Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Anklager i Abdalla-sag: - Jeg har aldrig set en mentalundersøgelse som den her

Foto: Claus Bech/Scanpix

Senioranklager Jesper Rubow har nu afsluttet sin procedure i ankesagen mod den tidligere bandeleder Danny Abdalla.

- Konklusionen er, at tiltalte skal idømmes forvaring, og han skal udvises igen. Det er det, som jeg synes, er det rette resultat her.

Så tydelig var påstanden, da anklager Jesper Rubow efter lidt mere end to timer havde talt sig igennem sin procedure i ankesagen mod 52-årige Danny Abdalla.

Herefter gennemgik anklageren sine argumenter for, hvorfor han mener, at byrettens dom fra november sidste år bør stadfæstes af Vestre Landsret.

Retslægerådet: Forvaring er påkrævet

Helt forventeligt kom anklageren ind på den mentalerklæring, der er lavet af Danny Abdalla.

- Jeg har arbejdet i det her game i mange år, jeg har set mange mentalerklæringer, lød det, før anklageren opremsede sin fortid som bl.a. indebærer arbejdet som forsvarer.

- Jeg har aldrig set en mentalundersøgelse.. En psykologundersøgelse, som det her, konstaterede han.

Han oplæste nogle af de konklusioner, som denne erklæring indeholder.

- Han placerer sig i området for svær psykopati, citerede Jesper Rubow.

- Hans evne til at tage ved lære af straf og sanktion er yderst begrænset, citerede han videre.

Retslægerådets vurdering af Danny Abdalla taler også sit eget tydelige sprog, påpegede Jesper Rubow.

- Anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare, læste han op fra vurderingen.

Han mener derfor, at Danny Abdalla bør have en forvaringsdom, hvilket vil i så fald vil betyde, at den 52-årige ikke kan vide, hvornår han vil blive løsladt igen.

- Det er en tidsubestemt straf, hvor man lukkes ud, når man ikke længere er farlig. Det kan være kortere end det tidsbestemte, det kan også være længere, forklarede anklageren i sin procedure.

Fakta om forvaringsdom

En person kan eksempelvis dømmes til forvaring, hvis

1. Han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg herpå (kriminalitetskravet), og

2. det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed (farlighedskravet), og

3. anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare
(nødvendighedskravet).

Kilde: Danske Love

Alternativt: 14 års fængsel til Abdalla

Som et alternativ til den tidsubestemte forvaringspåstand skal anklageren også komme med et bud på, hvilken tidsbestemt straf, Danny Abdalla kan få.

Her gennemgik Jesper Rubow slavisk, hvor længe han mener, at Danny Abdalla bør fængsles i hver enkelt af de fem kategorier, som han fra start har inddelt de 38 forhold i.

- Når jeg lægger det her sammen, så er vi i lejet af 19-20 år, hvis vi ser helt isoleret på det, lød det, inden han forklarede, at sådan hænger det naturligvis ikke sammen i Danmark, hvor der gives rabat i antallet af år i fængsel, når det løber op i så mange år.

- Der skal udmåles en hård straf. Min påstand er 14 års fængsel, fastslog Jesper Rubow, der blandt andet lagde vægt på grovheden i tiltalerne samt det faktum, at Danny Abdalla er tidligere straffet.

Danny Abdalla lytter hovedrystende

Under anklagerens procedure lyttede Danny Abdalla opmærksomt og vågent.

Ind imellem rystede han afvisende på hovedet, mens han grinede uforstående. Blandt andet da anklageren nåede til forholdene, der vedrører piger. Her lyder tiltalerne blandt andet på voldtægt og mishandling. Det nægter Danny Abdalla sig skyldig i.

Da Jesper Rubow nåede frem til mentalerklæringen fremhævede han først nogle konklusioner, som han derefter, formentlig for at understrege pointerne, valgte at gentage en ekstra gang. Da han gjorde det, kunne Danny Abdalla ikke længere være stille.

- Hold nu kæft, mand, lød det fra den tiltalte.

Hverken retten eller anklageren tog notits af det lille udbrud, og Jesper Rubow færdiggjorde sin procedure.

Over middag har forsvarer, Martin Andersen, taget hul på sin procedure. Den vil formentlig vare indtil sent på eftermiddagen.

Tidligere dømt og udvist

Danny Abdalla, der er far til seks børn, kom til Danmark i 1992 fra Libanon. Han er tidligere dømt for kriminalitet i både Danmark og Beirut. I 2001 blev han idømt 15 års fængsel in absentia for krigsforbrydelser ved Beirut-domstolen.

I 2003 fik sin første dom i Danmark. Den lød på otte års fængsel for narkokriminaltiet. Derudover blev han udvist af landet for bestandig.

Han kunne imidlertidig ikke rejse hjem til sit hjemland, fordi han mente, at han ville blive slået ihjel, hvis han satte sine ben i landet. Derfor blev han i Danmark.

I 2012 fik han et år og otte måneders fængsel for røveri. Endnu en gang blev han udvist, men det kunne stadig ikke gennemføres på grund af truslen i hjemlandet.

Siden da har han opholdt sig i Danmark på tålt ophold. Det betyder, at han i en periode, inden han blev arresteret denne gang, havde pligt til at melde sig hver dag ved Center Sandholm. Det gjorde han dog ikke, og det var i den tid, hvor han forsømte meldepligten, at han skulle have begået de forbrydelser, han nu er tiltalt for i ankesagen.

Danny Abdallas tilknytning til Midt- og Vestjylland begynder i juli 2016, hvor Den Internationale Klub, son han dengang var leder af, slår sig ned i Thy. Ifølge medlemmerne var der ingen grund til at frygte, at klubben ville foretage sig noget kriminelt, selvom den tidligere var sat i forbindelse med narkohandel og vold.

Et af omdrejningspunkterne i tiltalerne mod Danny Abdalla i denne sag, er dog alligevel foregået i Vildsund i Thy. Her er bandelederen blandt andet tiltalt for medvirken til skyderier mod en ejendom i slutningen af august 2016.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der det første halve år i 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.