76-årig mand fra Thisted er fundet død

Politiet oplyser, at der ikke er noget, der tyder på, at der er sket en forbrydelse.

Den 76-årige mand fra Thisted, der har været forsvundet i godt en uge, er fundet død.

Det oplyser lokalpolitiet i Thisted.

Det var en hundepatrulje, der fandt manden tæt på hans bopæl i Thisted i går.

Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted oplyser, at der ikke er noget, der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse.

Den 76-årige mands pårørende er underrettet.

Politiet valgte at efterlyse manden i medierne, da han havde været forsvundet i én uge.


Seneste nyt

fra Nordjylland