jam på anlægget til en fest.
Tor Nygård Kolding følte skyld.
- Hvorfor fanden var det lige mig, der overlevede det der, og hvorfor omkom ham der?, siger Tor Nygård Kolding.
Da Roskilde Festival åbnede i 2001, var sikkerheden foran scenen væsentligt forbedret, men det ønskede Tor Nygård Kolding ikke at opleve.
Faktisk troede Tor Nygård Kolding aldrig, han skulle vende tilbage, men en dag i 2009 skete der noget, som lettede låget på Tor Nygård Koldings kasserolle.
Det er blevet en del af mig selv
Hans kammerat Christian fandt en ni år gammel filmrulle, der var fyldt med billeder fra festivalen i år 2000.
Helt almindelige billeder fra lejrlivet, hvor Tor Nygård Kolding pludselig kunne se sit gamle jeg.
Du kan se et af dem herunder - det er Tor Nygård Kolding til venstre.
Billederne gav pludselig Tor Nygård Kolding lyst til at vide mere om ulykken og de unge mænd, der var døde under ham.
På det tidspunkt var han 29 år, og havde uddannet sig til filminstruktør, så Tor Nygård Kolding besluttede at lave en dokumentarfilm om ulykkens ofre.
Han kontaktede de pårørende og tvang sig selv til at tale om ulykken.
- Jeg genbesøgte det hele, det var helt vildt hårdt. Det var helt vildt hårdt at mødes med de pårørende, og det var helt vildt hårdt, at skulle igennem hele den der historie igen, siger Tor Nygård Kolding.
Men det viste sig, at de pårørende også havde brug for at snakke.
Filmen hjalp Tor Nygård Kolding til at leve med den bagage, han slæbte hjem i IC3-toget den julimorgen i 2000.
- Det er ikke længere noget, der sidder som en vibrerende ond følelse i mig. Det er blevet en del af mig selv, siger han.
Skyldfølelsen efter overlevelseskampen i bunken har han også lært at håndtere.
Han fortæller sig selv, at ingen ønskede, at nogen skulle dø.
- I den situation, jeg befandt mig i, var det umuligt at agere på en anden måde, og det var vores kroppe der var skyld i, at dem, der lå nederst, omkom, siger Tor Nygård Kolding.
Siden 2009 har Tor Nygård Kolding været en hyppig gæst på Roskilde Festival - han har også købt Pearl Jams seneste plade.
Myndighedernes undersøgelse af ulykken i 2000 endte i øvrigt med, at ingen kunne stilles til juridisk til ansvar, selv om festivalen fik kritik for at have været lang tid om at reagere.
Se minidokumentaren 'Tragedien på Roskilde Festival' på TV 2 PLAY.
